DaNT1819 - Mark - 1

1:1  Jesu Christi, Guds Søns, Evangeliums Begyndelse var,

1:2  ligesom skrevet er i Propheterne: see, jeg sender min Engel for dit Ansigt, som skal berede din Vei for dig.

1:3  Det er hans Røst, som raaber i Ørken: bereder Herrens Vei, gjører hans Stier jævne.

1:4  Johannes døbte i Ørken og prædikede Omvendelsens Daab til Syndernes Forladelse.

1:5  Og det ganske Land Judæa gik ud til ham og de af Jerusalem, og de døbtes af ham i Jordans Flod, alle, som bekjendte deres Synder.

1:6  Men Johannes havde Klæder af Kameelhaar og et Læderbælte om sin Lænd, og aad Græshopper og vild Honning.

1:7  og prædikede og sagde: der kommer den efter mig, som er stærkere end jeg, for hvem jeg ikke er værdig til at bukke mig ned, at løse hans Skotvinge.

1:8  Vel har jeg døbt Eder med Vand, men han skal døbe Eder med den Hellig Aand.

1:9  Og det skete i de samme Dage, at Jesus kom fra Nazareth i Galilæa, og døbtes af Johannes i Jordan.

1:10  Og strax, der han steg op af Vandet, saae han Himlene adskilte, og Aanden ligesom en Due komme ned over ham.

1:11  Og der skete en Røst fra Himlene: du er min Søn, den Elskelige, i hvilken jeg haver Behagelighed.

1:12  Og strax drev Aanden ham ud i Ørken.

1:13  Og han var der i Ørken fyrretyve Dage, og blev fristet af Satan, og var blandt Dyrene; og Englene tjente ham.

1:14  Men efterat Johannes var kastet i Fængsel, kom Jesus til Galilæa, og prædikede Guds Riges Evangelium,

1:15  og sagde: Tiden er fuldkommet, og Guds Rige er nær; omvender Eder og troer paa Evangelium.

1:16  Men der han vandrede ved den galilæiske Sø, saae han Simon og hans Broder Andreas, at de kastede Garn i Søen, (thi de vare Fiskere).

1:17  Og Jesus sagde til dem: følger efter mig, saa vil jeg gjøre Eder til Menneske-Fiskere.

1:18  Og de forlode strax deres Garn og fulgte ham.

1:19  Og da han gik lidet frem derfra, saae han Jakobus, Zebedæus’ Søn, og hans Broder Johannes, at ogsaa de bødte deres Garn i Skibet;

1:20  og han kaldte strax ad dem, og de forlode deres Fader Zebedæus i Skibet med Leiesvendene, og gik efter ham.

1:21  Og de gik ind i Capernaum, og strax paa Sabbaten gik han ind i Synagogen og lærte,

1:22  og de forundrede sig saare paa hans Lærdom; thi han lærte dem, som den, der havde Myndighed, og ikke som de Skriftkloge.

1:23  Og der var et Menneske i deres Synagoge med en ureen Aand, og han raabte høit,

1:24  og sagde: ak! hvad have vi med dig at skaffe, Jesus af Nazareth? er du kommen at fordærve os? jeg kjender dig, hvo du er, den Guds Hellige.

1:25  Og Jesus truede ham og sagde: ti, og far ud af ham!

1:26  Og den urene Aand sled ham, og raabte med stor Røst, og foer ud af ham.

1:27  Og de bleve alle forfærdede, saa at de bespurgte sig med hverandre og sagde: hvad er dette? hvad er denne for en ny Lærdom? thi han byder og de urene Aander med Magt, og de lyde ham.

1:28  Men hans Rygte kom strax ud i alt det omkringliggende Land i Galilæa.

1:29  Og de gik strax ud af Synagogen, og kom i Simons og Andreas’ Huus, med Jakobus og Johannes.

1:30  Men Simons Hustrus Moder laae og havde Feber, og strax sagde de ham om hende:

1:31  og han gik til hende, tog fat paa hendes Haand og reiste hende op, og Feberen forlod hende strax, og hun gik dem tilhaande.

1:32  Men der det var blevet Aften, der Solen var nedgangen, førte de alle, som vare syge, og de Besatte til ham,

1:33  og den ganske Stad var forsamlet for Døren.

1:34  Og han helbredte Mange, som lede af mangehaande Sygdomme, og uddrev mange Djævle, og lod Djævelene ikke tale; thi de kjendte ham.

1:35  Og om Morgenen, længe før Dag, stod han op og gik ud og gik hen til et øde Sted, og bad der.

1:36  Og Simon og de, som vare med ham, skyndte sig efter ham.

1:37  Og der de fandt ham, sagde de til ham: Alle lede efter dig.

1:38  Og han sagde til dem: lader os gaae til de nærmeste Smaastæder, at jeg og der kan prædike, thi dertil er jeg kommen.

1:39  Og han prædikede i deres Synagoger udi al Galilæa, og uddrev Djævle.

1:40  Og der kom en Spedalsk til ham, bad ham, og faldt paa Knæ for ham, og sagde til ham: dersom du vil, kan du rense mig.

1:41  Men Jesus ynkedes inderligen, og udrakte Haanden og rørte ved ham, og sagde til ham: jeg vil; vorde reen!

1:42  Og da han det sagde, gik Spedalskheden strax af ham, og han blev renset.

1:43  Og han drev ham strax fra sig, idet han bød ham strengeligen,

1:44  og sagde til ham: see til, at du siger Ingen Noget herom; men gak hen, besee dig for Præsten, og offre for din Renselse det, som Moses haver befalet, dem til et Vidnesbyrd.

1:45  Men der han kom ud, begyndte han at fortælle Meget derom og udspredte Rygtet om denne Sag, saa at han ikke mere kunde gaae aabenbare ind i en Stad; men han var udenfor paa øde Steder, og allevegnefra kom de til ham.