DaOT1871NT1907 - Genesis - 21

21:1  Og Herren besøgte Sara, ligesom han havde sagt, og Herren gjorde ved Sara, efter som han havde talet.

21:2  Og Sara undfik og fødte Abraham en Søn i hans Alderdom paa den bestemte Tid, som Gud havde sagt ham.

21:3  Og Abraham kaldte sin Søns Navn, som var født ham, som Sara havde født ham, Isak.

21:4  Og Abraham omskar Isak sin Søn, der han var otte Dage gammel, ligesom Gud havde befalet ham.

21:5  Og Abraham var hundrede Aar gammel, der hans Søn Isak blev født ham.

21:6  Da sagde Sara: Gud har gjort mig til Latter; hver den, som hører dette, maa le ad mig.

21:7  Og hun sagde: Hvo skulde have sagt til Abraham: Sara har givet Børn at die; thi jeg har født en Søn i hans Alderdom.

21:8  Og Barnet vokste op og blev afvant, og Abraham gjorde et stort Gæstebud den Dag, Isak blev afvant.

21:9  Og Sara saa Ægypterinden Hagars Søn, som hun havde født Abraham, at han spottede.

21:10  Og hun sagde til Abraham: Uddriv denne Tjenestekvinde og hendes Søn; thi denne Tjenestekvindes Søn skal ikke arve med min Søn, med Isak.

21:11  Og det Ord behagede Abraham saare ilde for hans Søns Skyld.

21:12  Men Gud sagde til Abraham: Lad det ikke behage dig ilde for Drengen og for din Tjenestekvinde; i hvad som helst Sara siger dig, lyd hendes Røst; thi udi Isak skal Sæden kaldes dig.

21:13  Og jeg vil ogsaa gøre Tjenestekvindens Søn til et Folk, fordi han er din Sæd.

21:14  Da stod Abraham aarle op om Morgenen og tog Brød og en Flaske Vand og gav Hagar og lagde det paa hendes Skuldre og flyede hende Drengen og lod hende fare; da drog hun hen og for vild i Beersaba Ørken.

21:15  Der Vandet var drukket af Flasken, da kastede hun Drengen under en af Buskene.

21:16  Og hun gik og satte sig tværs overfor, efter at hun var gaaet et Pileskud derfra; thi hun sagde: Jeg vil ikke se paa Drengens Død. Saa satte hun sig tværs overfor og opløftede sin Røst og græd.

21:17  Da hørte Gud Drengens Røst, og Guds Engel raabte til Hagar af Himmelen og sagde til hende: Hvad fattes dig, Hagar? frygt intet; thi Gud har hørt Drengens Røst, der hvor han er.

21:18  Staa op, opløft Drengen og hold fast paa ham med din Haand; thi jeg vil gøre ham til et stort Folk.

21:19  Og Gud oplod hendes Øjne, at hun saa en Vandbrønd, saa gik hun og fyldte Flasken med Vand og gav Drengen at drikke.

21:20  Og Gud var med Drengen, og han vokste op og boede i Ørken og blev en Bueskytte.

21:21  Og han boede i den Ørken Paran, og hans Moder tog ham en Hustru af Ægyptens Land.

21:22  Og det skete paa den samme Tid, da talede Abimelek og Pikol, hans Stridshøvedsmand, til Abraham og sagde: Gud er med dig i alt det, du gør.

21:23  Saa sværg mig nu her ved Gud, at du ikke vil handle svigefuldt imod mig og min Søn og min Sønnesøn; efter den Miskundhed, som jeg har gjort mod dig, skal du gøre mod mig og mod Landet, i hvilket du har været fremmed.

21:24  Da sagde Abraham: jeg vil sværge.

21:25  Og Abraham straffede Abimelek for den Vandbrønds Skyld, som Abimeleks Tjenere havde borttaget med Vold.

21:26  Da svarede Abimelek: Jeg vidste ikke, hvem der gjorde dette, og du har heller ikke givet mig det til Kende, og jeg har heller ikke hørt det førend i Dag.

21:27  Da tog Abraham Faar og Kvæg og gav Abimelek, og de gjorde begge et Forbund.

21:28  Og Abraham stillede syv Lam af Hjorden for sig selv.

21:29  Da sagde Abimelek til Abraham: Hvad skulle, disse syv Lam her, som du stillede for sig selv?

21:30  Og han svarede: Fordi du skal tage syv Lam af min Haand; og det skal være mig til et Vidnesbyrd, at jeg har gravet denne Brønd.

21:31  Derfor kaldte han dette Sted Beersaba; thi der svore de begge.

21:32  Og de gjorde Forbund i Beersaba; da stod Abimelek op og Pikol, hans Stridshøvedsmand, og droge igen til Filisternes Land.

21:33  Og han plantede en Lund i Beersaba og paakaldte der Herrens, den evige Guds, Navn.

21:34  Og Abraham var fremmed i Filisternes Land en lang Tid.