Site uses cookies to provide basic functionality.

OK
PSALMS
Prev Up Next Toggle notes
Chapter 56
Psal DaOT1871 56:1  Til Sangmesteren; til „den stumme Due i det fjerne‟ af David; „et gyldent Smykke‟, der Filisterne havde grebet ham i Gath.
Psal DaOT1871 56:2  Gud! vær mig naadig; thi et Menneske søger at opsluge mig, Stridsmanden trænger mig den ganske Dag.
Psal DaOT1871 56:3  Mine Fjender søge den ganske Dag at opsluge mig; thi de ere mange, som i Hovmod stride imod mig.
Psal DaOT1871 56:4  Paa den Dag, jeg frygter, forlader jeg mig paa dig.
Psal DaOT1871 56:5  I Gud vil jeg prise hans Ord; jeg forlader mig paa Gud, jeg vil ikke frygte; hvad kan Kød gøre mig?
Psal DaOT1871 56:6  Den ganske Dag fordreje de mine Ord; alle deres Tanker ere imod mig til det onde.
Psal DaOT1871 56:7  De holde sig sammen, de skjule sig, de tage Vare paa mine Fodspor, ligesom de have tragtet efter mit Liv.
Psal DaOT1871 56:8  Skulde de undkomme ved deres Uretfærdighed? Gud! nedstød disse Folk i Vrede!
Psal DaOT1871 56:9  Du har talt mine Landflygtighedsdage; gem mine Taarer i din Flaske; staa de ikke i din Bog?
Psal DaOT1871 56:10  Da skulle mine Fjender vende tilbage paa den Dag, jeg raaber; dette ved jeg, at du er min Gud.
Psal DaOT1871 56:11  I Gud vil jeg prise Ordet; i Herren vil jeg prise Ordet.
Psal DaOT1871 56:12  Jeg forlader mig paa Gud, jeg vil ikke frygte; hvad skulde et Menneske gøre mig?
Psal DaOT1871 56:13  Gud! Løfter til dig hvile paa mig, med Taksigelse vil jeg betale dig. Thi du friede min Sjæl fra Døden, ja, mine Fødder fra Fald, at jeg skal vandre for Guds Ansigt i de levendes Lys.