DaNT1819 - Galatians - 1

1:1  Paulus, Apostel (ikke af Mennesker og ikke ved noget Menneske, men ved Jesus Christus og Gud Fader, som ham opreiste fra de Døde)

1:2  og alle Brødrene, som ere med mig, til Menighederne i Galatia:

1:3  Naade være med Eder og Fred, fra Gud Fader og vor Herre Jesus Christus,

1:4  som hengav sig selv for vore Synder, paa det han kunde udfrie os fra den nærværende onde Verden, efter vor Guds og Faders Villie,

1:5  hvilken være Ære i al Evighed! Amen.

1:6  Jeg undrer paa, at I saa snart lade Eder afvende fra den, som kaldte Eder ved Christi Naade, til et andet Evangelium;

1:7  enddog der er intet andet, kun ere der Nogle, som forvilde Eder og ville forvende Christi Evangelium.

1:8  Men dersom endog vi eller en Engel af Himmelen prædiker Eder Evangelium anderledes, end vi have prædiket Eder det, han være en Forbandelse!

1:9  Som jeg sagde, saa siger jeg nu igjen: dersom Nogen prædiker Eder Evangelium anderledes, end I have annammet det, han være en Forbandelse.

1:10  Taler jeg vel nu Mennesker til Villie, eller Gud? eller søger jeg at tækkes Mennesker? Dersom jeg endnu tækkedes Mennesker, da var jeg ikke Christi Tjener.

1:11  Jeg bevidner Eder, Brødre! at det Evangelium, som er prædiket af mig, er ikke Menneske-Lære;

1:12  thi hverken annammede, ei heller lærte jeg det af noget Menneske men ved Jesu Christi Aabenbarelse.

1:13  I have jo hørt om min Vandel forhen i Jødedommen, at jeg over al Maade forfulgte Guds Menighed og forstyrrede den.

1:14  Og jeg gik langt videre i Jødedommen, end mange af mine Jævnaldrende i mit Folk, idet jeg var overmaade nidkjær for mine fædrene Lærdomme.

1:15  Men der det behagede Gud, som fra Moders Liv havde udseet mig, og som kaldte mig ved sin Naade,

1:16  at aabenbare sin Søn i mig, paa det jeg skulde forkynde ham iblandt Hedningerne: da strax bespurgte jeg mig ikke med Kjød og Blod,

1:17  drog heller ikke op til Jerusalem, til dem, som før jeg vare Apostler, men drog bort til Arabien, og kom atter tilbage til Damascus.

1:18  Siden, efter tre Aar, drog jeg op til Jerusalem, for at blive kjendt med Petrus, og blev femten Dage hos ham.

1:19  Men nogen anden af Apostlerne saae jeg ikke, uden Jakobus, Herrens Broder.

1:20  (Hvad jeg skriver Eder, see, det vidner jeg for Guds Aasyn, at jeg ikke lyver.)

1:21  Derefter kom jeg til Syriens og Ciliciens Lande.

1:22  Men af Person var jeg ubekjendt for Christi Menigheder i Judæa;

1:23  kun havde de hørt: den, som os tilforn forfulgte, prædiker nu den Tro, som han tilforn vilde udrydde;

1:24  og de prisede Gud for mig.