DaOT1871NT1907 - Psalms - 119

119:1  Salige ere de fuldkomne i Vandel, de, som vandre i Herrens Lov.

119:2  Salige ere de, som bevare hans Vidnesbyrd, de, som søge ham af ganske Hjerte;

119:3  og de, som ikke øve Uretfærdighed, men vandre paa hans Veje.

119:4  Du har givet dine Bud, for at de nøje skulle holdes.

119:5  Gid mine Veje maatte stadfæstes, at jeg kan holde dine Skikke;

119:6  da skal jeg ikke beskæmmes, naar jeg ser hen til alle dine Bud.

119:7  Jeg vil prise dig af et oprigtigt Hjerte, naar jeg lærer din Retfærdigheds Domme at kende.

119:8  Jeg vil holde dine Skikke, forlad mig ikke aldeles.

119:9  Hvormed skal en ung holde sin Sti ren? Derved at han holder sig efter dit Ord.

119:10  Jeg søgte dig af mit ganske Hjerte, lad mig ikke fare vild fra dine Bud!

119:11  Jeg gemte dit Ord i mit Hjerte, paa det jeg ikke skulde synde imod dig.

119:12  Lovet være du, Herre! lær mig dine Skikke.

119:13  Jeg forkyndte med mine Læber alle din Munds retfærdige Domme.

119:14  Jeg glædede mig ved dine Vidnesbyrds Vej som over alle Skatte.

119:15  Jeg vil grunde paa dine Befalinger og se til dine Stier.

119:16  Jeg finder min Lyst i dine Skikke, jeg vir ikke glemme dit Ord.

119:17  Gør vel imod din Tjener, at jeg maa leve, og jeg vil holde dit Ord.

119:18  Aabn mine Øjne, at jeg maa se de underfulde Ting i din Lov.

119:19  Jeg er fremmed paa Jorden, skjul ikke dine Bud for mig!

119:20  Min Sjæl er knust, saa at jeg længes efter dine Domme alle Tider.

119:21  Du skældte paa de hovmodige, de bleve forbandede, de, som fore vild fra dine Bud.

119:22  Vælt Forhaanelse og Foragt fra mig; thi jeg har bevaret dine Vidnesbyrd.

119:23  Endog Fyrster have sat sig ned og holdt Raad imod mig; men din Tjener grunder paa dine Skikke.

119:24  Jeg finder min Lyst i dine Vidnesbyrd, de ere mit Raads Mænd.

119:25  Min Sjæl hænger ved Støvet; hold mig i Live efter dit Ord!

119:26  Jeg opregnede mine Veje, og du bønhørte mig; lær mig dine Skikke!

119:27  Lad mig forstaa dine Befalingers Vej, og jeg vil grunde paa dine underfulde Gerninger.

119:28  Min Sjæl svinder hen af Bedrøvelse; oprejs mig efter dit Ord!

119:29  Vend Løgnens Vej fra mig, og skænk mig Naade i din Lov!

119:30  Jeg udvalgte Trofastheds Vej; jeg satte dine Domme for mig.

119:31  Jeg hang ved dine Vidnesbyrd; Herre! lad mig ikke beskæmmes.

119:32  Jeg vil løbe dine Buds Vej; thi du giver mit Hjerte at aande frit.

119:33  Lær mig, Herre! dine Skikkes Vej, og jeg vil bevare den indtil Enden.

119:34  Undervis mig, at jeg maa bevare din Lov og holde den af ganske Hjerte.

119:35  Led mig frem ad dine Buds Sti; thi til den har jeg Lyst;

119:36  Bøj mit Hjerte til dine Vidnesbyrd og ikke til ulovlig Vinding.

119:37  Bortvend mine Øjne, at de ikke se til Forfængelighed; hold mig i Live paa din Vej!

119:38  Opfyld for din Tjener dit Ord, som er knyttet til Frygt for dig.

119:39  Bortvend min Forsmædelse, som jeg frygtede for; thi dine Domme ere gode.

119:40  Se, jeg har Længsel efter dine Befalinger; hold mig i Live ved din Retfærdighed!

119:41  Lad din Miskundhed, o Herre! komme over mig, din Frelse, efter dit Ord.

119:42  Og jeg vil svare den, som forhaaner mig, et Ord; thi jeg har sat min Lid til dit Ord.

119:43  Og tag ikke Sandheds Ord aldeles fra min Mund; thi jeg har ventet paa dine Domme.

119:44  Og jeg vil stedse holde din Lov, evindelig og altid.

119:45  Og lad mig vandre i det fri; thi jeg har søgt dine Befalinger.

119:46  Og jeg vil tale om dine Vidnesbyrd for Konger og skal ikke beskæmmes.

119:47  Og jeg vil søge min Lyst i dine Bud, hvilke jeg elsker.

119:48  Og jeg vil opløfte mine Hænder til dine Bud, hvilke jeg elsker, og grunde paa dine Skikke.

119:49  Kom Ordet til din Tjener i Hu, efterdi du lod mig haabe.

119:50  Dette er min Trøst i min Elendighed; thi dit Ord har holdt mig i Live.

119:51  De hovmodige have spottet mig saa saare, jeg bøjede ikke af fra din Lov.

119:52  Herre! dine Domme af Evighed kom jeg i Hu og blev trøstet.

119:53  Der betog mig en heftig Harme over de ugudelige, som forlade din Lov.

119:54  Dine Bud have været mine Sange i min Udlændigheds Hus.

119:55  Om Natten kom jeg dit Navn i Hu, o Herre! og holdt din Lov.

119:56  Dette skete mig; thi dine Befalinger har jeg holdt.

119:57  Jeg sagde: Herren er min Del, jeg vil holde dine Ord.

119:58  Jeg bad ydmygt for dit Ansigt af ganske Hjerte: Vær mig naadig efter dit Ord!

119:59  Jeg betænkte mine Veje, og jeg vil vende mine Fødder tilbage til dine Vidnesbyrd.

119:60  Jeg hastede og tøvede ikke med at holde dine Bud.

119:61  De ugudeliges Garn omspændte mig; din Lov glemte jeg ikke.

119:62  Midt om Natten staar jeg op, at prise dig for din Retfærdigheds Domme.

119:63  Jeg har Samkvem med alle dem, som frygte dig, og med dem, som holde dine Befalinger.

119:64  Jorden er fuld af din Miskundhed, Herre! lær mig dine Skikke.

119:65  Du gjorde vel imod din Tjener, Herre! efter dit Ord.

119:66  Lær mig at faa god Sans og Forstand; thi jeg tror paa dine Bud.

119:67  Før jeg blev ydmyget, for jeg vild, men nu holder jeg dit Ord.

119:68  Du er god og gør godt; lær mig dine Skikke!

119:69  De hovmodige have opspundet Løgn imod mig; men jeg vil holde dine Befalinger af ganske Hjerte.

119:70  Deres Hjerte er følesløst som Fedt; men jeg forlyster mig ved din Lov.

119:71  Det var mig godt, at jeg blev ydmyget, at jeg kunde lære dine Skikke.

119:72  Din Munds Lov er mig bedre end tusinde Stykker Guld og Sølv.

119:73  Dine Hænder have skabt mig og beredt mig; giv mig Forstand, at jeg kan lære at kende dine Bud.

119:74  De, som frygte dig, skulle se mig og glæde sig; thi jeg haaber paa dit Ord.

119:75  Herre! jeg ved, at dine Domme ere Retfærdighed, og at du af Trofasthed ydmygede mig.

119:76  Lad dog din Miskundhed være mig til Trøst efter dit Ord til din Tjener.

119:77  Lad din Barmhjertighed komme over mig, at jeg maa leve; thi din Lov er min Lyst.

119:78  Lad de hovmodige beskæmmes, thi uden Skel have de forurettet mig; men jeg vil grunde paa dine Befalinger.

119:79  Lad dem vende tilbage til mig, som frygte dig, og som kende dine Vidnesbyrd.

119:80  Lad mit Hjerte være fuldkomment efter dine Skikke, at jeg ikke skal beskæmmes.

119:81  Min Sjæl forsmægter af Længsel efter din Frelse; jeg haaber paa dit Ord.

119:82  Mine Øjne forsmægtede af Længsel efter dit Ord, idet jeg sagde: Naar vil du trøste mig?

119:83  Thi jeg var ligesom en Læderflaske i Røg; dine Skikke glemte jeg ikke.

119:84  Hvor mange ere vel din Tjeners Dage? naar vil du holde Dom over dem, som forfølge mig?

119:85  De hovmodige grove Grave for mig, og de skikke sig ikke efter din Lov.

119:86  Alle dine Bud ere Trofasthed; uden Grund forfølger man mig; hjælp mig!

119:87  De havde paa et lidet nær ødelagt mig i Landet; men jeg forlod ikke dine Befalinger.

119:88  Hold mig i Live efter din Miskundhed, saa vil jeg bevare din Munds Vidnesbyrd.

119:89  Herre! dit Ord bestaar evindelig i Himlene.

119:90  Din Trofasthed varer fra Slægt til Slægt; du befæstede Jorden, og den stod fast.

119:91  De bestaa endnu denne Dag efter dine Domme; thi de ere alle dine Tjenere.

119:92  Dersom ikke din Lov havde været min Lyst, da var jeg omkommen udi min Elendighed.

119:93  Jeg skal i Evighed ikke forglemme dine Befalinger; thi ved dem holdt du mig i Live.

119:94  Din er jeg; frels mig; thi jeg søger efter dine Befalinger.

119:95  De ugudelige biede paa mig for at lægge mig øde; jeg vil give Agt paa dine Vidnesbyrd.

119:96  Jeg har set Ende paa al Fuldkommenhed; men dit Bud strækker sig saare vidt.

119:97  Hvor kær har jeg din Lov! den er min Tanke den ganske Dag.

119:98  Dine Bud gøre mig visere end mine Fjender; thi de ere for mig evindelig.

119:99  Jeg blev klogere end alle mine Lærere; thi dine Vidnesbyrd ere min Tanke.

119:100  Jeg er bleven forstandigere end de gamle; thi jeg har bevaret dine Befalinger.

119:101  Jeg holdt mine Fødder tilbage fra al Ondskabens Sti, at jeg kunde holde dit Ord.

119:102  Jeg afveg ikke fra dine Domme; thi du har lært mig det.

119:103  Hvor vare dine Ord søde for min Gane, mere end Honning for min Mund.

119:104  Jeg er bleven forstandig af dine Befalinger; derfor hader jeg al Løgnens Sti.

119:105  Dit Ord er en Lygte for min Fod og et Lys paa min Sti.

119:106  Jeg har svoret og holdt det, at jeg vilde bevare din Retfærdigheds Domme.

119:107  Jeg er saare plaget; Herre! hold mig i Live efter dit Ord.

119:108  Lad min Munds frivillige Ofre behage dig, Herre! og lær mig dine Domme.

119:109  Jeg gaar altid med Livet i Hænderne; dog har jeg ikke glemt din Lov.

119:110  De ugudelige lagde Snarer for mig; dog for jeg ikke vild fra dine Befalinger.

119:111  Jeg fik dine Vidnesbyrd til Arv evindelig; thi de ere mit Hjertes Glæde.

119:112  Jeg bøjede mit Hjerte til at gøre efter dine Skikke evindelig indtil Enden.

119:113  De tvesindede hader jeg; men din Lov elsker jeg.

119:114  Du er mit Skjul og mit Skjold; jeg haaber paa dit Ord.

119:115  Viger fra mig, I onde! og jeg vil bevare min Guds Bud.

119:116  Ophold mig efter dit Ord, at jeg maa leve, og lad mig ikke blive til Skamme med mit Haab!

119:117  Styrk mig, at jeg maa blive frelst, og jeg vil altid se hen til dine Skikke.

119:118  Du forkaster alle dem, som fare vild fra dine Skikke; thi deres Svig er Løgn.

119:119  Du lod alle de ugudelige paa Jorden svinde bort som Skum; derfor elsker jeg dine Vidnesbyrd.

119:120  Af Frygt for dig gyste min Krop, og jeg frygtede for dine Domme.

119:121  Jeg gjorde Ret og Retfærdighed; du vil ikke overgive mig til dem, som gøre mig Vold!

119:122  Vær Borgen for din Tjener, ham til Bedste; lad de hovmodige ikke gøre mig Vold.

119:123  Mine Øjne forsmægte af Længsel efter din Frelse og efter din Retfærdigheds Ord.

119:124  Gør med din Tjener efter din Miskundhed, og lær mig dine Skikke!

119:125  Jeg er din Tjener; undervis mig, at jeg maa kende dine Vidnesbyrd.

119:126  Det er Tid, at Herren gør noget; de have brudt din Lov.

119:127  Derfor elsker jeg dine Bud mere end Guld og mere end fint Guld.

119:128  Derfor holder jeg alle dine Befalinger om alle Ting for at være rette; jeg hader al Løgnens Vej.

119:129  Dine Vidnesbyrd ere underfulde; derfor bevarer min Sjæl dem.

119:130  Dine Ords Aabenbaring spreder Lys og gør de enfoldige forstandige.

119:131  Jeg oplod min Mund og higede; thi jeg havde Længsel efter dine Bud.

119:132  Vend dig til mig, og vær mig naadig efter din Vis imod dem, der elske dit Navn.

119:133  Befæst mine Trin ved dit Ord, og lad ingen Uret herske over mig!

119:134  Udløs mig af Menneskers Vold, saa vil jeg holde dine Befalinger.

119:135  Lad dit Ansigt lyse over din Tjener, og lær mig dine Skikke!

119:136  Der nedflød Vandstrømme af mine Øjne, fordi man ikke holdt din Lov.

119:137  Du er retfærdig, Herre! og dine Domme ere retvise.

119:138  Du har sat dine Vidnesbyrd som Retfærdighed og Trofasthed overmaade.

119:139  Min Nidkærhed har lagt mig øde; thi mine Modstandere have glemt dine Ord.

119:140  Dit Ord er saare lutret, og din Tjener elsker det.

119:141  Jeg er liden og foragtet; men jeg glemmer ikke dine Befalinger.

119:142  Din Retfærdighed er Ret evindelig, og din Lov er Sandhed.

119:143  Angest og Trængsel ramte mig; dine Bud ere min Lyst.

119:144  Dine Vidnesbyrd ere Ret evindelig; undervis mig, saa lever jeg.

119:145  Jeg har raabt af ganske Hjerte; bønhør mig, Herre! jeg vil bevare dine Skikke.

119:146  Jeg har raabt til dig; frels mig, og jeg vil holde fast ved dine Vidnesbyrd.

119:147  Jeg kom aarle i Daggry og raabte; jeg har haabet paa dit Ord.

119:148  Mine Øjne vare vaagne før Nattevagterne for at grunde paa dit Ord.

119:149  Hør min Røst efter din Miskundhed; Herre! hold mig i Live efter dine Domme;

119:150  De nærmede sig, som jage efter Skændselsgerninger; de vare langt borte fra din Lov.

119:151  Nær er du, o Herre! og alle dine Bud ere Sandhed.

119:152  Jeg har forlængst hentet Kundskab af dine Vidnesbyrd; thi du har grundfæstet dem evindelig.

119:153  Se min Elendighed, og udfri mig; thi din Lov har jeg ikke glemt.

119:154  Udfør min Sag, og genløs mig; hold mig i Live efter dit Ord.

119:155  Frelsen er fjern fra de ugudelige; thi de søge ikke dine Skikke.

119:156  Stor er din Barmhjertighed, o Herre! hold mig i Live efter dine Domme!

119:157  Mine Forfølgere og Modstandere ere mange; jeg har ikke bøjet mig fra dine Vidnesbyrd.

119:158  Jeg har set de troløse og væmmedes ved dem; thi de holde ikke dit Ord.

119:159  Se, hvor jeg har elsket dine Befalinger; Herre! hold mig i Live efter din Miskundhed.

119:160  Summen af dit Ord er Sandhed, og evig er al din Retfærdigheds Dom.

119:161  Fyrster forfulgte mig uden Aarsag, men mit Hjerte frygtede for dit Ord.

119:162  Jeg glæder mig over dit Ord som den, der finder et stort Bytte.

119:163  Jeg hader Løgn og har Vederstyggelighed dertil; din Lov elsker jeg.

119:164  Jeg lovede dig syv Gange om Dagen for din Retfærdigheds Dommes Skyld.

119:165  Der er stor Fred for dem, som elske din Lov, og der er ikke Anstød for dem.

119:166  Jeg ventede paa din Frelse, Herre! og jeg udførte dine Bud.

119:167  Min Sjæl holdt dine Vidnesbyrd, og jeg elskede dem saare.

119:168  Jeg holdt dine Befalinger og dine Vidnesbyrd; thi alle mine Veje ere aabenbare for dig.

119:169  Lad mit Raab komme nær for dit Ansigt, Herre! og undervis mig efter dit Ord!

119:170  Lad min ydmyge Begæring komme for dit Ansigt; fri mig efter dit Ord!

119:171  Mine Læber skulle udgyde Lovsang; thi du lærer mig dine Skikke.

119:172  Min Tunge skal genlyde af dit Ord; thi alle dine Bud ere Retfærdighed.

119:173  Lad din Haand være mig til Hjælp; thi jeg har udvalgt dine Befalinger.

119:174  Jeg har Længsel efter din Frelse, Herre! og din Lov er min Lyst.

119:175  Maatte min Sjæl dog leve og love dig, og dine Domme hjælpe mig!

119:176  Jeg har faret vild; opsøg din Tjener som det fortabte Faar; thi dine Bud har jeg ikke glemt.