DaOT1871NT1907 - Psalms - 103

103:1  Min Sjæl! lov Herren, og alt det, som i mig er, love hans hellige Navn.

103:2  Min Sjæl! lov Herren og glem ikke alle hans Velgerninger,

103:3  ham, som forlader dig alle dine Misgerninger; ham, som læger alle dine Sygdomme;

103:4  ham, som genløser dit Liv fra Graven; ham, som kroner dig med Miskundhed og Barmhjertighed;

103:5  ham, som mætter din Sjæl med det gode, at du bliver ung igen som Ørnen.

103:6  Herren øver Retfærdighed og Ret for alle fortrykte.

103:7  Han lod Mose vide sine Veje, Israels Børn sine Gerninger.

103:8  Herren er barmhjertig og naadig, langmodig og af megen Miskundhed.

103:9  Han skal ikke bestandig gaa i Rette, ej heller beholde Vrede evindelig.

103:10  Han har ikke gjort imod os efter vore Synder og ikke betalt os efter vore Misgerninger.

103:11  Thi saa høj Himmelen er over Jorden, har hans Miskundhed været mægtig over dem, som frygte ham.

103:12  Saa langt som Østen er fra Vesten, har han ladet vore Overtrædelser være langt fra os.

103:13  Ligesom en Fader forbarmer sig over Børn, saa forbarmer Herren sig over dem, som frygte ham.

103:14  Thi han kender vor Skabning, han kommer i Hu, at vi ere Støv.

103:15  Et Menneskes Dage ere som Græs; som et Blomster paa Marken, saa blomstrer han.

103:16  Naar et Vejr farer over det, da er det ikke mere, og dets Sted kender det ikke længere.

103:17  Men Herrens Miskundhed er fra Evighed og indtil Evighed over dem, som frygte ham, og hans Retfærdighed med Børnebørn,

103:18  med dem, som holde hans Pagt, og med dem, som komme hans Befalinger i Hu for at gøre derefter.

103:19  Herren har befæstet sin Trone i Himmelen, og hans Rige behersker alt.

103:20  Lover Herren, I hans Engle! I vældige i Magt, som udrette hans Ord, idet I høre paa hans Ords Røst!

103:21  Lover Herren, alle hans Hærskarer! I hans Tjenere, som gøre hans Villie!

103:22  Lover Herren, I hans Gerninger alle til Hobe! i alle hans Herredømmes Steder: Min Sjæl, lov Herren!