DaNT1819 - Mark - 2

2:1  Og nogle Dage derefter gik han atter ind i Capernaum, og der spurgtes, at han var hjemme.

2:2  Og strax forsamledes Mange, saa at de ikke havde Rum, end ikke for Døren; og han talede Ordet til dem.

2:3  Og Nogle kom til ham, som bragte en Værkbruden, der blev baaren af Fire.

2:4  Og der de ikke kunde komme nær til ham for Folket, toge de Taget af, hvor han var; og da de havde brudt Hul, lode de Sengen ned, paa hvilken den Værkbrudne laae.

2:5  Men der Jesus saae deres Tro, sagde han til den Værkbrudne: Søn! dine Synder ere dig forladne.

2:6  Men nogle af de Skriftkloge sadde der, og de tænkte i deres Hjerter:

2:7  hvi taler denne saadanne Bespottelser? Hvo kan forlade Synder uden Een, det er Gud?

2:8  Og Jesus kjendte strax i sin Aand, at de tænkte saa ved sig selv, og sagde til dem: hvi tænke I Saadant i Eders Hjerter?

2:9  Hvilket er lettere, at sige til den Værkbrudne: Synderne ere dig forladne? eller at sige: staa op, og tag din Seng, og vandre?

2:10  Men at I skulle vide, at Menneskens Søn haver Magt at forlade Synder paa Jorden, (sagde han til den Værkbrudne):

2:11  jeg siger dig: staa op, og tag din Seng, og gak til dit Huus.

2:12  Og han stod strax op, og tog Sengen, og gik ud for Alles Øine, saa de bleve alle forfærdede og prisede Gud og sagde: vi have aldrig seet Saadant.

2:13  Og han gik ud igjen til Søen, og alt Folket kom til ham, og han lærte dem.

2:14  Og der han gik frem, saae han Levi, Alphæus’ Søn, siddende i Toldboden, og sagde til ham: følg mig. Og han stod op og fulgte ham.

2:15  Og det begav sig, der han sad tilbords i hans Huus, satte og mange Toldere og Syndere sig tilbords med Jesus og hans Disciple; thi de vare mange og havde fulgt ham.

2:16  Og der de Skriftkloge og Pharisæerne saae, at han aad med Toldere og Syndere, sagde de til hans Disciple; hvad er det, at han æder og drikker med Toldere og Syndere?

2:17  Og der Jesus det hørte, sagde han til dem: de Karske have ikke Læge behov, men de, som have ondt. Jeg er ikke kommen at kalde Retfærdige, men Syndere til Omvendelse.

2:18  Og Johannes’ Disciple og Pharisæerne fastede, og de kom og sagde til ham: hvorfor faste Johannes’ Disciple og Pharisæernes, men dine Disciple faste ikke?

2:19  Og Jesus sagde til ham: mon Bryllupsfolkene kunne faste, den Stund Brudgommen er hos dem? Saalænge de have Brudgommen hos sig, kunne de ikke faste.

2:20  Men de Dage skulle komme, da Brudgommen skal tages fra dem, og da skulle de faste i de Dage.

2:21  Og Ingen bøder et gammelt Klædebon med en Klud af nyt Klæde, ellers river den nye Klud noget af det gamle, og Hullet bliver værre.

2:22  Og Ingen lader ny Viin i gamle Læderflasker, ellers sprænger den nye Viin Læderflaskerne, og Vinen spildes, og Læderflaskerne fordærves; men man skal lade ny Viin i nye Læderflasker.

2:23  Og det begav sig, at han vandrede paa Sabbaten gennem Sæden, og hans Disciple begyndte, idet de gik, at plukke Ax.

2:24  Og Pharisæerne sagde til ham: see, hvorfor gjøre de paa Sabbaten, hvad ikke er tilladt?

2:25  Og han sagde til dem: have I aldrig læst hvad David gjorde, der han havde det behov, og selv hungrede og de, som vare med ham?

2:26  Hvorledes han gik ind i Guds Huus, da Abiathar var Ypperstepræst, og aad Skuebrødene, hvilke det ikke er Nogen tilladt at æde uden Præsterne, og gav ogsaa dem, som vare med ham?

2:27  Og han sagde til dem: Sabbaten blev til for Menneskets Skyld, ikke Mennesket for Sabbatens Skyld.

2:28  Saaledes er Menneskens Søn en Herre ogsaa over Sabbaten.