DaNT1819 - Matthew - 17

17:1  Og sex Dage derefter tog Jesus Peter og Jakob og Johannes, hans Broder, til sig, og førte dem afsides op paa et høit Bjerg.

17:2  Og han blev forvandlet for dem, og hans Ansigt skinnede som Solen, men hans Klæder blev hvide som Lyset.

17:3  Og see, Moses og Elias viste sig for dem og talede med ham.

17:4  Da svarede Peter og sagde til Jesus: Herre! her er godt at være; vil du, da ville vi gjøre tre Boliger her, dig een, og Moses een, og Elias een.

17:5  Der han endnu talede, see, da overskyggede dem en klar Sky; og see, en Røst kom fra Skyen, som sagde: denne er min Søn, den Elskelige, i hvilken jeg haver Behagelighed; hører ham!

17:6  Og der Disciplene hørte det, faldt de paa deres Ansigt og frygtede saare.

17:7  Og Jesus traadte frem, rørte ved dem og sagde: staar op, og frygter ikke.

17:8  Men der de opløftede deres Øine, saae de Ingen, uden Jesus alene.

17:9  Og der de gik ned ad Bjerget, bød Jesus dem og sagde: I skulle Ingen sige dette Syn, førend Menneskens Søn er opstanden fra de Døde.

17:10  Og hans Disciple spurgte ham og sagde: hvad er det da, de Skriftkloge sige; at Elias bør først komme?

17:11  Men Jesus svarede og sagde til dem: Elias kommer vel først, og skal skikke alting tilrette.

17:12  Men jeg siger Eder, at Elias er alt kommen, og de erkjendte ham ikke, men gjorde mod ham, hvad de vilde; saa skal ogsaa Menneskens Søn lide af dem.

17:13  Da forstode Disciplene, at han havde talet til dem om Johannes den Døber.

17:14  Og der de kom til Folket, gik et Menneske til ham, og faldt paa Knæ for ham og sagde:

17:15  Herre! forbarm dig over min Søn! thi han er maanesyg, og lider meget Ondt; thi han falder ofte i Ild og ofte i Vand;

17:16  og jeg ledte ham til dine Disciple, og de kunde ikke helbrede ham.

17:17  Men Jesus svarede og sagde: o du vantro og forvendte Slægt! hvor længe skal jeg taale Eder? Leder mig ham hid.

17:18  Og Jesus tiltalede ham haardeligen, og Djævelen foer ud af ham, og Drengen blev karsk fra den samme Stund.

17:19  Da gik Disciplene til Jesus afsides og sagde: hvi kunde vi ikke uddrive ham?

17:20  Men Jesus sagde til dem: for Eders Vantroes Skyld; thi sandelig siger jeg Eder: dersom I have Tro som et Senepskorn, da kunne I sige til dette Bjerg: flyt dig herfra derhen, saa skal det flytte sig; og Eder skal intet være umuligt.

17:21  Men dette Slags farer ikke ud uden ved Bøn og Faste.

17:22  Der de vandrede i Galilæa, sagde Jesus til dem: Menneskens Søn skal overantvordes i Menneskers Hænder;

17:23  og de skulle slaae ham ihjel, og han skal opreises paa den tredie Dag. Og de bleve saare bedrøvede.

17:24  Men der de kom til Capernaum, gik de, som oppebare Skattens Penninge, til Peter og sagde: betaler Eders Mester ikke Skattens Penninge?

17:25  Han sagde: jo. Og der han kom ind i Huset, forekom Jesus ham og sagde: hvad tykkes dig, Simon? af hvem tage Konger paa Jorden Told eller Skat? af deres egne Børn eller af Fremmede?

17:26  Peter siger til ham: af Fremmede. Jesus sagde til ham: saa ere jo Børnene frie.

17:27  Men paa det vi ikke skulle forarge dem, gak hen til Havet, kast en Krog, og tag den første Fisk, som kommer op; og naar du aabner dens Mund, skal du finde en Stater; tag denne og giv dem den for dig og for mig.