DaNT1819 - Philippians - 1

1:1  Paulus og Timotheus, Jesu Christi Tjenere, til alle de Hellige i Christus Jesus, som ere i Philippi, men Forstandere og Hjælpere:

1:2  Naade være med Eder og Fred, fra Gud vor Fader og den Herre Jesus Christus!

1:3  Jeg takker min Gud, saa ofte jeg tænker paa Eder,

1:4  idet jeg altid, i hver min Bøn, beder for Eder alle med Glæde,

1:5  for Eders Deeltagelse i Evangelium, fra den første Dag indtil nu;

1:6  fuldeligen forsikkret, at han, som begyndte det gode Værk i Eder, vil fuldføre det indtil Jesu Christi Dag;

1:7  saaledes bør jeg og mene om Eder alle, efterdi jeg haver Eder i Hjertet, baade under mine Lænker og Evangeliums Forsvar og Stadfæstelse, Eder alle, som ere deelagtige med mig i Naaden.

1:8  Thi Gud er mit Vidne, hvorledes jeg længes efter Eder alle i Jesu Christi inderlige Kjærlighed.

1:9  Og derom beder jeg, at Eders Kjærlighed maa fremdeles mere og mere forøges, tilligemed Kundskab og al Skjønsomhed,

1:10  saa I kunne vælge, hvad som bedst er, paa det I maa være rene og uden Anstød indtil Christi Dag,

1:11  fyldte med Retfærdigheds Frugter, som virkes ved Jesus Christus, Gud til Ære og Lov.

1:12  Men jeg vil, I skulle vide, Brødre! at hvad mig er vederfaret, har mere tjent til Evangeliums Fremme,

1:13  saa at mine Lænker for Christi Skyld ere blevne bekjendte i det ganske Pallads og for alle de Øvrige,

1:14  og at de Frelse af Brødrene i Herren fik Mod ved mine Baand og bleve des mere dristige til at tale uden Frygt.

1:15  Nogle prædike vel og Christus for Avinds og Kivs Skyld, men Nogle ogsaa af en god Mening.

1:16  Hine, som søge Trætte, forkynde Christus ikke reent, men i den Tanke at føie Trængsel til mine Lænker;

1:17  men disse gjøre det af Kjærlighed, vidende, at jeg er sat til at forsvare Evangelium.

1:18  Men hvad? Christus forkyndes dog paa enhver Maade, være sig paa Skrømt eller i Sandhed; og derover glæder jeg mig, ja vil og glæde mig.

1:19  Thi jeg veed, at det skal geraade mig til Frelse, formedelst Eders Bøn Jesu Christi Aands Bistand,

1:20  efter min Forlængsel og mit Haab, at jeg i Intet skal beskæmmes, men at Christus skal med al Frimodighed, som altid, saa og nu, forherliges i mit Legeme, være sig ved Liv eller ved Død.

1:21  Thi det at leve er mig Christus, og at døe en Vinding.

1:22  Men dersom det at leve i Kjødet skaffer mig Frugt af min Gjerning, saa veed jeg ikke, hvad jeg skal vælge.

1:23  Thi jeg staaer beknyttet imellem tvende Ting, idet jeg haver Lyst til at vandre herfra og være med Christus; thi dette var saare meget bedre;

1:24  men at forblive i Kjødet er mere fornødent for Eders Skyld.

1:25  Og dette veed jeg og er forsikkret om, at jeg skal blive og forblive hos Eder alle til Eders Forfremmelse og Glæde i Troen,

1:26  at Eders Roes kan tiltage i Christus Jesus ved mig, naar jeg atter er tilstede iblandt Eder.

1:27  Kun at I vandre værdigen Christi Evangelium, saa at, hvad enten jeg kommer og seer Eder eller er fraværende, jeg dog kan høre om Eder, at I staae faste i een Aand og stride med mig af eens Sjæl for Evangeliums Tro

1:28  og ikke lade Eder forfærde i nogen Ting af Modstanderne, hvilket er dem et Tegn paa Undergang, men Eder paa Frelse, og dette fra Gud.

1:29  Thi Eder er det forundt for Christi Skyld, ikke alene at troe paa ham, men og at lide for hans Skyld,

1:30  idet I have den samme Kamp, som I have seet paa mig, og nu høre om mig.