DaNT1819 - Mark - 7

7:1  Og Pharisæerne og nogle af de Skriftkloge, som vare komne fra Jerusalem, forsamledes til ham.

7:2  Og der de saae nogle af hans Disciple æde Brød med vanhellige, det er, med utoede Hænder, lastede de det.

7:3  (Thi Pharisæerne og alle Jøderne æde ikke, uden flittigen at toe Hænderne, overholdende de Ældstes Skik.

7:4  Og af det, der er kjøbt paa Torvet, æde de ikke, uden først at toe det; og der ere mange andre Ting, som de have vedtaget at holde, med at udtoe Bægere og Kruus og Kobberkar og Bænke).

7:5  Derefter spurgte Pharisæerne og de Skriftkloge ham ad: hvi vandre ikke dine Disciple efter de Ældstes Skik, men æde med utoede Hænder?

7:6  Men han svarede og sagde til dem: Esaias haver spaaet retteligen om Eder, I Øienskalke! som skrevet er: dette Folk ærer mig med Læberne, men deres Hjerte er langt fra mig.

7:7  Men de dyrke mig forgjeves, idet de lære saadanne Lærdomme, som ere Menneskers Bud.

7:8  Thi I forlade Guds Bud og holde Menneskers Skik, med at udtoe Kruus og Bægere; og I gjøre mange andre saadanne Ting.

7:9  Og han sagde til dem: smukt aflægge I Guds Bud, paa det I kunne holde Eders Skik.

7:10  Thi Moses haver sagt: ær din Fader og din Moder, og hvo som bander Fader eller Moder, skal visselig døe.

7:11  Men I sige: naar Nogen siger til Fader eller Moder: det, hvormed jeg kunde hjulpet dig, er Korban (det er en Gave):

7:12  da tilstede I ham ikke ydermere at yde sin Fader eller Moder nogen Hjælp.

7:13  Og I gjøre Guds Ord til Intet ved Eders Skik, som I have paalagt; og I gjøre meget saadant.

7:14  Og han kaldte alt Folket til sig og sagde til dem: hører mig Alle, og forstaaer.

7:15  Der er Intet udenfor Mennesket, som, naar det kommer ind i ham, kan gjøre ham ureen; men hvad som gaaer ud af ham, dette er det, som gjør Mennesket ureent.

7:16  Dersom Nogen haver Øren at høre med, han høre!

7:17  Og der han var indgangen i Huset fra Folket, spurgte hans Disciple ham om denne Lignelse.

7:18  Og han sagde til dem: ere I og saa uforstandige? forstaae I ikke, at Intet, som udenfra kommer ind i Mennesket, kan gjøre ham ureen?

7:19  Thi det kommer ikke ind i hans Hjerte, men i Bugen, og gaaer ud ved den naturlige Gang, og saaledes renses al Maden.

7:20  Men han sagde: hvad som udgaaer af Mennesket, det gjør Mennesket ureent.

7:21  Thi indvortes af Menneskenes Hjerte udgaae onde Tanker, Hoer, Skjørlevnet, Mord,

7:22  Tyveri, Gjerrighed, Ondskab, Svig, Uteerlighed, et ondt Øie, Gudsbespottelse, Hovmod, Uforstandighed;

7:23  alle disse onde Ting udgaae indvortes fra, og gjøre Mennesket ureent.

7:24  Og han stod op og gik derfra til Tyrus’ og Sidons Grændser, og gik ind i et Huus, og vilde Ingen lade vide det, og det kunde dog ikke blive skjult.

7:25  Thi en Kvinde, som havde hørt om ham, hvis Datter havde en ureen Aand, kom og faldt ned for hans Fødder;

7:26  (men hun var en grækisk Kvinde, af Slægt en Syro-Phoenicerinde), og hun bad ham, at han vilde uddrive Djævelen af hendes Datter.

7:27  Men Jesus sagde til hende: lad først Børnene mættes; thi det er ikke smukt, at tage Børnenes Brød, og kaste det for smaa Hunde.

7:28  Men hun svarede og sagde til ham: jo, Herre! thi og smaa Hunde æde under Bordet af Børnenes Smuler.

7:29  Og han sagde til hende: for dette Ords Skyld gak bort; Djævelen er udfaren af din Datter.

7:30  Og hun gik bort til sit Huus og fandt, at Djævelen var udfaren, og Datteren laae paa Sengen.

7:31  Og der han gik ud igjen af Tyrus’ og Sidons Egne, kom han til den galilæiske Sø, midt igjennem Dekapolis’ Grændser.

7:32  Og de førte en Døv til ham, som besværlig kunde tale; og de bade ham, at han vilde lægge Haanden paa ham.

7:33  Og han tog ham afsides fra Folket og lagde sine Fingre i hans Øren, og spyttede og rørte ved hans Tunge,

7:34  og saae op til Himmelen, sukkede, og sagde til ham: Ephata! det er: lad dig op!

7:35  Og strax aabnedes hans Øren, og hans Tunges Baand løsnedes, og han talede ret.

7:36  Og han bød dem, at de skulde Ingen sige det; men jo mere han bød dem, desto mere kundgjorde de det.

7:37  Og de forundrede sig overmaade og sagde: han haver gjort alle Ting vel; baade gjør han, at de Døve høre, og at de Maalløse tale.