DaNT1819 - John - 16

16:1  Dette haver jeg talet til Eder, at I skulle ikke forarges.

16:2  De skulle udelukke Eder af Synagogerne, ja den Tid skal komme, at hver den, som ihjelslaaer Eder, skal mene, han viser Gud en Dyrkelse.

16:3  Og dette skulle de gjøre Eder, fordi de hverken kjende Faderen, ei heller mig.

16:4  Men dette haver jeg talet til Eder, paa det naar Timen kommer, I skulle komme ihu, at jeg sagde Eder det; men dette sagde jeg Eder ikke fra Begyndelsen, fordi jeg var hos Eder.

16:5  Men nu gaaer jeg hen til den, som mig udsendte, og ingen af Eder spørger mig: hvor gaaer du hen?

16:6  Men fordi jeg haver talet dette til Eder, haver Bedrøvelse opfyldt Eders Hjerte.

16:7  Men jeg siger Eder Sandhed: det er Eder gavnligt, at jeg gaaer bort, thi gaaer jeg ikke bort, skal Talsmanden ikke komme til Eder; men gaaer jeg bort saa vil jeg sende ham til Eder.

16:8  Og naar han kommer, skal han overbevise Verden og Synd og om Retfærdighed og om Dom.

16:9  Om Synd, fordi de troe ikke paa mig;

16:10  men om Retfærdighed, fordi jeg gaaer hen til min Fader, og I see mig ikke længere;

16:11  men om Dom, fordi denne Verdens Fyrste er dømt.

16:12  Jeg haver endnu Meget at sige Eder; men nu kunne I ikke bære det.

16:13  Men naar han, den Sandheds Aand, kommer, skal han veilede Eder til al Sandhed; thi han skal ikke tale af sig selv, men hvadsomhelst han hører, skal han tale, og de tilkommende Ting skal han forkynde Eder.

16:14  Han skal herliggjøre mig; thi han skal tage af Mit og forkynde Eder.

16:15  Alt hvad Faderen haver, er Mit; derfor sagde jeg, at han skal tage af Mit og forkynde Eder.

16:16  Om en liden Stund skulle I ikke see mig, og atter om en liden Stund skulle I see mig; thi jeg gaaer hen til Faderen.

16:17  Da sagde nogle af hans Disciple til hverandre: hvad er dette, som han siger os: om en liden Stund skulle I ikke see mig, og atter om en liden Stund skulle I see mig, og: thi jeg gaaer hen til Faderen?

16:18  Da sagde de: hvad er det, som han siger: om en liden Stund? Vi forstaae ikke, hvad han taler.

16:19  Da vidste Jesus, at de vilde spørge ham, og han sagde til dem: derom bespørge I Eder indbyrdes, at jeg sagde: om en liden Stund skulle I ikke see mig, og atter om en liden Stund skulle I see mig.

16:20  Sandelig, sandelig siger jeg Eder: I skulle græde og hyle, men Verden skal glæde sig; I skulle være bedrøvede, men Eders Bedrøvelse skal vorde til Glæde.

16:21  Kvinden, naar hun føder, haver Bedrøvelse, fordi hendes Time er kommen; men naar hun haver født Barnet, kommer hun ikke mere den Trængsel ihu for Glæde, at et Menneske er født til Verden.

16:22  Ogsaa I have da vel nu Bedrøvelse; men jeg vil see Eder igjen, og Eders Hjerte skal glædes, og Ingen tager Eders Glæde fra Eder.

16:23  Og paa den samme Dag skulle I ikke spørge mig om Noget. Sandelig, sandelig siger jeg Eder, at hvadsomhelst I bede Faderen om i mit Navn, skal han give Eder.

16:24  Hidindtil have I ikke bedet om Noget i mit Navn; beder, og I skulle faae, at Eders Glæde maa blive fuldkommen.

16:25  Dette haver jeg talet til Eder ved Lignelser; men den Time kommer, da jeg ikke mere skal tale med Eder ved Lignelser; men den Time kommer, da jeg ikke mere skal tale med Eder ved Lignelser, men frit ud forkynde Eder om min Fader.

16:26  Paa den samme Dag skulle I bede i mit Navn, og jeg siger Eder ikke, at jeg vil bede Faderen for Eder;

16:27  thi Faderen selv elsker Eder, efterdi I have elsket mig og troet, at jeg er udgangen fra Gud.

16:28  Jeg udgik fra Faderen og kom til Verden; jeg forlader Verden igjen og gaaer til Faderen.

16:29  Hans Disciple sige til ham: see, nu taler du frit ud og siger ingen Lignelse.

16:30  Nu vide vi, at du veed alle Ting og haver ikke behov, at Nogen spørger dig; desaarsag troe vi, at du udgik fra Gud.

16:31  Jesus svarede dem: nu troe I!

16:32  See, den Time kommer og er allerede kommen, at I skulle adspredes hver til Sit, og forlade mig alene; dog jeg er ikke alene, thi Faderen er med mig.

16:33  Dette haver jeg talet til Eder, paa det I skulle have Fred i mig. I Verden skulle I have Trængsel; men værer frimodige, jeg haver overvundet Verden.