Site uses cookies to provide basic functionality.

OK
PSALMS
Prev Up Next
Chapter 90
Psal DaOT1931 90:1  En Bøn af den Guds Mand Moses. Herre, du var vor Bolig Slægt efter Slægt.
Psal DaOT1931 90:2  Førend Bjergene fødtes og Jord og Jorderig blev til, fra Evighed til Evighed er du, o Gud!
Psal DaOT1931 90:3  Mennesket gør du til Støv igen, du siger: »Vend tilbage, I Menneskebørn!«
Psal DaOT1931 90:4  Thi tusind Aar er i dine Øjne som Dagen i Gaar, der svandt, som en Nattevagt.
Psal DaOT1931 90:5  Du skyller dem bort, de bliver som en Søvn. Ved Morgen er de som Græsset, der gror;
Psal DaOT1931 90:6  ved Morgen gror det og blomstrer, ved Aften er det vissent og tørt.
Psal DaOT1931 90:7  Thi ved din Vrede svinder vi hen, og ved din Harme forfærdes vi.
Psal DaOT1931 90:8  Vor Skyld har du stillet dig for Øje, vor skjulte Brøst for dit Aasyns Lys.
Psal DaOT1931 90:9  Thi alle vore Dage glider hen i din Vrede, vore Aar svinder hen som et Suk.
Psal DaOT1931 90:10  Vore Livsdage er halvfjerdsindstyve Aar, og kommer det højt, da firsindstyve. Deres Herlighed er Møje og Slid, thi hastigt gaar det, vi flyver af Sted.
Psal DaOT1931 90:11  Hvem fatter din Vredes Vælde, din Harme i Frygt for dig!
Psal DaOT1931 90:12  At tælle vore Dage lære du os, saa vi kan faa Visdom i Hjertet!
Psal DaOT1931 90:13  Vend tilbage, HERRE! Hvor længe! Hav Medynk med dine Tjenere;
Psal DaOT1931 90:14  mæt os aarle med din Miskundhed, saa vi kan fryde og glæde os alle vore Dage.
Psal DaOT1931 90:15  Glæd os det Dagetal, du ydmyged os, det Aaremaal, da vi led ondt!
Psal DaOT1931 90:16  Lad dit Værk aabenbares for dine Tjenere og din Herlighed over deres Børn!
Psal DaOT1931 90:17  HERREN vor Guds Livsalighed være over os! Og frem vore Hænders Værk for os, ja frem vore Hænders Værk!