DaOT1871NT1907 - Galatians - 4

4:1  Men jeg siger: Saa længe Arvingen er umyndig, er der ingen Forskel imellem ham og en Træl, skønt han er Herre over alt Godset;

4:2  men han staar under Formyndere og Husholdere indtil den af Faderen bestemte Tid.

4:3  Saaledes stode ogsaa vi, dengang vi vare umyndige, som Trælle under Verdens Børnelærdom.

4:4  Men da Tidens Fylde kom, udsendte Gud sin Søn, født af en Kvinde, født under Loven,

4:5  for at han skulde løskøbe dem, som vare under Loven, for at vi skulde faa Sønneudkaarelsen.

4:6  Men fordi I ere Sønner, har Gud udsendt i vore Hjerter sin Søns Aand, som raaber: Abba, Fader!

4:7  Altsaa er du ikke længer Træl, men Søn; men er du Søn, da er du ogsaa Arving ved Gud.

4:8  Dengang derimod, da I ikke kendte Gud, trællede I for de Guder, som af Natur ikke ere det.

4:9  Men nu, da I have lært Gud at kende, ja, meget mere ere blevne kendte af Gud, hvor kunne I da atter vende tilbage til den svage og fattige Børnelærdom, som I atter forfra ville trælle under?

4:10  I tage Vare paa Dage og Maaneder og Tider og Aar.

4:11  Jeg frygter for, at jeg maaske har arbejdet forgæves paa eder.

4:12  Vorder ligesom jeg, thi ogsaa jeg er bleven som I, Brødre! jeg beder eder. I have ikke gjort mig nogen Uret.

4:13  Men I vide, at det var paa Grund af en Kødets Svaghed, at jeg første Gang forkyndte Evangeliet for eder;

4:14  og det, som i mit Kød var eder til Fristelse, ringeagtede I ikke og afskyede I ikke, men I modtoge mig som en Guds Engel, som Kristus Jesus.

4:15  Hvor er da nu eders Saligprisning? Thi jeg giver eder det Vidnesbyrd, at, om det havde været muligt, havde I udrevet eders Øjne og givet mig dem.

4:16  Saa er jeg vel bleven eders Fjende ved at tale Sandhed til eder?

4:17  De ere nidkære for eder, dog ikke for det gode; men de ville udelukke eder, for at I skulle være nidkære for dem.

4:18  Men det er godt at vise sig nidkær i det gode til enhver Tid, og ikke alene, naar jeg er nærværende hos eder.

4:19  Mine Børn, som jeg atter føder med Smerte, indtil Kristus har vundet Skikkelse i eder!

4:20  — ja jeg vilde ønske, at jeg nu var til Stede hos eder og kunde omskifte min Røst; thi jeg er raadvild over for eder.

4:21  Siger mig, I, som ville være under Loven, høre I ikke Loven?

4:22  Der er jo skrevet, at Abraham havde to Sønner, en med Tjenestekvinden og en med den frie Kvinde.

4:23  Men Tjenestekvindens Søn er avlet efter Kødet, den frie Kvindes ved Forjættelsen.

4:24  Dette har en billedlig Betydning. Thi disse Kvinder ere tvende Pagter, den ene fra Sinai Bjerg, som føder til Trældom: Denne er Hagar.

4:25  Thi „Hagar‟ er Sinai Bjerg i Arabien, men svarer til det nuværende Jerusalem; thi det er i Trældom med sine Børn.

4:26  Men Jerusalem heroventil er frit, og hun er vor Moder.

4:27  Thi der er skrevet: „Fryd dig, du ufrugtbare, du, som ikke føder! bryd ud og raab, du, som ikke har Fødselsveer! thi mange ere den enliges Børn fremfor hendes, som har Manden.‟

4:28  Men vi, Brødre! ere Forjættelsens Børn i Lighed med Isak.

4:29  Men ligesom dengang han, som var avlet efter Kødet, forfulgte ham, som var avlet efter Aanden, saaledes ogsaa nu.

4:30  Men hvad siger Skriften: „Uddriv Tjenestekvinden og hendes Søn; thi Tjenestekvindens Søn skal ingenlunde arve med den frie Kvindes Søn.‟

4:31  Derfor, Brødre! ere vi ikke Tjenestekvindens Børn, men den frie Kvindes.