Site uses cookies to provide basic functionality.

OK
PSALMS
Prev Up Next
Chapter 57
Psal DaOT1871 57:1  Til Sangmesteren; „fordærv ikke‟; af David; „et gyldent Smykke‟; der han flyede fra Sauls Ansigt i Hulen.
Psal DaOT1871 57:2  Gud! vær mig naadig, vær mig naadig; thi min Sjæl forlader sig paa dig, og under dine Vingers Skygge søger jeg Ly, indtil al Ulykken er gaaet over.
Psal DaOT1871 57:3  Jeg vil raabe til Gud, den Højeste, til den Gud, som udfører min Sag.
Psal DaOT1871 57:4  Han skal sende fra Himmelen og frelse mig; den, som vilde opsluge mig, haaner. Sela. Gud skal sende sin Miskundhed og sin Sandhed.
Psal DaOT1871 57:5  Min Sjæl er iblandt Løver, jeg maa ligge imellem dem, som sprude Ild, Menneskens Børn, hvis Tænder ere Spyd og Pile, og hvis Tunge er et skarpt Sværd.
Psal DaOT1871 57:6  Gud! ophøj dig over Himlene, din Ære være over al Jorden!
Psal DaOT1871 57:7  De stillede Garn for mine Trin, min Sjæl nedbøjede sig; de grove en Grav for mit Ansigt, de faldt selv midt i den. Sela.
Psal DaOT1871 57:8  Gud! mit Hjerte er trøstigt, mit Hjerte er trøstigt; jeg vil synge og lege paa Harpe.
Psal DaOT1871 57:9  Vaagn op, min Ære! vaagn op, Psalter og Harpe! jeg vil vække Morgenrøden.
Psal DaOT1871 57:10  Herre! jeg vil takke dig iblandt Folkene; jeg vil lege paa Harpe for dig iblandt Folkestammer.
Psal DaOT1871 57:11  Thi din Miskundhed er stor indtil Himlene og din Sandhed indtil Skyerne. Gud! ophøj dig over Himlene, din Ære være over al Jorden.