DaNT1819 - Mark - 14

14:1  Men det var Paaske og de usyrede Brøds Høitid to Dage derefter. Og de Ypperstepræster og de Skriftkloge søgte, hvorledes de med List kunde gribe og ihjelslaae ham.

14:2  Men de sagde: ikke paa Høitiden, at der ikke skal blive Larm iblandt Folket.

14:3  Og der han var i Bethanien, i Simon den Spedalskes Huus, og sad til Bords, kom en Kvinde, som havde en Alabasterkrukke med uforfalsket, meget kostelig Nardussalve; og hun sønderbrød Alabasterkrukken og udgød den paa hans Hoved.

14:4  Men der vare Nogle, som bleve fortrydelige ved sig selv og sagde: hvortil blev denne Salve spildt?

14:5  Thi den kunde bleven solgt for mere end tre hundrede Penninge og givet de Fattige; og de overfusede hende.

14:6  Men Jesus sagde: lader hende med Fred, hvi gjøre I hende Fortred? Hun gjorde en god Gjerning imod mig.

14:7  Thi I have altid Fattige hos Eder, og naar I ville, kunne I gjøre dem tilgode; men mig have I ikke altid.

14:8  Hun gjorde, hvad hun kunde; hun haver forud salvet mit Legeme til Begravelsen.

14:9  Sandelig siger jeg Eder: hvorsomhelst dette Evangelium bliver prædiket i den ganske Verden, skal og det, som hun haver gjort, siges til hendes Ihukommelse.

14:10  Og Judas Ischariotes, een af de Tolv, gik hen til de Ypperstepræster, for at forraade ham til dem.

14:11  Men der de hørte det, bleve de glade, og de lovede at give ham Penge; og han søgte, hvorledes han kunde beleiligen forraade ham.

14:12  Og paa de usyrede Brøds første Dag, der man slagtede Paaskelam, sagde hans Disciple til ham: hvor vil du, at vi skulle gaae hen og berede, at du kan æde Paaskelammet?

14:13  Og han sendte to af sine Disciple og sagde til dem: gaaer hen i Staden, og et Menneske skal møde Eder, som bærer en Vandkrukke; følger ham;

14:14  og hvor han gaaer ind, der siger til Huusbonden: Mesteren siger: hvor er det Herberge, der jeg kan æde Paaskelammet med mine Disciple?

14:15  Og han skal vise Eder en stor Sal, tillavet og rede, der bereder det for os.

14:16  Og hans Disciple gik bort og kom i Staden og fandt det, ligesom han havde sagt dem; og de beredte Paaskelammet.

14:17  Og der det var blevet Aften, kom han med de Tolv.

14:18  Og da de sadde til Bords og aade, sagde Jesus: sandelig siger jeg Eder, at een af Eder, som æder med mig, skal forraade mig.

14:19  Men de begyndte at bedrøves og at sige til ham, een efter een: er jeg den? og en anden: er jeg den?

14:20  Men han svarede og sagde til dem: een af de Tolv, den, som dypper med mig i Fadet.

14:21  Menneskens Søn gaaer vel bort, som det er skrevet om ham; dog vee det Menneske, ved hvilket Menneskens Søn bliver forraadt! Det var dette Menneske godt, om han aldrig var født.

14:22  Og der de aade, tog Jesus Brødet, velsignede, og brød det, og gav dem, og sagde: tager, æder; dette er mit Legeme.

14:23  Og han tog Kalken, takkede, og gav dem den; og de drak alle deraf.

14:24  Og han sagde til dem: dette er mit Blod, det nye Testamentes, hvilket udgydes for Mange.

14:25  Sandelig siger jeg Eder, at jeg skal herefter ikke mere drikke af Viintræets Frugt, indtil paa hiin Dag, naar jeg skal drikke den ny i Guds Rige.

14:26  Og der de havde sjunget Lovsangen, gik de ud til Oliebjerget.

14:27  Og Jesus sagde til dem: i denne Nat skulle I alle forarges paa mig; thi der er skrevet: jeg skal slaae Hyrden, og Faarene skulle adspredes.

14:28  Men efterat jeg er opstanden, vil jeg gaae forud for Eder til Galilæa.

14:29  Men Peter sagde til ham; dersom de endog alle forarges, vil jeg dog ikke forarges.

14:30  Og Jesus sagde til ham: sandelig siger jeg dig, at i Dag, i denne Nat, førend Hanen galer to Gange, skal du fornegte mig tre Gange.

14:31  Men han sagde endydermere: dersom jeg end skulde døe med dig, vil jeg dog ikke fornegte dig. Men ligesaa sagde de og alle.

14:32  Og de kom til en Gaard, hvis Navn var Gethsemane; og han sagde til sine Disciple: sætter Eder her, imedens jeg beder.

14:33  Og han tog Peter og Jakob og Johannes til sig, og begyndte at skjælve og svarligen at ængstes.

14:34  Og han sagde til dem: min Sjæl er ganske bedrøvet indtil Døden; bliver her og vaager!

14:35  Og han gik lidet frem, faldt ned paa Jorden og bad, at denne Time maatte gaae ham forbi, om det var muligt.

14:36  Og han sagde: Abba Fader! Alting er dig muligt; tag denne Kalk fra mig; dog ikke hvad jeg vil, men hvad du vil.

14:37  Og han kom og fandt dem sovende, og sagde til Peter: Simon, sover du? kunde du ikke vaage een Time?

14:38  Vaager og beder, at I ikke skulle falde i Fristelse; Aanden er vel redebon, men Kjødet er skrøbeligt.

14:39  Og han gik atter hen, og bad og sagde de samme Ord.

14:40  Og han kom igjen, og fandt dem atter sovende; thi deres Øine vare betyngede, og de vidste ikke, hvad de skulde svare ham.

14:41  Og han kom tredie Gang og sagde til dem: sove I fremdeles og hvile Eder? Det er forbi, Timen er kommen; see, Menneskens Søn forraades i Synderes Hænder.

14:42  Staaer op, lader os gaae; see, han er nær, som forraader mig.

14:43  Og strax, som han endnu talede, kom Judas, een af de Tolv, og en stor Skare med ham, med Sværd og Stænger, fra de Ypperstepræster og Skriftkloge og de Ældste.

14:44  Men den, som forraadte ham, havde givet dem et aftalt Tegn og sagt: hvilken jeg kysser, den er det; griber ham og fører ham sikkert bort.

14:45  Og der han kom traadte han strax til ham og sagde: Rabbi! Rabbi! og han kyssede ham.

14:46  Men de lagde deres Hænder paa ham og grebe ham.

14:47  Men een af dem, som stode hos, drog Sværdet ud, slog den Ypperstepræsts Tjener og afhuggede hans Øre.

14:48  Og Jesus svarede og sagde til dem: I ere udgangne ligesom til en Røver, med Sværd og med Stænger, at tage fat paa mig.

14:49  Jeg haver været daglig hos Eder i Templet og lært, og I grebe mig ikke; men dette skeer, paa det Skrifterne skulle fuldkommes.

14:50  Og de forlode ham alle og flyede.

14:51  Og et ungt Menneske fulgte ham, som havde et Linklæde over det blotte Legeme; og Karlene toge fat paa ham.

14:52  Men han slap Linklædet og flyede nøgen fra dem.

14:53  Og de førte Jesus hen til den Ypperstepræst; og alle de Ypperstepræster og Ældste og Skriftkloge kom tilsammen hos ham.

14:54  Og Peter fulgte ham langt bag efter, til ind i den Ypperstepræsts Pallads, og han sad hos Tjenerne og varmede sig ved Ilden.

14:55  Men de Ypperstepræster og det ganske Raad søgte Vidnesbyrd mod Jesus, paa det de kunde aflive ham; men de fandt intet.

14:56  Thi Mange bare falske Vidnesbyrd mod ham, men Vidnesbyrdene kom ikke overeens.

14:57  Og nogle stode op, og bare falsk Vidnesbyrd mod ham og sagde:

14:58  vi have hørt, at han sagde: jeg vil nedbryde dette Tempel, som er gjort med Hænder, og i tre Dage bygge et andet, som ikke er gjort med Hænder.

14:59  Og end ikke saaledes kom deres Vidnesbyrd overeens.

14:60  Og den Ypperstepræst stod op midt i blandt dem, og adspurgte Jesus; svarer du slet intet? hvad vidne disse imod dig?

14:61  Men han taug og svarede Intet. Da spurgte den Ypperstepræst ham atter og sagde til ham: er du den Christus, den Høilovedes Søn?

14:62  Men Jesus sagde: jeg er det; og I skulle see Menneskens Søn sidde hos Kraftens høire Haand og komme med Himmelens Skyer.

14:63  Da sønderrev den Ypperstepræst sine Klæder og sagde: hvad have vi længere Vidner behov?

14:64  I have hørt Gudsbespottelsen; hvad tykkes Eder? Men de fordømte ham at være skyldig til Døden.

14:65  Og Nogle begyndte at bespytte ham og skjule hans Ansigt, og slaae ham med Næver, og sige til ham: spaa! og Tjenerne sloge ham paa Munden.

14:66  Og da Peter var nede i Gaarden, kom een af den Ypperstepræstes Piger,

14:67  Og der hun saae Peter varme sig, saae hun paa ham og sagde: du haver ogsaa været med Jesus af Nazareth.

14:68  Men han negtede og sagde: jeg kjender ham ikke, veed og ikke, hvad du siger; og han gik ud i Forgaarden, og Hanen goel.

14:69  Og Pigen saae ham igjen og begyndte at sige til dem, som stode hos: denne er En af dem.

14:70  Men han negtede atter. Og lidet derefter sagde atter de, som stode hos, til Peter: sandelig du er af dem; thi du er og en Galilæer, og dit Maal er ligt derefter.

14:71  Men han begyndte at forbande sig og sværge: jeg kjender det Menneske ikke, om hvem I tale.

14:72  Og Hanen goel anden Gang. Og Peter kom det Ord i hu, som Jesus sagde til ham: førend Hanen galer to Gange, skal du fornegte mig tre Gange; og han brast i Graad.