DaNT1819 - Mark - 3

3:1  Og han gik atter ind i Synagogen, og der var et Menneske, som havde en vissen Haand.

3:2  Og de toge vare paa ham, om han vilde helbrede ham paa Sabbaten, paa det de kunde anklage ham.

3:3  Og han sagde til det Menneske, som havde den visne Haand: træd frem her i Midten.

3:4  Og han sagde til ham: er det tilladt at gjøre godt paa Sabbaten, eller gjøre ondt? frelse et Liv, eller slaae ihjel? Men de taug.

3:5  Og han saae omkring paa dem med Vrede, bedrøvet over deres Hjerters Forhærdelse, og sagde til Mennesket: ræk din Haand ud! og han rakte den ud; og hans Haand blev karsk igjen som den anden.

3:6  Og Pharisæerne gik ud og holdt strax Raad med de Herodianer mod ham, hvorledes de kunde omkomme ham.

3:7  Og Jesus veg hen med sine Disciple til Søen, og en stor Mængde fulgte ham fra Galilæa og fra Judæa,

3:8  og fra Jerusalem og fra Idumæa og hiin Side Jordan, og de ved Tyrus og Sidon, en stor Mængde, som hørte, hvor store Gjerninger han gjorde, kom til ham.

3:9  Og han sagde til sine Disciple, at et lidet Skib skulle være tilrede fra ham, for Folkets Skyld, at de ikke skulde trænge ham.

3:10  Thi han helbredte Mange, saa at Alle, som havde Plager, styrtede ind paa ham, at de kunde røre ved ham.

3:11  Og naar de urene Aander saae ham, faldt de ned for ham, og raabte og sagde: du er den Guds Søn.

3:12  Og han truede dem strengeligen, at de ikke skulde sige, hvo han var.

3:13  Og han gik op paa et Bjerg, og kaldte til sig, hvilke han selv vilde; og de gik hen til ham.

3:14  Og han beskikkede Tolv, at de skulde være hos ham, og at han kunde udsende dem at prædike,

3:15  og at have Magt til at helbrede Sygdomme og til at uddrive Djævle:

3:16  Simon, hvem han tillagde det Navn Petrus;

3:17  og Jakob, Zebedæus’ Søn, og Johannes, Jakobs Broder, hvilke han tillagde Navnet Boanerges, det er Tordensønner;

3:18  og Andreas og Philippus, og Bartholomæus, og Matthæus, og Thomas, og Jakob, Alphæus’ Søn, og Thaddæus, og Simon Cananites,

3:19  og Judas Ischariotes, som og forraadte ham.

3:20  Og de kom til Huset, og Folket samledes atter, saa at de end ikke kunde faae Mad.

3:21  Og de, som vare omkring ham, hørte det, gik de ud for at drage ham til sig; thi de sagde: han er afmægtig.

3:22  Og de Skriftkloge, som vare komne ned fra Jerusalem, sagde: han haver Beelzebul, og ved den øverste Djævel uddriver han Djævle.

3:23  Og han kaldte dem til sig, og sagde til dem i Lignelser: hvorledes kan en Satan uddrive den anden?

3:24  Og dersom et Rige bliver splidagtigt med sig selv, kan samme Rige ikke bestaae.

3:25  Og dersom et Huus bliver splidagtigt med sig selv, kan samme Huus ikke bestaae.

3:26  Og dersom Satan haver sat sig op imod sig selv, og er bleven splidagtig, kan han ikke bestaae, men det er ude med ham.

3:27  Der kan jo Ingen gaae ind i den Stærkes Huus og røve hans Redskab, uden han først binder den Stærke, og da kan han plyndre hans Huus.

3:28  Sandelig siger jeg Eder: alle Synder kunne forlades Menneskens Børn, ogsaa Bespottelser, hvor store Bespottelser de end tale;

3:29  men hvo som taler bespottelig mod den Hellig Aand, haver ingen Forladelse evindelig, men er skyldig til en evig Dom.

3:30  Thi de havde sagt: han haver en ureen Aand.

3:31  Da kom hans Brødre og Moder, og stode udenfor og sendte til ham og lode ham kalde.

3:32  Og Folket sad omkring, men de sagde til ham: see, din Moder og dine Brødre udenfor spørge efter dig.

3:33  Og han svarede dem og sagde: hvo er min Moder, eller mine Brødre?

3:34  Og han saae trindt omkring paa dem, som sadde om ham og sagde: see, min Moder og mine Brødre.

3:35  Thi hvo som gjør Guds Villie, denne er min Broder og min Søster og Moder.