DaNT1819 - John - 5

5:1  Derefter var det Jødernes Høitid, og Jesus gik op til Jerusalem.

5:2  Men der var en Dam i Jerusalem ved Faareporten, den kaldes paa Hebraisk Bethesda, og haver fem Buegange.

5:3  I dem laae en stor Mængde af Syge, Blinde, Halte, Visne, som ventede paa, at Vandet skulde røres.

5:4  Thi paa visse Tider foer en Engel ned udi Dammen og oprørte Vandet. Hvo som da først, efter Vandets oprør, steg ned, blev sund, hvadsomhelst Syge han var beheftet med.

5:5  Men der var et Menneske, som havde ligget otte og tredive Aar i Sygdom.

5:6  Der Jesus saae ham ligge, og vidste, at han allerede havde ligget lang Tid, sagde han til ham: vil du vorde sund?

5:7  Den Syge svarede ham: Herre! jeg haver Ingen, som kan bringe mig i Dammen, naar Vandet bliver oprørt; men naar jeg kommer, nedstiger en Anden før jeg.

5:8  Jesus sagde til ham: staa op, tag din Seng og gak.

5:9  Og strax blev Mennesket sundt, og tog sin Seng og gik; men det var Sabbat paa den samme Dag.

5:10  Derfor sagde Jøderne til den, som var bleven helbredet: det er Sabbat, det er dig ei tilladt at bære Sengen.

5:11  Han svarede dem: den, som gjorde mig sund, han sagde til mig: tag din Seng og gak.

5:12  Da spurgte de ham: hvo er det Menneske, som sagde til dig: tag din Seng og gak?

5:13  Men den, som var bleven helbredet, vidste ikke, hvo han var; thi Jesus havde unddraget sig, da der var meget Folk paa Stedet.

5:14  Derefter fandt Jesus ham i Templet og sagde til ham: see, du er bleven sund; synd ikke mere, at dig ikke noget værre skal vederfares.

5:15  Mennesket gik bort og kundgjorde Jøderne, at det var Jesus, som havde gjort ham sund.

5:16  Og derfor forfulgte Jøderne Jesus, og søgte at slaae ham ihjel, efterdi han havde gjort dette paa en Sabbat.

5:17  Men Jesus svarede dem: min Fader arbeider indtil nu, og jeg arbeider.

5:18  Derfor søgte da Jøderne end mere at slaae ham ihjel, fordi han ikke aleneste brød Sabbaten, men og kaldte Gud sin egen Fader, og gjorde sig selv Gud lig.

5:19  Derfor svarede Jesus og sagde til dem: sandelig, sandelig siger jeg Eder: Sønnen kan slet intet gjøre af sig selv, uden hvad han seer Faderen gjøre; thi hvilke Ting, som han gjør, de samme gjør og Sønnen ligesaa.

5:20  Thi Faderen elsker Sønnen, og viser ham alt det, han selv gjør, og han skal vise ham større Gjerninger end disse, at I skulle forundre Eder.

5:21  Thi ligesom Faderen opvækker Døde og gjør levende, ligesaa gjør og Sønnen levende, hvilke han vil.

5:22  Ogsaa dømmer Faderen Ingen, men haver givet Sønnen al Dom,

5:23  at Alle skulle ære Sønnen, ligesom de ære Faderen. Hvo som ikke ærer Sønnen, ærer ikke Faderen, som ham udsendte.

5:24  Sandelig, sandelig siger jeg Eder: hvo som hører mit Ord, og troer den, som mig udsendte, haver et evigt Liv, og kommer ikke til Dommen, men er gaaet over fra Døden til Livet.

5:25  Sandelig, sandelig siger jeg Eder: den time kommer, ja, er nu, da de Døde skulle høre Guds Søns Røst, og de, som den høre, skulle leve.

5:26  Thi ligesom Faderen haver Livet i sig selv, saaledes haver han og givet Sønnen at have Livet i sig selv;

5:27  og haver givet ham Magt, ogsaa at holde Dom, efterdi han er Menneskens Søn.

5:28  Forundrer Eder ikke herover; thi den Time kommer, paa hvilken alle de i Gravene skulle høre hans Røst,

5:29  og de skulle gaae frem, de, som have gjort Godt, til Livsens Opstandelse, men de, som have gjort Ondt, til Dommens Opstandelse.

5:30  Jeg kan slet intet gjøre af mig selv; ligesom jeg hører, dømmer jeg, og min Dom er retfærdig; thi jeg søger ikke min Villie, men Faderens Villie, som haver udsendt mig.

5:31  Dersom jeg vidner om mig selv, er mit Vidnesbyrd ikke sandt.

5:32  Der er en Anden, som vidner om mig, og jeg veed, at det Vidnesbyrd er sandt, som han vidner om mig.

5:33  I have sendt til Johannes, og han haver vidnet for Sandheden.

5:34  Men ikke fra et Menneske henter jeg Vidnesbyrd; dog dette siger jeg, paa det I skulle frelses.

5:35  Han var et brændende og skinnende Lys; men I have til en Tid villet fryde Eder ved hans Lys.

5:36  Men jeg haver et større Vidnesbyrd end Johannes’; thi de Gjerninger, som Faderen haver givet mig at fuldkomme, disse Gjerninger, som jeg gjør, vidne om mig, at Faderen haver udsendt mig.

5:37  Og Faderen, som haver udsendt mig, haver selv vidnet om mig; I have aldrig hverken hørt hans Røst eller seet hans Skikkelse.

5:38  Og I have ikke hans Ord blivende i Eder; thi den, som han haver udsendt, ham troe I ikke.

5:39  I ransage Skrifterne, fordi I mene i dem at have et evigt Liv; og disse er det, som vidne om mig.

5:40  Og I ville ikke komme til mig, at I kunne have Livet.

5:41  Jeg tager ikke Ære af Mennesker;

5:42  men jeg kjender Eder, at I have ikke Guds Kjærlighed i Eder.

5:43  Jeg er kommen i min Faders Navn, og I annamme mig ikke; dersom en Anden kommer i sit eget Navn, ham skulle I annamme.

5:44  Hvorledes kunne I troe, I, som tage Ære af hverandre, og den Ære, som er af den eneste Gud, søge I ikke?

5:45  Tænker ikke, at jeg vil anklage Eder for Faderen; der er den, som Eder anklager, Moses, paa hvem I haabe.

5:46  Dersom I troede Moses, troede I vel mig; thi han haver skrevet om mig.

5:47  Men troe I ikke hans Skrifter, hvorledes skulle I troe mine Ord?