Site uses cookies to provide basic functionality.

OK
PSALMS
Prev Up Next
Chapter 58
Psal DaOT1871 58:1  Til Sangmesteren; „fordærv ikke‟; af David; „et gyldent Smykke‟.
Psal DaOT1871 58:2  Mon I virkelig, ved at være stumme, tale Retfærdighed, dømme Retvished, I Menneskens Børn?
Psal DaOT1871 58:3  Nej, I øve Uretfærdigheder i Hjertet; I veje eders Hænders Voldsdaad ud i Landet.
Psal DaOT1871 58:4  De ugudelige ere affaldne fra Moders Liv af; de, som tale Løgn, fore vild fra Moders Skød.
Psal DaOT1871 58:5  De have Gift lig en Slanges Gift; de ere som en døv Øgle, der stopper sit Øre,
Psal DaOT1871 58:6  at den ikke skal høre paa deres Røst, som besværge, paa Manerens, som er udlært til at mane.
Psal DaOT1871 58:7  Gud! bryd deres Tænder i deres Mund; Herre! knus de unge Løvers Kindtænder!
Psal DaOT1871 58:8  Lad dem henfly de som Vand, der løber bort; naar en skyder med sine Pile, da være disse som sløvede!
Psal DaOT1871 58:9  Lad dem være som en Snegl, der opløses, idet den gaar, som en Kvindes utidige Foster, som de, der ikke have set Solen.
Psal DaOT1871 58:10  Førend eders Gryder kunne fornemme Ilden af Tornebusken, skal Stormen hvirvle det bort, hvad enten det er frisk eller i Brand.
Psal DaOT1871 58:11  Den retfærdige skal glæde sig, fordi han har set Hævnen; han skal to sine Trin i den ugudeliges Blod. Og Mennesker skulle sige: Den retfærdige har dog Frugt; der er dog en Gud, som dømmer paa Jorden.