Site uses cookies to provide basic functionality.

OK
PSALMS
Prev Up Next Toggle notes
Chapter 49
Psal DaOT1871 49:2  Hører dette, alle Folkeslag! vender eders Øren hid, alle Verdens Indbyggere!
Psal DaOT1871 49:4  Min Mund udtaler Visdom og mit Hjertes Betænkning Forstand.
Psal DaOT1871 49:5  Jeg vil bøje mit Øre til Ordsprog; jeg vil udlægge min mørke Tale til Harpe.
Psal DaOT1871 49:6  Hvorfor skulde jeg frygte i de onde Dage, naar mine Efterstræberes Ondskab omgiver mig,
Psal DaOT1871 49:7  de, som forlade sig paa deres Gods og rose sig af deres store Rigdom?
Psal DaOT1871 49:8  Ingen Mand kan dog udløse en Broder, han kan ikke give Gud Løsepenge for ham.
Psal DaOT1871 49:9  Thi deres Sjæls Genløsning vil koste meget og maa i Evighed opgives,
Psal DaOT1871 49:10  saa at han skulde kunne leve hen bestandig uden at se Graven.
Psal DaOT1871 49:11  Thi den vil han faa at se; de vise dø, Daaren og den ufornuftige omkomme tilsammen, og de efterlade deres Gods til andre.
Psal DaOT1871 49:12  Deres inderste Tanker ere, at deres Huse skulle staa evindelig, deres Boliger fra Slægt til Slægt, de kalde deres Jorder op efter deres Navn.
Psal DaOT1871 49:13  Dog har et Menneske, som er i Værdighed, ikke Bestand; han bliver lig Dyrene, som udryddes.
Psal DaOT1871 49:14  Saa gaar det dem, som ere fulde af Selvtillid; dog love deres Efterkommere det med deres Mund. Sela.
Psal DaOT1871 49:15  De lægge sig i Dødsriget som Faar, Døden skal fortære dem og de oprigtige skulle regere over dem, naar Morgenen oprinder; og Dødsriget skal afslide deres Skikkelse, saa at den ingen Bolig har mere.
Psal DaOT1871 49:16  Men Gud skal forløse min Sjæl af Dødsrigets Vold, thi han antager mig. Sela.
Psal DaOT1871 49:17  Frygt ikke, naar en Mand bliver rig, naar hans Hus's Herlighed bliver stor;
Psal DaOT1871 49:18  thi han skal slet intet tage med sig, naar han dør, hans Herlighed skal ikke fare ned efter ham.
Psal DaOT1871 49:19  Skønt han velsigner sin Sjæl, medens han lever, og man priser ham, fordi han gør sig til gode:
Psal DaOT1871 49:20  Saa skal han dog komme til sine Fædres Slægt; i Evighed se de ikke Lyset. Et Menneske, som er i Værdighed og ikke har Forstand, han bliver lig Dyrene, som udryddes.