DaOT1931NT1907 - Psalms - 9

9:1  Til Sangmesteren. Al-mut-labben. En Salme af David.

9:2  Jeg vil takke HERREN af hele mit Hjerte, kundgøre alle dine Undere,

9:3  glæde og fryde mig i dig, lovsynge dit Navn, du Højeste,

9:4  fordi mine Fjender veg, faldt og forgik for dit Aasyn.

9:5  Thi du hævded min Ret og min Sag, du sad paa Tronen som Retfærds Dommer.

9:6  Du trued ad Folkene, rydded de gudløse ud, deres Navn har du slettet for evigt.

9:7  Fjenden er borte, lagt øde for stedse, du omstyrted Byer, de mindes ej mer.

9:8  Men HERREN troner evindelig, han rejste sin Trone til Dom,

9:9  skal dømme Verden med Retfærd, fælde Dom over Folkefærd med Ret.

9:10  HERREN blev de fortryktes Tilflugt, en Tilflugt i Trængselstider;

9:11  og de stoler paa dig, de, som kender dit Navn, thi du svigted ej dem, der søgte dig, HERRE.

9:12  Lovsyng HERREN, der bor paa Zion, kundgør blandt Folkene, hvad han har gjort!

9:13  Thi han, der hævner Blodskyld, kom dem i Hu, han glemte ikke de armes Raab:

9:14  »HERRE, vær naadig, se, hvad jeg lider af Avindsmænd, du, som løfter mig op fra Dødens Porte,

9:15  at jeg kan kundgøre al din Pris, juble over din Frelse i Zions Datters Porte!«

9:16  Folkene sank i Graven, de grov, deres Fod blev hildet i Garnet, de satte.

9:17  HERREN blev aabenbar, holdt Dom, den gudløse hildedes i sine Hænders Gerning. — Higgajon Sela.

9:18  Til Dødsriget skal de gudløse fare, alle Folk, der ej kommer Gud i Hu.

9:19  Thi den fattige glemmes ikke for evigt, ej skuffes evindelig ydmyges Haab.

9:20  Rejs dig, HERRE, lad ikke Mennesker faa Magten, lad Folkene dømmes for dit Aasyn; HERRE, slaa dem med Rædsel, lad Folkene kende, at de er Mennesker! — Sela.