DaOT1931NT1907 - Psalms - 36

36:1  Til Sangmesteren. Af HERRENS Tjener David.

36:2  Synden taler til den gudløse inde i hans Hjerte; Gudsfrygt har han ikke for Øje;

36:3  thi den smigrer ham frækt og siger, at ingen skal finde hans Brøde og hade ham.

36:4  Hans Munds Ord er Uret og Svig, han har ophørt at handle klogt og godt;

36:5  paa sit Leje udtænker han Uret, han træder en Vej, som ikke er god; det onde afskyr han ikke.

36:6  HERRE, din Miskundhed rækker til Himlen, din Trofasthed naar til Skyerne,

36:7  din Retfærd er som Guds Bjerge, dine Domme som det store Dyb; HERRE, du frelser Folk og Fæ,

36:8  hvor dyrebar er dog din Miskundhed, Gud! Og Menneskebørnene skjuler sig i dine Vingers Skygge;

36:9  de kvæges ved dit Huses Fedme, du læsker dem af din Lifligheds Strøm;

36:10  thi hos dig er Livets Kilde, i dit Lys skuer vi Lys!

36:11  Lad din Miskundhed blive over dem, der kender dig, din Retfærd over de oprigtige af Hjertet.

36:12  Lad Hovmods Fod ej træde mig ned, gudløses Haand ej jage mig bort. Se, Udaadsmændene falder, slaas ned, saa de ikke kan rejse sig.