DaNT1819 - Galatians - 3

3:1  O, I uforstandige Galater! hvo haver fortryllet Eder, at I ikke lyde Sandheden? Eder, hvem Jesus Christus var malet for Øine, som korsfæstet iblandt Eder?

3:2  Kun dette vil jeg af Eder: var det ved Lovens Gjerninger, I annammede Aanden, eller ved Troens Forkyndelse?

3:3  Ere I saa uforstandige? ville I, som begyndte i Aanden, nu fuldende i Kjødet?

3:4  Have I da prøvet saa Meget forgjeves? hvis ellers kun forgjeves!

3:5  Mon da han, som meddeler Eder Aanden og udretter kraftige Gjerninger i Eder, udretter det ved Lovens Gjerninger eller ved Troens Forkyndelse?

3:6  Ligesom Abraham troede Gud, og det blev regnet ham til Retfærdighed.

3:7  Erkjender altsaa, at de, som holde sig til Troen, disse ere Abrahams Børn.

3:8  Men da Skriften forudsaae, at Gud vilde retfærdiggjøre Hedningerne af Troen, forjættede den Abraham forud: i dig skulle alle Folkeslag velsignes.

3:9  Saa at de, som holde sig til Troen, blive velsignede med den troende Abraham.

3:10  Thi saa Mange, som holde sig til Lovens Gjerninger, ere under Forbandelse; thi der er skrevet: forbandet hver den, som ikke bliver ved i alle de Ting, som ere skrevne i Lovens Bog, at han gjør dem.

3:11  Men at Ingen bliver retfærdiggjort for Gud ved Loven, er aabenbart; thi den Retfærdige ved Troen skal leve.

3:12  Men Loven beroer ikke paa Tro; thi den siger: det Menneske, som gjør disse Ting, skal derved leve.

3:13  Christus haver frikjøbt os fra Lovens Forbandelse, der han blev en Forbandelse for os; (thi der er skrevet: forbandet er hver den, som hænger paa et Træ;)

3:14  paa det Abrahams Velsignelse maatte komme over Hedningerne i Christus Jesus, saa at vi kunde faae Aandens Forjættelse formedelst Troen.

3:15  Brødre! jeg vil tale efter menneskelig Viis: gjør dog Ingen et Menneskes Pagt, som er stadfæstet, til Intet eller sætter Noget dertil.

3:16  Men Forjættelserne ere tilsagte Abraham og hans Sæd; der siges ikke: og hans Sæde, som om Mange, men som om Een: og din Sæd, hvilken er Christus.

3:17  Dette vil jeg sige: den Pagt, som forud er stadfæstet af Gud om Christus, kan Loven, som blev given fire hundrede og tredive Aar derefter, ikke rykke, at den skulde gjøre Forjættelsen til Intet.

3:18  Thi er Arven ved Loven, da er den ikke mere ved Forjættelsen; men Gud skjenkede Abraham den ved Forjættelsen.

3:19  Hvad skal da Loven? Den blev føiet til for Overtrædelsers Skyld, (indtil den Sæd kom, hvem Forjættelsen gjeldte), betjent af Engle, ved en Midlers Haand.

3:20  Dog er Midleren ikke Eens, men Gud er een.

3:21  Er da Loven mod Guds Forjættelser? Det være langt fra! Thi var der givet en Lov, som kunde levendegjøre, da erholdtes Retfærdighed virkeligen ved Loven.

3:22  Men Skriften haver indesluttet Alt under Synd, at Forjættelsen ved Jesu Christi Tro skulde blive given dem, som troe.

3:23  Men førend Troen kom, bevogtedes vi, indesluttede under Loven, til den Tro, som skulde aabenbares.

3:24  saa at Loven er vorden vor Tugtemester til Christus, at vi skulde blive retfærdiggjorte af Troen.

3:25  Men nu Troen er kommen, ere vi ikke mere under Tugtemesteren.

3:26  I ere jo alle Guds Børn formedelst Troen i Christus Jesus.

3:27  Thi I, saa mange som ere døbte til Christus, have iført Christus.

3:28  Her er ikke Jøde eller Græker; her er ikke Træl eller Fri; her er ikke Mand eller Kvinde; thi I ere alle Een i Christus Jesus.

3:29  Men ere i Christi, da ere i jo Abrahams Sæd og Arvinger efter Forjættelsen.