DaOT1931NT1907 - Psalms - 73

73:1  En Salme af Asaf. Visselig, god er Gud mod Israel; mod dem, der er rene af Hjertet!

73:2  Mine Fødder var nær ved at snuble, mine Skridt var lige ved at glide;

73:3  thi over Daarerne græmmed jeg mig, jeg saa, at det gik de gudløse vel;

73:4  thi de kender ikke til Kvaler, deres Livskraft er frisk og sund;

73:5  de kender ikke til menneskelig Nød, de plages ikke som andre.

73:6  Derfor har de Hovmod til Halssmykke, Vold er Kappen, de svøber sig i.

73:7  Deres Brøde udgaar af deres Indre, Hjertets Tanker bryder igennem.

73:8  I det dybe taler de ondt, i det høje fører de Urettens Tale,

73:9  de løfter Munden mod Himlen, Tungen farer om paa Jorden.

73:10  (Derfor vender mit Folk sig hid og drikker Vand i fulde Drag.)

73:11  De siger: »Hvor skulde Gud vel vide det, skulde den Højeste kende dertil?«

73:12  Se, det er de gudløses Kaar, altid i Tryghed, voksende Velstand!

73:13  Forgæves holdt jeg mit Hjerte rent og tvætted mine Hænder i Uskyld,

73:14  jeg plagedes Dagen igennem, blev revset paa ny hver Morgen!

73:15  Men jeg tænkte: »Taler jeg saa, se, da er jeg troløs imod dine Sønners Slægt.«

73:16  Saa grunded jeg paa at forstaa det, møjsommeligt var det i mine Øjne,

73:17  Til jeg kom ind i Guds Helligdomme, skønned, hvordan deres Endeligt bliver:

73:18  Du sætter dem jo paa glatte Steder, i Undergang styrter du dem.

73:19  Hvor brat de dog lægges øde, gaar under, det ender med Rædsel!

73:20  De er som en Drøm, naar man vaagner, man vaagner og regner sit Syn for intet.

73:21  Saa længe mit Hjerte var bittert og det nagede i mine Nyrer,

73:22  var jeg et Dyr og fattede intet, jeg var for dig som Kvæg.

73:23  Dog bliver jeg altid hos dig, du holder mig fast om min højre;

73:24  du leder mig med dit Raad og tager mig siden bort i Herlighed.

73:25  Hvem har jeg i Himlen? Og har jeg blot dig, da attraar jeg intet paa Jorden!

73:26  Lad kun mit Kød og mit Hjerte vansmægte, Gud er mit Hjertes Klippe, min Del for evigt.

73:27  Thi de, der fjerner sig fra dig, gaar under, du udsletter hver, som er dig utro.

73:28  Men at leve Gud nær er min Lykke, min Lid har jeg sat til den Herre HERREN, at jeg kan vidne om alle dine Gerninger.