DaOT1871NT1907 - Psalms - 107

107:1  Priser Herren! thi han er god, thi hans Miskundhed varer evindelig.

107:2  Det maa de sige, som ere genløste af Herren, de, han har genløst af Modstanderens Haand,

107:3  og de, som han har samlet hjem fra Landene, fra Øster og fra Vester, fra Norden og fra Havet.

107:4  De fore vild i Ørken, paa en øde Vej, de fandt ingen Stad, som de kunde bo udi;

107:5  de vare hungrige og tørstige tillige; deres Sjæl vansmægtede i dem.

107:6  Og de raabte til Herren, da de vare i Angest, han friede dem af deres Trængsler.

107:7  Og han førte dem paa den rette Vej, at de gik til en Stad, som de kunde bo udi.

107:8  Lad dem takke Herren for hans Miskundhed og for hans underfulde Gerninger imod Menneskens Børn;

107:9  thi han har mættet en tørstig Sjæl og har fyldt en hungrig Sjæl med godt.

107:10  De sade i Mørke, og i Dødens Skygge, bundne i Elendighed og Jern;

107:11  thi de havde været genstridige imod Guds Ord og havde foragtet den Højestes Raad;

107:12  og han ydmygede deres Hjerter ved Lidelse; de styrtede, og der var ingen Hjælper.

107:13  Og de raabte til Herren, da de vare i Angest, han frelste dem af deres Trængsler.

107:14  Han udførte dem af Mørket og Dødens Skygge og sønderrev deres Baand.

107:15  Lad dem takke Herren for hans Miskundhed og for hans underfulde Gerninger imod Menneskens Børn;

107:16  thi han har sønderbrudt Kobberporte og sønderhugget Jernslaaer.

107:17  De Daarer! de bleve plagede for deres Overtrædelsers Vej og for deres Misgerningers Skyld.

107:18  Deres Sjæl fik Vederstyggelighed til al Mad, og de kom nær til Dødens Porte.

107:19  Og de raabte til Herren, da de vare i Angest, han frelste dem af deres Trængsler.

107:20  Han sendte sit Ord og helbredede dem og reddede dem fra deres Grave.

107:21  Lad dem takke Herren for hans Miskundhed og for hans underfulde Gerninger imod Menneskens Børn

107:22  og ofre Takofre og fortælle hans Gerninger med Frydesang.

107:23  De fore ud paa Havet i Skibe, de udrettede deres Gerning paa de store Vande,

107:24  de saa Herrens Gerninger og hans Underværker paa Dybet.

107:25  Han bød og lod et Stormvejr rejse sig, og det opløftede dets Bølger.

107:26  De fore op imod Himmelen, de fore ned i Afgrundene, deres Sjæl forsagede under Ulykken.

107:27  De dreves omkring og ravede som den drukne, og al deres Visdom var udtømt.

107:28  Og de raabte til Herren, da de vare i Angest, og han udførte dem af deres Trængsler.

107:29  Han lod Stormen stille af, og Bølgerne lagde sig.

107:30  Da bleve de glade, at disse vare blevne stille; og han førte dem i Havn efter deres Begæring.

107:31  Lad dem takke Herren for hans Miskundhed og for alle hans underfulde Gerninger imod Menneskens Børn

107:32  og ophøje ham i Folkets Forsamling og prise ham der, hvor de gamle sidde.

107:33  Han gjorde Floder til en Ørk og Kildegrund til tørre Steder;

107:34  et frugtbart Land til Saltland for deres Ondskabs Skyld, som boede deri.

107:35  Han gjorde Ørken til en vandrig Sø og tørt Land til Kildegrund.

107:36  Og han lod de hungrige bo der, og de grundede en Stad, som de kunde bo udi.

107:37  Og de besaaede Agre og plantede Vingaarde, og disse bare Frugt til Indtægt.

107:38  Og han velsignede dem, og de bleve saare formerede, og han formindskede ikke deres Kvæg.

107:39  Derefter bleve de formindskede og nedbøjede af Trængsel, Ulykke og Bedrøvelse.

107:40  Han udøser Foragt over Fyrster og lader dem fare vild i den vejløse Ørk.

107:41  Men han ophøjede en fattig af Elendighed og satte Slægterne som Hjorde.

107:42  De oprigtige skulle se det og glæde sig; men al Uretfærdighed har lukket sin Mund til.

107:43  Hvo er viis, at han bevarer disse Ting og forstaar Herrens Miskundhed!