DaOT1871NT1907 - Psalms - 132

132:1  Herre! kom David i Hu for alle hans Lidelser,

132:2  ham, som tilsvor Herren og lovede Jakobs mægtige:

132:3  „Jeg vil ikke gaa ind i mit Hus's Telt, jeg vil ikke opstige paa min Sengs Leje;

132:4  jeg vil ikke lade mine Øjne sove, eller mine Øjenlaage blunde,

132:5  førend jeg finder et Sted for Herren, en Bolig for Jakobs mægtige.‟

132:6  Se, vi hørte om den i Efrata; vi fandt den paa Jaars Mark.

132:7  Vi ville gaa ind i hans Bolig, vi ville tilbede for hans Fødders Fodskammel.

132:8  Herre! staa op til din Hvile, du og din Magts Ark.

132:9  Lad dine Præster klæde sig med Retfærdighed og dine hellige synge med Fryd.

132:10  For David, din Tjeners Skyld, forskyd ikke din Salvedes Ansigt!

132:11  Herren tilsvor David den Sandhed, fra hvilken han ikke vilde vige: „Af dit Livs Frugt vil jeg sætte en Mand paa din Trone.‟

132:12  Dersom dine Børn holde min Pagt og mine Vidnesbyrd, som jeg vil lære dem, da skulle og deres Børn altid sidde paa din Trone.

132:13  Thi Herren har udvalgt Zion, han har begæret sig den til Bolig:

132:14  „Den er min Hvile altid, her vil jeg bo; thi jeg har begæret den.

132:15  Jeg vil velsigne Spisen der, jeg vil mætte de fattige der med Brød.

132:16  Og jeg vil klæde dens Præster med Salighed, og dens hellige skulle synge med Fryd.

132:17  Der vil jeg lade et Horn opvokse for David; jeg har beredt en Lampe for min Salvede.

132:18  Hans Fjender vil jeg klæde i Skam, men paa ham skal hans Krone blomstre.