DaOT1931NT1907 - Psalms - 106

106:1  Halleluja! Lov HERREN, thi han er god, thi hans Miskundhed varer evindelig!

106:2  Hvo kan opregne HERRENS vældige Gerninger, finde Ord til at kundgøre al hans Pris?

106:3  Salige de, der holder paa Ret, som altid øver Retfærdighed!

106:4  Husk os, HERRE, naar dit Folk finder Naade, lad os faa godt af din Frelse,

106:5  at vi maa se dine Udvalgtes Lykke, glæde os ved dit Folks Glæde og med din Arvelod prise vor Lykke!

106:6  Vi syndede som vore Fædre, handlede ilde og gudløst.

106:7  Vore Fædre i Ægypten ænsede ej dine Undere, kom ikke din store Miskundhed i Hu, stod den Højeste imod ved det røde Hav.

106:8  Dog frelste han dem for sit Navns Skyld, for at gøre sin Vælde kendt;

106:9  han trued det røde Hav, og det tørrede ud, han førte dem gennem Dybet som gennem en Ørk;

106:10  han fried dem af deres Avindsmænds Haand og udløste dem fra Fjendens Haand;

106:11  Vandet skjulte dem, som trængte dem, ikke een blev tilbage af dem;

106:12  da troede de paa hans Ord og kvad en Sang til hans Pris.

106:13  Men de glemte snart hans Gerninger, biede ej paa hans Raad;

106:14  de grebes af Attraa i Ørkenen, i Ødemarken fristed de Gud;

106:15  saa gav han dem det, de kræved, og sendte dem Lede i Sjælen.

106:16  De bar Avind mod Moses i Lejren, mod Aron, HERRENS hellige;

106:17  Jorden aabned sig, slugte Datan, lukked sig over Abirams Flok;

106:18  Ilden rasede i deres Flok, Luen brændte de gudløse op.

106:19  De laved en Kalv ved Horeb og tilbad det støbte Billed;

106:20  de bytted deres Herlighed bort for et Billed af en Okse, hvis Føde er Græs;

106:21  de glemte Gud, deres Frelser, som øvede store Ting i Ægypten,

106:22  Undere i Kamiternes Land, frygtelige Ting ved det røde Hav.

106:23  Da tænkte han paa at udrydde dem, men Moses, hans udvalgte Mand, stilled sig i Gabet for hans Aasyn for at hindre, at hans Vrede lagde øde.

106:24  De vraged det yndige Land og troede ikke hans Ord,

106:25  men knurrede i deres Telte og hørte ikke paa HERREN;

106:26  da løfted han Haanden og svor at lade dem falde i Ørkenen,

106:27  splitte deres Sæd blandt Folkene, sprede dem rundt i Landene.

106:28  De holdt til med Ba'al-Peor og aad af de dødes Ofre;

106:29  de krænked ham med deres Gerninger, og Plage brød løs iblandt dem.

106:30  Da stod Pinehas frem og holdt Dom, og Plagen blev bragt til at standse,

106:31  og det regnedes ham til Retfærdighed fra Slægt til Slægt, evindelig.

106:32  De vakte hans Vrede ved Meribas Vand, og for deres Skyld gik det Moses ilde;

106:33  thi de stod hans Aand imod, og han talte uoverlagte Ord.

106:34  De udrydded ikke de Folk, som HERREN havde sagt, de skulde,

106:35  med Hedninger blanded de sig og gjorde deres Gerninger efter;

106:36  deres Gudebilleder dyrkede de, og disse blev dem en Snare;

106:37  til Dæmonerne ofrede de, og det baade Sønner og Døtre;

106:38  de udgød uskyldigt Blod, deres Sønners og Døtres Blod, som de ofred til Kana'ans Guder, og Landet blev smittet ved Blod;

106:39  de blev urene ved deres Gerninger, bolede ved deres idrætter.

106:40  Da blev HERREN vred paa sit Folk og væmmedes ved sin Arv;

106:41  han gav dem i Folkenes Haand, deres Avindsmænd blev deres Herrer;

106:42  deres Fjender voldte dem Trængsel, de kuedes under deres Haand.

106:43  Han frelste dem Gang paa Gang, men de stod egensindigt imod og sygnede hen i Brøden;

106:44  dog saa han til dem i Trængslen, saa snart han hørte dem klage;

106:45  han kom sin Pagt i Hu og ynkedes efter sin store Miskundhed;

106:46  han lod dem finde Barmhjertighed hos alle, der tog dem til Fange.

106:47  Frels os, HERRE vor Gud, du samle os sammen fra Folkene, at vi maa love dit hellige Navn, med Stolthed synge din Pris.

106:48  Lovet være HERREN, Israels Gud, fra Evighed og til Evighed! Og alt Folket svare Amen!