DaOT1871NT1907 - Philippians - 2

2:1  Er der da nogen Formaning i Kristus, er der nogen Kærlighedens Opmuntring, er der noget Aandens Samfund, er der nogen inderlig Kærlighed og Barmhjertighed:

2:2  Da fuldkommer min Glæde, at I maa være enige indbyrdes, saa I have den samme Kærlighed, samme Sjæl, een Higen,

2:3  intet gøre af Egennytte eller Lyst til tom Ære, men i Ydmyghed agte hverandre højere end eder selv

2:4  og ikke se hver paa sit, men enhver ogsaa paa andres.

2:5  Det samme Sindelag være i eder, som ogsaa var i Kristus Jesus,

2:6  han, som, da han var i Guds Skikkelse, ikke holdt det for et Rov at være Gud lig,

2:7  men forringede sig selv, idet han tog en Tjeners Skikkelse paa og blev Mennesker lig;

2:8  og da han i Fremtræden fandtes som et Menneske, fornedrede han sig selv, saa han blev lydig indtil Døden, ja, Korsdøden.

2:9  Derfor har ogsaa Gud højt ophøjet ham og skænket ham det Navn, som er over alle Navne,

2:10  for at i Jesu Navn hvert Knæ skal bøje sig, deres i Himmelen og paa Jorden og under Jorden,

2:11  og hver Tunge skal bekende, at Jesus Kristus er Herre, til Gud Faders Ære.

2:12  Derfor, mine elskede! ligesom I altid have været lydige, saa arbejder ikke alene som i min Nærværelse, men nu meget mere i min Fraværelse paa eders egen Frelse med Frygt og Bæven;

2:13  thi Gud er den, som virker i eder baade at ville og at virke, efter sit Velbehag.

2:14  Gører alle Ting uden Knurren og Betænkeligheder,

2:15  for at I maa blive udadlelige og rene, Guds ulastelige Børn, midt i en vanartet og forvendt Slægt, iblandt hvilke I vise eder som Himmellys i Verden,

2:16  idet I fremholde Livets Ord, mig til Ros paa Kristi Dag, at jeg ikke har løbet forgæves, ej heller arbejdet forgæves.

2:17  Ja, selv om jeg bliver ofret under Ofringen og Betjeningen af eders Tro, saa glæder jeg mig og glæder mig med eder alle.

2:18  Men ligeledes skulle ogsaa I glæde eder, og glæde eder med mig!

2:19  Men jeg haaber i den Herre Jesus snart at kunne sende Timotheus til eder, for at ogsaa jeg kan blive ved godt Mod ved at erfare, hvorledes det gaar eder.

2:20  Thi jeg har ingen ligesindet, der saa oprigtig vil have Omsorg for, hvorledes det gaar eder;

2:21  thi de søge alle deres eget, ikke hvad der hører Kristus Jesus til.

2:22  Men hans prøvede Troskab kende I, at, ligesom et Barn tjener sin Fader, saaledes har han tjent med mig for Evangeliet.

2:23  Ham haaber jeg altsaa at sende straks, naar jeg ser Udgangen paa min Sag.

2:24  Men jeg har den Tillid til Herren, at jeg ogsaa selv snart skal komme.

2:25  Men jeg har agtet det nødvendigt at sende Epafroditus til eder, min Broder og Medarbejder og Medstrider, og eders Udsending og Tjener for min Trang,

2:26  efterdi han længtes efter eder alle og var saare ængstelig, fordi I havde hørt, at han var bleven syg.

2:27  Ja, han var ogsaa syg og Døden nær; men Gud forbarmede sig over ham, ja, ikke alene over ham, men ogsaa over mig, for at jeg ikke skulde have Sorg paa Sorg.

2:28  Derfor skynder jeg mig desto mere med at sende ham, for at I atter kunne glædes, naar I se ham, og jeg være mere sorgfri.

2:29  Modtager ham altsaa i Herren med al Glæde og holder saadanne i Ære;

2:30  thi for Kristi Gernings Skyld kom han Døden nær, idet han satte sit Liv i Vove for at udfylde Savnet af eder i eders Tjeneste imod mig.