Site uses cookies to provide basic functionality.

OK
PSALMS
Prev Up Next
Chapter 141
Psal DaOT1871 141:1  Herre! jeg har raabt til dig, skynd dig til mig, vend dine Øren til min Røst, naar jeg kalder paa dig.
Psal DaOT1871 141:2  Lad min Bøn staa som et Røgelseoffer for dit Ansigt, mine Hænders Opløftelse som et Aftenmadoffer.
Psal DaOT1871 141:3  Herre! sæt Vagt for min Mund, tag Vare paa mine Læbers Dør.
Psal DaOT1871 141:4  Bøj ikke mit Hjerte til nogen ond Handel, til at bedrive Misgerninger i Ugudelighed i Samfund med Mænd, som øve Uret; og lad mig ikke æde af deres lækre Mad!
Psal DaOT1871 141:5  Lad en retfærdig slaa mig i Kærlighed og revse mig; mit Hoved skal ikke vise Hovedolien fra sig; thi min Bøn skal fremdeles møde hines Ondskab.
Psal DaOT1871 141:6  Deres Dommere ere nedstyrtede i Klippens Favn; og de selv have hørt mine Ord, at de vare liflige.
Psal DaOT1871 141:7  Som naar en pløjer og furer Jorden, saa ere vore Ben spredte ved Dødsrigets Svælg.
Psal DaOT1871 141:8  Thi til dig, Herre, Herre! se mine Øjne hen; paa dig forlader jeg mig; giv ikke min Sjæl til Pris!
Psal DaOT1871 141:9  Bevar mig fra Snaren, som de have udstillet for mig, og fra deres Garn, som gøre Uret.
Psal DaOT1871 141:10  Lad de ugudelige falde i deres eget Garn, medens jeg derhos slipper forbi.