DaOT1931NT1907 - Psalms - 94

94:1  HERRE, du Hævnens Gud, du Hævnens Gud, træd frem i Glans;

94:2  staa op, du Jordens Dommer, øv Gengæld mod de hovmodige!

94:3  Hvor længe skal gudløse, HERRE, hvor længe skal gudløse juble?

94:4  De fører tøjlesløs Tale, hver Udaadsmand ter sig som Herre;

94:5  de underkuer, o HERRE, dit Folk og undertrykker din Arvelod;

94:6  de myrder Enke og fremmed, faderløse slaar de ihjel;

94:7  de siger: »HERREN kan ikke se, Jakobs Gud kan intet mærke!«

94:8  Forstaa dog, I Taaber blandt Folket! Naar bliver I kloge, I Daarer?

94:9  Skulde han, som plantede Øret, ej høre, han, som dannede Øjet, ej se?

94:10  Skulde Folkenes Tugtemester ej revse, han som lærer Mennesket indsigt?

94:11  HERREN kender Menneskets Tanker, thi de er kun Tomhed.

94:12  Salig den Mand, du tugter, HERRE, og vejleder ved din Lov

94:13  for at give ham Ro for onde Dage, indtil der graves en Grav til den gudløse;

94:14  thi HERREN bortstøder ikke sit Folk og svigter ikke sin Arvelod.

94:15  Den retfærdige kommer igen til sin Ret, en Fremtid har hver oprigtig af Hjertet.

94:16  Hvo staar mig bi mod Ugerningsmænd? hvo hjælper mig mod Udaadsmænd?

94:17  Var HERREN ikke min Hjælp, snart hviled min Sjæl i det stille.

94:18  Naar jeg tænkte: »Nu vakler min Fod«, støtted din Naade mig, HERRE;

94:19  da mit Hjerte var fuldt af ængstede Tanker, husvaled din Trøst min Sjæl.

94:20  Staar du i Pagt med Fordærvelsens Domstol, der skaber Uret i Lovens Navn?

94:21  Jager de end den retfærdiges Liv og dømmer uskyldigt Blod,

94:22  HERREN er dog mit Bjærgested, min Gud er min Tilflugtsklippe;

94:23  han vender deres Uret imod dem selv, udsletter dem for deres Ondskab; dem udsletter HERREN vor Gud.