DaNT1819 - Romans - 2

2:1  Derfor er du uden Undskyldning, o Menneske! hvo du er, som dømmer; thi idet du dømmer en Anden, fordømmer du dig selv; thi du, som dømmer, gjør selv det Samme.

2:2  Vi vide jo, at Guds Dom er efter Sandhed over dem, som gjøre Saadant.

2:3  Men tænker du dette, o Menneske! du som dømmer dem, der gjøre Saadant, og gjør selv det Samme, at du skal undflye Guds Dom?

2:4  Eller foragter du hans Godheds og Taalmodigheds og Langmodigheds Rigdom, og veed ikke, at Guds Godhed leder dig til Omvendelse?

2:5  Men efter din Haardhed og dit ubodfærdige Hjerte Samler du dig selv Vrede, paa Vredens og Guds retfærdige Doms Aabenbarelses Dag.

2:6  Thi han skal betale hver efter hans Gjerninger:

2:7  dem, som ved Bestandighed i god Gjerning søge Ære og Hæder og Uforkrænkelighed, et evigt Liv;

2:8  men dem, som ere gjenstridige, og ikke lyde Sandhed, men adlyde Uretfærdighed, skal vorde Ugunst og Vrede.

2:9  Trængsel og Angest skal være over hvert Menneskes Sjæl, som gjør det Onde, baade en Jødes først og en Grækers;

2:10  men Ære og Hæder og Fred skal vorde hver den, som gjør det Gode, baade en Jøde først og en Græker.

2:11  Thi der er ingen Persons Anseelse hos Gud.

2:12  Hvilkesomhelst have syndet uden Loven, de straffes og uden Loven, og hvilkesomhelst have syndet under Loven, de skulle dømmes ved Loven;

2:13  (thi ikke Lovens Hørere ere retfærdige for Gud, men Lovens Gjørere skulle retfærdiggjøres.

2:14  Thi efterdi Hedningerne, som ikke have Loven, gjøre af naturen Lovens Gjerninger, da ere de, enddog de ikke have Loven, dem selv en Lov;

2:15  de vise Lovens Gjerning skreven i deres Hjerter, idet deres Samvittighed vidner med dem, og Tankerne indbyrdes anklage eller og forsvare hverandre;)

2:16  paa den Dag, naar Gud skal dømme Menneskenes skjulte Idrætter efter mit Evangelium, ved Jesus Christus.

2:17  See, du kalder dig en Jøde og forlader dig tryggeligen paa Loven og roser dig i Gud,

2:18  og veed hans Villie og prøver Tingenes Forskjel, underviist af Loven,

2:19  og fordrister dig til at være de Blindes Veileder, deres Lys, som ere i Mørke,

2:20  Uforstandiges Tugtemester, Eenfoldiges Lærer, som har Reglen for Kundskab og Sandhed i Loven.

2:21  Du derfor, som lærer Andre, du lærer ikke dig selv! Du, som prædiker, at man ikke skal stjæle, du stjæler!

2:22  Du, som siger, at man ikke skal bedrive Hoer, du bedriver Hoer! Du, som haver Vederstyggelighed til Afguder, du raner det Hellige!

2:23  Du, som roser dig af Loven, du vanærer Gud ved Lovens Overtrædelse!

2:24  Thi for Eder Skyld bespottes Guds Navn iblandt Hedningerne, som skrevet er.

2:25  Vel er Omskærelsen nyttig, om du holder Loven; men er du Lovens Overtræder, da er din Omskærelse bleven en Forhud.

2:26  Dersom nu Forhuden holder Lovens Bud, mon da ikke hans Forhud regnes som Omskærelse?

2:27  Og den legemlige Forhud, som opfylder Loven, skal dømme dig, som med Bogstav og Omskærelse er Lovens Overtræder.

2:28  Thi ikke den, som udvortes er Jøde, er derfor Jøde; ei heller er den Omskærelse, som skeer udvortes i Kjødet, derfor Omskærelse;

2:29  men den, som indvortes er Jøde, og Hjertets Omskærelse i Aanden, ikke efter Bogstaven: en Saadan har Roes, ikke af Mennesker, men af Gud.