DaOT1871NT1907 - Psalms - 37

37:1  Af David. Lad din Vrede ikke optændes imod de onde; vær ikke nidkær imod dem, som gøre Uret;

37:2  thi de skulle hastelig falme som Græs, og visne som grønne Urter.

37:3  Forlad dig paa Herren og gør godt; bo i Landet og nær dig trolig;

37:4  og forlyst dig i Herren, saa skal han give dig dit Hjertes Begæring.

37:5  Vælt din Vej paa Herren og forlad dig paa ham, han skal gøre det.

37:6  Og han skal føre din Retfærdighed frem som Lyset og din Ret som Middagsglansen.

37:7  Ti for Herren og forvent ham; lad din Vrede ikke optændes imod den Mand, hvis Vej lykkes, imod den Mand, som øver Underfundighed.

37:8  Lad af fra Vrede og lad Heftighed fare, lad din Vrede ikke optændes, den er kun til at gøre ondt.

37:9  Thi de onde skulle udryddes, men de, som bie efter Herren, de skulle arve Landet.

37:10  Og endnu et lidet, saa er den ugudelige ikke mere; og naar du giver Agt paa hans Sted, da er han borte.

37:11  Men de sagtmodige skulle arve Landet og forlyste sig over stor Fred.

37:12  Den ugudelige optænker Skalkhed imod den retfærdige og skærer Tænder imod ham.

37:13  Herren skal le ad ham; thi han ser, at hans Dag er kommen.

37:14  De ugudelige have uddraget Sværd og spændt deres Bue at fælde en elendig og fattig, at tage Livet af dem, som vandre i Oprigtighed.

37:15  Deres Sværd skal komme i deres eget Hjerte, og deres Buer skulle sønderbrydes.

37:16  Det lidet, som den retfærdige har, er bedre end mange ugudeliges Gods.

37:17  Thi de ugudeliges Arme skulle sønderbrydes; men Herren opholder de retfærdige.

37:18  Herren kender de retsindiges Dage, og deres Arv skal blive evindelig.

37:19  De skulle ikke beskæmmes i den onde Tid, og de skulle mættes i Hungers Dage.

37:20  Thi de ugudelige skulle omkomme, ja, Herrens Fjender, som Engenes Pragt; de ere forsvundne, i Røg forsvundne.

37:21  En ugudelig maa tage til Laans, og kan ikke betale; men en retfærdig kan forbarme sig og giver.

37:22  Thi Herrens velsignede skulle arve Landet; men hans forbandede skulle udryddes.

37:23  Af Herren stadfæstes en Mands Gang, og han vil have Velbehag til hans Vej.

37:24  Naar han falder, bliver han ikke liggende; thi Herren holder fast ved hans Haand.

37:25  Jeg har været ung og er bleven gammel; men jeg har ikke set en retfærdig forladt eller hans Sæd at søge efter Brødet.

37:26  Han forbarmer sig den ganske Dag og laaner ud, og hans Sæd skal blive til en Velsignelse.

37:27  Vig fra ondt, og gør godt, saa skal du blive boende evindelig.

37:28  Thi Herren elsker Ret og forlader ikke sine hellige, de ere bevarede evindelig; men de ugudeliges Sæd er udryddet.

37:29  De retfærdige skulle arve Landet og bo der evindelig.

37:30  En retfærdigs Mund skal tale Visdom, og hans Tunge skal forkynde Ret.

37:31  Hans Guds Lov er i hans Hjerte; hans Trin skulle ikke glide.

37:32  En ugudelig lurer paa den retfærdige og søger efter at dræbe ham.

37:33  Herren skal ikke overlade ham i hans Haand og ej kende ham skyldig, naar han dømmes.

37:34  Bi efter Herren og var paa hans Vej, saa skal han ophøje dig til at arve Landet; du skal se paa de ugudeliges Udryddelse.

37:35  Jeg saa en ugudelig, en Voldsmand; han udbredte sig som et grønt Rodskud.

37:36  Men han forsvandt og se, han var ikke mere; og jeg søgte efter ham, men han fandtes ikke.

37:37  Tag Vare paa den retsindige, og se hen til den oprigtige, thi Fredens Mand har en Fremtid.

37:38  Men Overtrædere skulle ødelægges til Hobe; de ugudeliges Fremtid er borte.

37:39  Men de retfærdiges Frelse er af Herren, han er deres Styrke i Nødens Tid.

37:40  Og Herren skal hjælpe dem og udfri dem; han skal udfri dem fra de ugudelige og frelse dem; thi de have forladt sig paa ham.