II CORINTHIANS
Chapter 11
II C | DaOT1931 | 11:2 | Thi jeg er nidkær for eder med Guds Nidkærhed; jeg har jo trolovet eder med een Mand for at fremstille en ren Jomfru for Kristus. | |
II C | DaOT1931 | 11:3 | Men jeg frygter for, at ligesom Slangen bedrog Eva ved sin Træskhed, saaledes skulle eders Tanker fordærves og miste det oprigtige Sindelag over for Kristus. | |
II C | DaOT1931 | 11:4 | Thi dersom nogen kommer og prædiker en anden Jesus, som vi ikke prædikede, eller I faa en anderledes Aand, som I ikke fik, eller et anderledes Evangelium, som I ikke modtoge, da vilde I kønt finde eder deri. | |
II C | DaOT1931 | 11:6 | Er jeg end ulærd i Tale, saa er jeg det dog ikke i Kundskab; tværtimod paa enhver Maade have vi lagt den for Dagen for eder i alle Stykker. | |
II C | DaOT1931 | 11:7 | Eller gjorde jeg Synd i at fornedre mig selv, for at I skulde ophøjes, idet jeg forkyndte eder Guds Evangelium for intet? | |
II C | DaOT1931 | 11:8 | Andre Menigheder plyndrede jeg, idet jeg tog Sold af dem for at tjene eder, og medens jeg var nærværende hos eder og kom i Trang, faldt jeg ingen til Byrde; | |
II C | DaOT1931 | 11:9 | thi min Trang afhjalp Brødrene, da de kom fra Makedonien, og i alt har jeg holdt og vil jeg holde mig uden Tynge for eder. | |
II C | DaOT1931 | 11:10 | Saa vist som Kristi Sandhed er i mig, skal denne Ros ikke fratages mig i Akajas Egne. | |
II C | DaOT1931 | 11:12 | Men hvad jeg gør, det vil jeg fremdeles gøre, for at jeg kan afskære dem Lejligheden, som søge en Lejlighed, til at findes os lige i det, hvoraf de rose sig. | |
II C | DaOT1931 | 11:13 | Thi saadanne ere falske Apostle, svigefulde Arbejdere, som paatage sig Skikkelse af Kristi Apostle. | |
II C | DaOT1931 | 11:14 | Og det er intet Under; thi Satan selv paatager sig Skikkelse af en Lysets Engel. | |
II C | DaOT1931 | 11:15 | Derfor er det ikke noget stort, om ogsaa hans Tjenere paatage sig Skikkelse som Retfærdigheds Tjenere; men deres Ende skal være efter deres Gerninger. | |
II C | DaOT1931 | 11:16 | Atter siger jeg: Ingen maa agte mig for en Daare; men hvis saa skal være, saa taaler mig endog som en Daare, for at ogsaa jeg kan rose mig en Smule. | |
II C | DaOT1931 | 11:17 | Hvad jeg nu taler, taler jeg ikke efter Herrens Sind, men som i Daarskab, idet jeg tillidsfuldt roser mig. | |
II C | DaOT1931 | 11:20 | I finde eder jo i, om nogen gør eder til Trælle, om nogen æder eder op, om nogen tager til sig, om nogen ophøjer sig, om nogen slaar eder i Ansigtet. | |
II C | DaOT1931 | 11:21 | Med Skamfuldhed siger jeg det, efterdi vi have været svage; men hvad end nogen trodser paa (jeg taler i Daarskab), derpaa trodser ogsaa jeg. | |
II C | DaOT1931 | 11:22 | Ere de Hebræere? Jeg ogsaa. Ere de Israeliter? Jeg ogsaa. Ere de Abrahams Sæd? Jeg ogsaa. | |
II C | DaOT1931 | 11:23 | Ere de Kristi Tjenere? Jeg taler i Vanvid: Jeg er det mere. Jeg har lidt langt flere Besværligheder, faaet langt flere Slag, været hyppigt i Fængsel, ofte i Dødsfare. | |
II C | DaOT1931 | 11:25 | Tre Gange er jeg bleven pisket, een Gang stenet, tre Gange har jeg lidt Skibbrud, et Døgn har jeg tilbragt paa Dybet; | |
II C | DaOT1931 | 11:26 | ofte paa Rejser, i Farer fra Floder, i Farer iblandt Røvere, i Farer fra mit Folk, i Farer fra Hedninger, i Farer i By, i Farer i Ørken, i Farer paa Havet, i Farer iblandt falske Brødre; | |
II C | DaOT1931 | 11:27 | i Møje og Anstrengelse, ofte i Nattevaagen, i Hunger og Tørst, ofte i Faste, i Kulde og Nøgenhed; | |
II C | DaOT1931 | 11:28 | foruden hvad der kommer til, mit daglige Overløb, Bekymringen for alle Menighederne. | |
II C | DaOT1931 | 11:29 | Hvem er skrøbelig, uden at ogsaa jeg er det? hvem bliver forarget, uden at det brænder i mig? | |
II C | DaOT1931 | 11:31 | Gud og den Herres Jesu Fader, som er højlovet i Evighed, ved, at jeg ikke lyver. | |
II C | DaOT1931 | 11:32 | I Damaskus holdt Kong Aretas's Statholder Damaskenernes Stad bevogtet for at gribe mig; | |