DaNT1819 - Philippians - 2

2:1  Er der da nogen Formaning i Christus, er der nogen Opmuntring af Kjærlighed, er der noget Aandens Samfund, er der nogen inderlig Kjærlighed og Barmhjertighed:

2:2  da fuldkommer min Glæde, saa at I mene det Samme, have den samme Kjærlighed, ere eens sindede, mene Eet.

2:3  Intet af Lyst til Trætte eller forfængelig Ære; men agter i Ydmyghed hverandre høiere, end Eder selv.

2:4  Enhver see ikke paa Sit, men Enhver ogsaa paa Andres.

2:5  Thi det samme Sindelag være i Eder, som og var i Christus Jesus,

2:6  hvilken, der han var i Guds Skikkelse, ikke holdt det for et Rov at være Gud lig;

2:7  men han forringede sig selv, idet han tog en Tjeners Skikkelse paa, og blev Mennesker lig;

2:8  og da han var funden i Skikkelse som et Menneske, fornedrede han sig selv, saa han blev lydig indtil Døden, ja Korsets Død.

2:9  Derfor haver og Gud høit ophøiet ham og skjenket ham et Navn, som er over alt Navn,

2:10  at i Jesu Navn skal hvert Knæ bøie sig, deres i Himmelen og paa Jorden og under Jorden,

2:11  og hver Tunge skal bekjende, at Jesus Christus er en Herre til Gud Faders Ære.

2:12  Derfor, mine Elskelige! ligesom i altid have været lydige, saaledes ikke alene som ved min Nærværelse, men nu meget mere i min Fraværelse, arbeider paa Eders egen Saliggjørelse med Frygt og Bæven;

2:13  thi Gud er den, som virker i Eder baade at ville og at udrette efter sit Velbehag.

2:14  Gjører alle Ting uden Knur og Tvivl,

2:15  at I kunne vorde ustraffelige og rene, Guds ulastelige Børn, midt iblandt den vanartige og forvendte Slægt, iblandt hvilke I skinne som Lys i Verden,

2:16  idet I holde fast ved Livets Ord, mig til Roes paa Christi Dag, at jeg ikke haver løbet forgjeves, ei heller arbeidet forgjeves.

2:17  Men om jeg og bliver offret under Eders Troes Offer og Betjening, da glæder jeg mig, og glæder mig med Eder alle.

2:18  Men ligeledes glæder Eder ogsaa, og glæder Eder med mig.

2:19  Jeg haaber i den Herre Jesus snart at sende Timotheus til Eder, paa det ogsaa jeg kan beroliges ved at erfare, hvorledes det gaaer Eder.

2:20  Thi jeg haver ingen Ligesindet med mig, der saa oprigtig vil bære Omsorg for, hvad Eder angaaer.

2:21  Thi de søge alle deres Eget, ikke hvad der er Christi Jesu.

2:22  Men hans prøvede Troskab kjende I, at, ligesom Sønnen sin Fader, saaledes haver han tjent med mig i Evangelium.

2:23  Ham haaber jeg derfor at sende strax, naar jeg seer Udgangen paa min Sag.

2:24  Dog haver jeg den Tillid i Herren, at jeg ogsaa selv snart skal komme.

2:25  Men jeg agtede fornødent at sende Eder Broderen Epaphroditus, min Medarbeider og Medstrider, men Eders Sendebud, som haver tjent mig i min Nødtørst,

2:26  efterdi han forlængtes efter Eder alle og var svarligen bekymret, fordi I havde hørt, at han var syg.

2:27  Han var ogsaa syg, og nær Døden; men Gud forbarmede sig over ham, dog ikke alene over ham, men ogsaa over mig, at jeg ikke skulde have Sorg paa Sorg.

2:28  Derfor sendte jeg ham desto snarere, paa det I atter kunde glædes, naar i see ham, og jeg være mindre sorrigfuld.

2:29  Annammer ham altsaa i Herren med al Glæde, og holder Saadanne i Ære;

2:30  thi for Christi Gjernings Skyld kom han Døden nær, der han ikke agtede sit Liv for at erstatte, hvad der savnedes i Eders Tjeneste mod mig.