DaOT1871NT1907 - Psalms - 89

89:1  En Undervisning; af Ethan, Esrahiteren.

89:2  Jeg vil synge om Herrens Naadegerninger evindelig, jeg vil kundgøre din Sandhed med min Mund fra Slægt til Slægt.

89:3  Thi jeg har sagt: Din Naade skal bygges op evindelig, i Himlene skal du grundfæste din Sandhed:

89:4  „Jeg har gjort en Pagt med min udvalgte, jeg har tilsvoret David, min Tjener:

89:5  Evindelig vil jeg stadfæste din Sæd, og jeg har bygget din Trone fra Slægt til Slægt.‟ Sela.

89:6  Og Himlene, Herre! skulle prise din underfulde Gerning og din Sandhed i de helliges Menighed.

89:7  Thi hvem i Skyen kan maale sig med Herren? hvo er Herren lig iblandt Gudernes Børn?

89:8  en Gud saare frygtelig i de helliges hemmelige Raad og forfærdelig over alle, som ere trindt omkring ham!

89:9  Herre, Gud Zebaoth! hvo er som du stormægtig, o Herre? og din Sandhed er trindt omkring dig.

89:10  Du hersker over det hovmodige Hav; naar dets Bølger rejse sig, da bringer du dem til at lægge sig.

89:11  Du knuste Rahab, saa den blev som den ihjelslagne, du bortspredte dine Fjender med din stærke Arm.

89:12  Dig tilhøre Himlene, dig tilhører ogsaa Jorden, du har grundfæstet Jorderige og, hvad deri er.

89:13  Du skabte Norden og Sønden, Thabor og Hermon fryde sig i dit Navn.

89:14  Du har en Arm med Styrke, din Haand er stærk, din højre Haand er ophøjet.

89:15  Retfærdighed og Dom ere din Trones Befæstning, Miskundhed og Sandhed gaa frem for dit Ansigt.

89:16  Saligt er det Folk, som kender Frydesangen; Herre! i dit Ansigts Lys vandre de.

89:17  I dit Navn skulle de fryde sig den ganske Dag, og i din Retfærdighed ophøjes de.

89:18  Thi du er deres Styrkes Pris, og i din Velbehagelighed ophøjer du vort Horn.

89:19  Thi Herren er vort Skjold og den Hellige i Israel vor Konge.

89:20  Da talte du til din Hellige i et Syn og sagde: Jeg har beredet Hjælp ved en Kæmpe, jeg har ophøjet en udvalgt ud af Folket.

89:21  Jeg har fundet David, min Tjener, jeg har salvet ham med min hellige Olie.

89:22  Ved ham skal min Haand holde fast, og min Arm skal styrke ham.

89:23  Fjenden skal ikke plage ham, og en uretfærdig Mand skal ikke trænge ham.

89:24  Men jeg vil sønderknuse hans Modstandere for hans Ansigt og slaa dem, som hade ham.

89:25  Men min Sandhed og min Miskundhed skulle være med ham, i mit Navn skal hans Horn ophøjes.

89:26  Og jeg vil udstrække hans Haand til Havet og hans højre Haand til Floderne.

89:27  Han skal paakalde mig og sige: Du er min Fader, min Gud og min Frelses Klippe.

89:28  Og jeg vil gøre ham til den førstefødte, til den højeste over Kongerne paa Jorden.

89:29  Jeg vil bevare ham min Miskundhed evindelig, og min Pagt skal holdes ham trolig.

89:30  Og jeg vil lade hans Sæd bestaa evindelig, og hans Trone, saa længe Himmelens Dage vare.

89:31  Dersom hans Børn forlade min Lov, og de ikke vandre i mine Befalinger,

89:32  dersom de vanhellige mine Skikke og ikke holde mine Bud:

89:33  Da vil jeg hjemsøge deres Overtrædelse med Riset og deres Misgerning med Plager.

89:34  Men min Miskundhed vil jeg ikke tage fra ham og ikke svige min Sandhed.

89:35  Jeg vil ikke vanhellige min Pagt og ikke forandre det, som er gaaet over mine Læber.

89:36  Eet har jeg svoret ved min Hellighed, jeg vil ikke lyve for David:

89:37  Hans Sæd skal blive evindelig, og hans Trone som Solen for mig;

89:38  den skal befæstes som Maanen evindelig; og Vidnet i Skyen er trofast. Sela.

89:39  Men nu har du forkastet og foragtet ham, du er fortørnet paa din Salvede.

89:40  Du har tilintetgjort Pagten med din Tjener, du har vanhelliget hans Krone ned i Støvet.

89:41  Du har nedrevet alle hans Mure, du har bragt Ødelæggelse over hans Befæstninger.

89:42  Alle, som gik forbi paa Vejen, have plyndret ham, han er bleven til Spot for sine Naboer.

89:43  Du har ophøjet hans Modstanderes højre Haand, du har glædet alle hans Fjender.

89:44  Ja, du lader hans skarpe Sværd vige tilbage og har ikke ladet ham bestaa i Krigen.

89:45  Du har ladet hans Glans høre op og kastet hans Trone til Jorden.

89:46  Du har forkastet hans Ungdoms Dage, du har skjult ham med Haan. Sela.

89:47  Hvor længe, Herre! vil du skjule dig evindelig? hvor længe skal din Harme brænde som Ild?

89:48  Kom i Hu, hvad en Levetid er, til hvilken Forfængelighed du har skabt alle Menneskens Børn?

89:49  Hvo er den Mand, som lever og ikke skal se Døden? som kan fri sin Sjæl fra Dødsrigets Vold? Sela.

89:50  Herre! hvor ere dine forrige Naadegerninger, som du tilsvor David i din Sandhed?

89:51  Herre! kom dine Tjeneres Forsmædelse i Hu, som jeg bærer i min Barm, den fra alle de mange Folkefærd,

89:52  med hvilken dine Fjender have bespottet, Herre! med hvilken de have bespottet din Salvedes Fodspor. Lovet være Herren evindelig! Amen, ja, amen.