DaOT1871NT1907 - Psalms - 73

73:1  Kun god er Gud imod Israel, imod de rene af Hjertet.

73:2  Men jeg — nær vare mine Fødder bøjede af Vejen; mine Skridt vare lige ved at glide ud.

73:3  Thi jeg blev nidkær over Daarerne; jeg maatte se, at det gik de ugudelige vel.

73:4  Thi der findes intet Baand for dem indtil deres Død, og deres Styrke er vel ved Magt.

73:5  De have ikke Møje som andre Folk, og de blive ikke plagede som andre Mennesker.

73:6  Derfor har Hovmod prydet dem som en Kæde, Vold skjuler dem som et Smykke.

73:7  Deres Øjne staa ud af Fedme; Hjertets Tanker faa Fremgang.

73:8  De haane og tale i Ondskab om at øve Vold; fra det høje tale de.

73:9  De sætte deres Mund i Himmelen, og deres Tunge farer frem paa Jorden.

73:10  Derfor vender deres Folk hid, og Vand i fulde Drag uddrikkes af dem.

73:11  Og de sige: Hvorledes skulde Gud vide det? og er der Kundskab hos den Højeste?

73:12  Se, disse ere de ugudelige; dog ere de rolige til evig Tid, de forøge deres Gods.

73:13  Kun forgæves har jeg renset mit Hjerte og toet mine Hænder i Uskyldighed.

73:14  Og dog blev jeg plaget den ganske Dag, og min Straf var der hver Morgen.

73:15  Dersom jeg havde sagt: Jeg vil føre saadan Tale; se, da havde jeg handlet troløst imod dine Børns Slægt.

73:16  Og jeg tænkte efter for at forstaa det; men det var en Kval i mine Øjne,

73:17  indtil jeg gik ind i Guds Helligdomme og gav Agt paa deres Endeligt.

73:18  Kun paa slibrige Steder sætter du dem; du lader dem falde til at ødelægges.

73:19  Hvorledes ere de i et Øjeblik gaaede til Grunde? de ere omkomne, de have faaet Ende ved Forskrækkelserne.

73:20  De ere ligesom en Drøm, naar een er opvaagnet; Herre! naar du opvaagner, vil du foragte deres Billede.

73:21  Da mit Hjerte var bittert, og det stak mig i mine Nyrer,

73:22  da var jeg ufornuftig og kunde ikke forstaa noget, jeg var som et Dyr for dig.

73:23  Men jeg vil stedse blive hos dig; du holder ved min højre Haand.

73:24  Du leder mig efter dit Raad, og derefter optager du mig til Ære.

73:25  Hvem har jeg i Himlene? og lige med dig har jeg ikke Lyst til noget paa Jorden.

73:26  Forsmægter mit Kød og mit Hjerte, saa er Gud mit Hjertes Klippe og min Del evindelig.

73:27  Thi se, de som holde sig langt borte fra dig, omkomme; du udrydder hver den, som ved Bolen viger af fra dig.

73:28  Men det er mig godt, at Gud er mig nær; jeg har sat mit Haab paa den Herre, Herre, at jeg kan fortælle alle dine Gerninger.