DaOT1931NT1907 - Psalms - 59

59:1  Til Sangmesteren. Al-tasjhet. Af David. En Miktam, da Saul udsendte Folk, som skulle vogte Huset for at dræbe ham.

59:2  Fri mig fra mine Fjender, min Gud, bjærg mig fra dem, der rejser sig mod mig;

59:3  fri mig fra Udaadsmænd, frels mig fra blodstænkte Mænd!

59:4  Thi se, de lurer efter min Sjæl, stærke Mænd stimler sammen imod mig, uden at jeg har Skyld eller Brøde.

59:5  Uden at jeg har forbrudt mig, HERRE, stormer de frem og stiller sig op. Vaagn op og kom mig i Møde, se til!

59:6  Du er jo HERREN, Hærskarers Gud, Israels Gud. Vaagn op og hjemsøg alle Folkene, skaan ej een af de troløse Niddinger! — Sela.

59:7  Ved Aften kommer de tilbage, hyler som Hunde og stryger gennem Byen!

59:8  Se, deres Mund løber over, paa deres Læber er Sværd, thi: »Hvem skulde høre det?«

59:9  Men du, o HERRE, du ler ad dem, du spotter alle Folk,

59:10  dig vil jeg lovsynge, du, min Styrke, thi Gud er mit Værn;

59:11  med Naade kommer min Gud mig i Møde, Gud lader mig se mine Fjender med Fryd!

59:12  Slaa dem ikke ihjel, at ikke mit Folk skal glemme, gør dem hjemløse med din Vælde og styrt dem,

59:13  giv dem hen, o Herre, i Mundens Synd, i Læbernes Ord, og lad dem hildes i deres Hovmod for de Eder og Løgne, de siger;

59:14  udryd dem i Vrede, gør Ende paa dem, saa man kan kende til Jordens Ender, at Gud er Hersker i Jakob! — Sela.

59:15  Ved Aften kommer de tilbage, hyler som Hunde og stryger gennem Byen,

59:16  vanker rundt efter Føde og knurrer, naar de ikke mættes.

59:17  Men jeg, jeg vil synge om din Styrke, juble hver Morgen over din Naade; thi du blev mig et Værn, en Tilflugt paa Nødens Dag. Dig vil jeg lovsynge, du, min Styrke, thi Gud er mit Værn, min naadige Gud.