DaOT1871NT1907 - Psalms - 9

9:1  Til Sangmesteren; til Muth-Labben; en Psalme af David.

9:2  Jeg vil takke Herren af mit ganske Hjerte, jeg vil fortælle alle dine underfulde Gerninger.

9:3  Jeg vil glæde og fryde mig i dig, jeg vil lovsynge dit Navn, du Højeste!

9:4  Naar mine Fjender vige tilbage, da skulle de støde an og omkomme for dig.

9:5  Thi du har udført min Ret og min Sag; du har sat dig paa Tronen, du, som dømmer Retfærdighed.

9:6  Du truede Hedningerne, du tilintetgjorde den ugudelige, du, udslettede deres Navn evindelig og altid.

9:7  Fjenderne ere ikke mere, de ere ødelagte evindelig; og du har nedbrudt Stæderne, deres Ihukommelse er forsvunden med dem.

9:8  Men Herren skal blive evindelig; han har beredt sin Trone til Dom.

9:9  Og han skal dømme Verden med Retfærdighed; han skal afsige Dom over Folkene med Retvished.

9:10  Og Herren være den ringe en Ophøjelse, ja en Ophøjelse i Nødens Tider!

9:11  Og de, som kendte dit Navn, skulle forlade sig paa dig; thi du har ikke forladt dem, som søge dig, Herre!

9:12  Lovsynger Herren, som bor paa Zion, kundgører iblandt Folkene hans Gerninger!

9:13  Thi han, som hævner Blod, kommer dem i Hu, han har ikke glemt de elendiges Skrig.

9:14  Herre, vær mig naadig, se, kvad jeg maa taale af dem, som hade mig, du som ophøjer mig fra Dødens Porte,

9:15  paa det jeg kan fortælle al din Lov i Zions Datters Porte, at jeg maa fryde mig i din Frelse.

9:16  Hedningerne ere sunkne i Graven, som de gjorde; deres Fod er greben i Garnet, som de skjulte.

9:17  Herren er bleven kendt, han har gjort Ret; den ugudelige er besnæret i sine Hænders Gerning. Higgajon, Sela!

9:18  Lad de ugudelige vende om til Dødsriget, ja, alle Hedninger, som glemme Gud.

9:19  Thi en fattig skal ikke glemmes evindelig, de elendiges Forventning ikke altid skuffes.

9:20  Herre! staa op, lad ikke et Menneske blive mægtigt; lad Hedningerne dømmes for dit Ansigt! Lad Frygt, o Herre! komme paa dem; lad Hedningerne kende, at de ere Mennesker. Sela.