Site uses cookies to provide basic functionality.

OK
JEREMIAH
Prev Up Next Toggle notes
Chapter 25
Jere DaOT1931 25:1  Det Ord, som kom til Jeremias om alt Judas Folk i Josias's Søns, Kong Jojakim af Judas, fjerde Aar, det er Kong Nebukadrezar af Babels første Aar,
Jere DaOT1931 25:2  og som Profeten Jeremias talte til alt Judas Folk og alle Jerusalems Borgere:
Jere DaOT1931 25:3  Fra Amons Søns, Kong Josias af Judas, trettende Aar til den Dag i Dag, i fulde tre og tyve Aar er HERRENS Ord kommet til mig, og jeg talte til eder aarle og silde, men I hørte ikke;
Jere DaOT1931 25:4  og HERREN sendte aarle og silde alle sine Tjenere Profeterne til eder, men I hørte ikke; I bøjede ikke eders Øre til at høre,
Jere DaOT1931 25:5  naar han sagde: »Omvend eder, hver fra sin onde Vej og sine onde Gerninger, at I fra Evighed til Evighed maa bo i det Land, jeg gav eder og eders Fædre;
Jere DaOT1931 25:6  og hold eder ikke til andre Guder, saa I dyrker og tilbeder dem, og krænk mig ikke med eders Hænders Værker til eders Ulykke.«
Jere DaOT1931 25:7  Nej, I hørte mig ikke, lyder det fra HERREN, og saa krænkede I mig med eders Hænders Værker til eders Ulykke.
Jere DaOT1931 25:8  Derfor, saa siger Hærskarers HERRE: Fordi I ikke vilde høre mine Ord,
Jere DaOT1931 25:9  vil jeg sende Bud efter alle Nordens Stammer, lyder det fra HERREN, og til Kong Nebukadrezar af Babel, min Tjener, og lade dem komme over dette Land og dets Indbyggere og over alle Folkene heromkring, og jeg vil ødelægge dem og gøre dem til Rædsel, Latter og Spot for evigt.
Jere DaOT1931 25:10  Jeg fjerner fra dem Fryderaab og Glædesraab, Brudgoms Røst og Bruds Røst, Kværnens Lyd og Lampens Skin,
Jere DaOT1931 25:11  og hele dette Land skal blive til Ørk og Øde, og disse Folkeslag skal trælle for Babels Konge i halvfjerdsindstyve Aar.
Jere DaOT1931 25:12  Men naar der er gaaet halvfjerdsindstyve Aar, hjemsøger jeg Babels Konge og Folket der for deres Misgerning, lyder det fra HERREN, ogsaa Kaldæernes Land hjemsøger jeg og gør det til evige Ørkener,
Jere DaOT1931 25:13  og jeg opfylder paa dette Land alle mine Ord, som jeg har talet imod det, alt, hvad der er skrevet i denne Bog, alt, hvad Jeremias har profeteret mod alle Folkene.
Jere DaOT1931 25:14  Thi ogsaa dem skal mange Folk og vældige Konger gøre til Trælle, og jeg gengælder dem deres Gerning og deres Hænders Værk.
Jere DaOT1931 25:15  Thi saaledes sagde HERREN, Israels Gud, til mig: »Tag dette Bæger med min Vredes Vin af min Haand og giv alle de Folk, jeg sender dig til, at drikke deraf;
Jere DaOT1931 25:16  de skal drikke og rave og rase for Sværdet, jeg sender iblandt dem!«
Jere DaOT1931 25:17  Og jeg tog Bægeret af HERRENS Haand og gav alle de Folk, han sendte mig til, at drikke deraf:
Jere DaOT1931 25:18  Jerusalem og Judas Byer og dets Konger og Fyrster, for at gøre dem til Ørk og Øde, til Spot og til et Forbandelsens Tegn, som det er paa denne Dag;
Jere DaOT1931 25:19  Farao, Ægypterkongen, med alle hans Tjenere og Fyrster og alt hans Folk,
Jere DaOT1931 25:20  alt Blandingsfolket og alle Konger i Uz og Filisterland, Askalon, Gaza og Ekron og Asdods Rest;
Jere DaOT1931 25:22  alle Tyrus's og Zidons Konger og den fjerne strands Konger hinsides Havet;
Jere DaOT1931 25:23  Dedan, Tema og Buz og alle dem med rundklippet Haar;
Jere DaOT1931 25:24  alle Arabernes Konger og alle Blandingsfolkets Konger, som bor i Ørkenen;
Jere DaOT1931 25:25  alle Zimris Konger, alle Elams Konger og alle Mediens Konger;
Jere DaOT1931 25:26  alle Nordens Konger, nær og fjern, den ene efter den anden, alle Riger paa Jordens Overflade; og Kongen af Sjesjak skal drikke efter dem.
Jere DaOT1931 25:27  Og du skal sige til dem: Saa siger Hærskarers HERRE, Israels Gud: Drik, bliv drukne og spy, fald og rejs eder ikke mere for Sværdet, jeg sender iblandt eder!
Jere DaOT1931 25:28  Og hvis de vægrer sig ved at tage Bægeret af din Haand og drikke, skal du sige til dem: Saa siger Hærskarers HERRE: Drikke skal I!
Jere DaOT1931 25:29  Thi se, med den By, mit Navn er nævnet over, begynder jeg at handle ilde, og saa skulde I gaa fri! Nej, I gaar ikke fri; thi jeg kalder Sværdet hid mod alle dem, som bor paa Jorden, lyder det fra Hærskarers HERRE.
Jere DaOT1931 25:30  Og du skal profetere alle disse Ord for dem og sige: HERREN brøler fra det høje, løfter sin Røst fra sin hellige Bolig; han brøler over sin Græsgang, istemmer Vinperserraabet over alle, som bor paa Jorden.
Jere DaOT1931 25:31  Drønet naar til Jordens Ende, thi HERREN gaar i Rette med Folkene; over alt Kød holder han Dom, de gudløse giver han til Sværdet, lyder det fra HERREN.
Jere DaOT1931 25:32  Thi saa siger Hærskarers HERRE: Se, Ulykken gaar fra det ene Folk til det andet, et vældigt Vejr bryder løs fra Jordens Rand.
Jere DaOT1931 25:33  HERRENS slagne skal paa den Dag ligge fra Jordens ene Ende til den anden; der skal ikke holdes Klage over dem, og de skal ikke sankes og jordes; de skal blive til Gødning paa Marken.
Jere DaOT1931 25:34  Jamrer, I Hyrder, og skrig, I Hjordens ypperste, vælt jer i Støvet! Thi Tiden, I skal slagtes, er kommet, som en kostelig Skaal skal I splintres.
Jere DaOT1931 25:35  Hyrderne finder ej Tilflugt, ej Hjordens ypperste Redning.
Jere DaOT1931 25:36  Hør, hvor Hyrderne skriger, hvor Hjordens ypperste jamrer! Thi HERREN hærger deres Græsgange,
Jere DaOT1931 25:37  og Fredens Vange lægges øde for HERRENS glødende Vrede;
Jere DaOT1931 25:38  Løven gaar bort fra sin Tykning, thi deres Land er lagt øde for det hærgende Sværd, for HERRENS glødende Vrede.