DaOT1871NT1907 - Numbers - 13

13:1  Og Herren talede til Mose og sagde:

13:2  Send Mænd for dig, at de bespejde det Land Kanaan, hvilket jeg giver Israels Børn; I skulle sende een Mand for hver sin Fædrene-Stamme, enhver iblandt dem skal være en Fyrste.

13:3  Saa sendte Mose dem fra Parans Ørk, efter Herrens Mund, Mænd, der alle vare Øverster for Israels Børn.

13:4  Og disse ere deres Navne: For Rubens Stamme Sammua, Sakkurs Søn;

13:5  for Simeons Stamme Safat, Hori Søn;

13:6  for Judas Stamme Kaleb, Jefunne Søn;

13:7  for Isaskars Stamme Jigeal, Josefs Søn;

13:8  for Efraims Stamme Hosea, Nuns Søn;

13:9  for Benjamins Stamme Palti, Rafu Søn;

13:10  for Sebulons Stamme Gaddiel, Sodi Søn;

13:11  for Josefs Stamme, for Manasse Stamme Gaddi, Sussi Søn;

13:12  for Dans Stamme Ammiel, Gemalli Søn;

13:13  for Asers Stamme Sethur, Mikaels Søn;

13:14  for Nafthali Stamme Nahebi, Vofsi Søn;

13:15  for Gads Stamme Geuel, Maki Søn.

13:16  Disse ere Navnene paa de Mænd, som Mose sendte til at bespejde Landet; men Mose kaldte Hosea, Nuns Søn, Josva.

13:17  Og Mose sendte dem til at bespejde Kanaans Land og sagde til dem: Drager herfra op i Sydlandet, og I skulle gaa op paa Bjergene.

13:18  Og I skulle bese Landet, hvordan det er, og det Folk, som bor derudi, om det er stærkt eller svagt, om det er lidet eller talrigt,

13:19  og hvad det er for et Land, som det bor udi, om det er godt eller slet, og hvad det er for Stæder, som det bor udi, om det bor i Lejre eller i Befæstninger,

13:20  og hvad det er for et Land, om det er fedt eller magert; om der er Træer i det eller ej, og I skulle være frimodige og tage af Landets Frugt; men det var paa den Tid, da de første Vindruer bleve modne.

13:21  Og de gik op og bespejdede Landet, fra Zins Ørk indtil Rehob, til henimod Hamatli.

13:22  Derefter gik de op i Sydlandet og kom til Hebron, og der var Ahiman, Sesai og Talmai, Anaks Børn; men Hebron var bygget syv Aar førend Zoan i Ægypten.

13:23  Og de kom indtil Eskols Bæk og afskare der en Vinkvist og en Vindrueklasse, og to bare den paa en Stang, og de toge af Granatæblerne og af Figenerne.

13:24  Dette Sted kaldte man Eskols Bæk for den Klases Skyld, som Israels Børn afskare der.

13:25  Og de vendte tilbage fra at bespejde Landet, der fyrretyve Dage vare til Ende.

13:26  Og de gik og kom til Mose og til Aron og til al Israels Børns Menighed, til Parans Ørk til Kades; og de bragte dem og al Menigheden Svar igen, og de lode dem se Landets Frugt.

13:27  Og de fortalte ham og sagde: Vi kom til Landet, som du sendte os til, og det flyder endog med Mælk og Honning, og denne er Frugten derfra.

13:28  Men dog, det er et stærkt Folk, som bor i Landet, og Stæderne ere faste og saare store, vi have ogsaa set Anaks Børn der.

13:29  Amalek bor sydligt i Landet, og Hethiten og Jebusiten og Amoriten bor paa Bjerget, og Kananiten bor ved Havet og ved Jordanens Bred.

13:30  Men Kaleb beroligede Folket overfor Mose og sagde: Lader os dog gaa op og indtage det til Ejendom; thi vi kunne lettelig bemægtige os det.

13:31  Men de Mænd, som vare dragne op med ham, sagde: Vi formaa ikke at drage op mod det Folk; thi det er stærkere end vi.

13:32  Og de bragte ondt Rygte om Landet, hvilket de havde bespejdet, ud til Israels Børn og sagde: Det Land, som vi gik igennem at bespejde det, det er et Land, som fortærer sine Indbyggere, og alt det Folk, som vi saa deri, er høje Folk.

13:33  Og vi saa der Kæmperne, Anaks Børn, en Kæmpeslægt; og vi vare for vore Øjne som Græshopper, og vi vare ligesaa for deres Øjne.