DaOT1931NT1907 - Psalms - 41

41:1  Til Sangmesteren. En Salme af David.

41:2  Salig den Mand, der tager sig af de svage, ham frelser HERREN paa Ulykkens Dag;

41:3  HERREN vogter ham, holder ham i Live, det gaar ham vel i Landet, han giver ham ikke i Fjendevold.

41:4  Paa Sottesengen staar HERREN ham bi, hans Smertensleje gør du ham let.

41:5  Saa siger jeg da: Vær mig naadig, HERRE, helbred min Sjæl, jeg har syndet mod dig!

41:6  Mine Fjender ønsker mig ondt: »Hvornaar mon han dør og hans Navn udslettes?«

41:7  Kommer en i Besøg, saa fører han hyklerisk Tale, hans Hjerte samler paa ondt, og saa gaar han bort og taler derom.

41:8  Mine Avindsmænd hvisker sammen imod mig, alle regner de med, at det gaar mig ilde:

41:9  »En dødelig Sot har grebet ham; han ligger der — kommer aldrig op!«

41:10  Endog min Ven, som jeg stolede paa, som spiste mit Brød, har løftet Hælen imod mig.

41:11  Men du, o HERRE, vær mig naadig og rejs mig, saa jeg kan øve Gengæld imod dem.

41:12  Deraf kan jeg kende, at du har mig kær, at min Fjende ikke skal juble over mig.

41:13  Du holder mig oppe i Kraft af min Uskyld, lader mig staa for dit Aasyn til evig Tid. Lovet være HERREN, Israels Gud, fra Evighed og til Evighed, Amen, Amen!