Site uses cookies to provide basic functionality.

OK
ROMANS
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16
Prev Up Next Toggle notes
Chapter 4
Roma DaOT1931 4:1  Hvad skulle vi da sige, at vor Stamfader Abraham har vundet efter Kødet?
Roma DaOT1931 4:2  Thi dersom Abraham blev retfærdiggjort af Gerninger, har han Ros, men ikke for Gud.
Roma DaOT1931 4:3  Thi hvad siger Skriften? „Og Abraham troede Gud, og det blev regnet ham til Retfærdighed.‟
Roma DaOT1931 4:4  Men den, som gør Gerninger, tilregnes Lønnen ikke som Naade, men som Skyldighed;
Roma DaOT1931 4:5  den derimod, som ikke gør Gerninger, men tror paa ham, som retfærdiggør den ugudelige, regnes hans Tro til Retfærdighed;
Roma DaOT1931 4:6  ligesom ogsaa David priser det Menneske saligt, hvem Gud tilregner Retfærdighed uden Gerninger:
Roma DaOT1931 4:7  „Salige de, hvis Overtrædelser ere forladte, og hvis Synder ere skjulte;
Roma DaOT1931 4:8  salig den Mand, hvem Herren ikke vil tilregne Synd.‟
Roma DaOT1931 4:9  Gælder da denne Saligprisning de omskaarne eller tillige de uomskaarne? Vi sige jo: Troen blev regnet Abraham til Retfærdighed.
Roma DaOT1931 4:10  Hvorledes blev den ham da tilregnet? da han var omskaaren, eller da han havde Forhud? Ikke da han var omskaaren, men da han havde Forhud.
Roma DaOT1931 4:11  Og han fik Omskærelsens Tegn som et Segl paa den Troens Retfærdighed, som han havde som uomskaaren, for at han skulde være Fader til alle dem, som tro uden at være omskaarne, for at Retfærdighed kan blive dem tilregnet,
Roma DaOT1931 4:12  og Fader til omskaarne, til dem, som ikke alene have Omskærelse, men ogsaa vandre i den Tros Spor, hvilken vor Fader Abraham havde som uomskaaren.
Roma DaOT1931 4:13  Thi ikke ved Lov fik Abraham eller hans Sæd den Forjættelse, at han skulde være Arving til Verden, men ved Tros-Retfærdighed.
Roma DaOT1931 4:14  Thi dersom de, der ere af Loven, ere Arvinger, da er Troen bleven tom, og Forjættelsen gjort til intet.
Roma DaOT1931 4:15  Thi Loven virker Vrede; men hvor der ikke er Lov, er der heller ikke Overtrædelse.
Roma DaOT1931 4:16  Derfor er det af Tro, for at det skal være som Naade, for at Forjættelsen maa staa fast for den hele Sæd, ikke alene for den af Loven, men ogsaa for den af Abrahams Tro, han, som er Fader til os alle
Roma DaOT1931 4:17  (som der er skrevet: „Jeg har sat dig til mange Folkeslags Fader‟), over for Gud, hvem han troede, ham, som levendegør de døde og kalder det, der ikke er, som om det var.
Roma DaOT1931 4:18  Og han troede imod Haab med Haab paa, at han skulde blive mange Folkeslags Fader, efter det, som var sagt: „Saaledes skal din Sæd være;‟
Roma DaOT1931 4:19  og uden at blive svag i Troen saa han paa sit eget allerede udlevede Legeme (han var nær hundrede Aar) og paa, at Saras Moderliv var udlevet;
Roma DaOT1931 4:20  men om Guds Forjættelse tvivlede han ikke i Vantro, derimod blev han styrket i Troen, idet han gav Gud Ære
Roma DaOT1931 4:21  og var overbevist om, at hvad han har forjættet, er han mægtig til ogsaa at gøre.
Roma DaOT1931 4:22  Derfor blev det ogsaa regnet ham til Retfærdighed.
Roma DaOT1931 4:23  Men det blev ikke skrevet for hans Skyld alene, at det blev ham tilregnet,
Roma DaOT1931 4:24  men ogsaa for vor Skyld, hvem det skal tilregnes, os, som tro paa ham, der oprejste Jesus, vor Herre, fra de døde,
Roma DaOT1931 4:25  ham, som blev hengiven for vore Overtrædelsers Skyld og oprejst for vor Retfærdiggørelses Skyld.