Site uses cookies to provide basic functionality.

OK
PSALMS
Prev Up Next Toggle notes
Chapter 137
Psal DaOT1871 137:1  Ved Babylons Floder, der sad vi, og vi græd, naar vi kom Zion i Hu.
Psal DaOT1871 137:2  Paa Vidierne i Landet havde vi hængt vore Harper.
Psal DaOT1871 137:3  Thi der begærede de, som holdt os fangne, at vi skulde synge; og de, som plagede os, begærede, at vi skulde være glade: „Synger for os af Zions Sange!‟
Psal DaOT1871 137:4  Hvorledes skulde vi synge Herrens Sang i et fremmed Land?
Psal DaOT1871 137:5  Dersom jeg glemmer dig, Jerusalem, da glemme mig min højre Haand!
Psal DaOT1871 137:6  Min Tunge hænge ved min Gane, hvis jeg ikke kommer dig i Hu, hvis jeg ikke ophøjer Jerusalem over min højeste Glæde.
Psal DaOT1871 137:7  Herre! kom Edoms Børn i Hu efter, hvad de gjorde paa Jerusalems Dag, da de sagde: „Gører bart, gører bart indtil Grundvolden i den.‟
Psal DaOT1871 137:8  Babels Datter, du ødelagte! lyksalig den, som betaler dig din Løn for, hvad du lønnede os med.
Psal DaOT1871 137:9  Lyksalig den, som griber og knuser dine spæde Børn imod Klippen.