DaNT1819 - Matthew - 14

14:1  Paa den samme Tid hørte Herodes, den Fjerdingsfyrste, Rygtet om Jesus.

14:2  Og han sagde til sine Tjenere: denne er Johannes den Døber; han er opreist fra de Døde, derfor tee sig og de kraftige Gjerninger i ham.

14:3  Thi Herodes havde grebet Johannes og bundet ham og kastet ham i Fængsel for Herodias’, sin Broder Philips Hustrues, Skyld.

14:4  Thi Johannes sagde til ham: det er dig ikke tilladt at have hende.

14:5  Og han havde gjerne slaget ham ihjel, men frygtede for Folket, thi de holdt, ham for en Prophet.

14:6  Men der Herodes holdt sin Fødselsdag, dansede Herodias’ Datter for dem; og hun behagede Herodes.

14:7  Derfor lovede han med en Ed at give hende, hvad hun begjerede.

14:8  Men da hun var tilforn underviist af sin Moder, sagde hun: giv mig hid Johannes den Døbers Hoved paa et Fad.

14:9  Og Kongen blev bedrøvet; men for de Eders og for Gjesternes Skyld befoel han det at gives hende.

14:10  Og han sendte hen og lod Johannes halshugge i Fængslet,

14:11  og hans Hoved blev baaret paa et Fad og givet Pigen; og hun bar det til sin Moder.

14:12  Da kom hans Disciple og toge Legemet og jordede det, og de kom og forkyndte Jesus det.

14:13  Og der Jesus det hørte, veg han bort derfra udi et Skib til et øde Sted afsides; og der Folket det hørte, fulgte de ham tillands fra Stæderne.

14:14  Og der Jesus gik frem, saae han meget Folk, og han ynkedes inderligen over dem og helbredte deres Syge.

14:15  Men der det var blevet Aften, gik hans Disciple til ham og sagde: Stedet er øde, og Tiden er allerede forløben; lad Folket fare, at de kunne gaae hen i Byerne og kjøbe sig Mad.

14:16  Men Jesus sagde til dem: de have ikke behov at gaae bort; giver I dem at æde.

14:17  Men de sagde til ham: vi have her ikke uden fem Brød og to Fiske.

14:18  Men han sagde: henter mig dem hid.

14:19  Og han bød Folket sætte sig ned paa Græsset, og tog de fem Brød og de to Fiske, saae op til Himmelen, og velsignede dem; og han brød dem, og gav sine Disciple Brødene, men Disciplene gave Folket dem.

14:20  Og de aade alle og bleve mætte; og de opsamlede de overblevne Stykker, tolv Kurve fulde.

14:21  Men de, som aade, vare ved fem tusinde Mænd, foruden Kvinder og Børn.

14:22  Og strax nødte Jesus sine Disciple til at gaae i Skibet, og i Forveien sætte over til hiin Side, indtil han fik ladet Folket fare.

14:23  Og der han havde ladet Folket fare, gik han paa et Bjerg afsides for at bede. Men der det var blevet Aften, var han alene der.

14:24  Men Skibet var allerede midt paa Søen, og led Nød af Bølgerne; thi Veiret var dem imod.

14:25  Men i den fjerde Nattevagt kom Jesus til dem, vandrende paa Søen.

14:26  Og der Disciplene saae ham vandre paa Søen, bleve de forskrækkede og sagde: det er et Spøgelse; og de skrege af Frygt.

14:27  Men Jesus talede strax til dem og sagde: værer frimodige; det er mig, frygter ikke.

14:28  Men Peter svarede ham og sagde: Herre! dersom det er dig, da byd mig komme til dig paa Vandet.

14:29  Men han sagde: kom! Og Peter traadte ned af Skibet og vandrede paa Vandet, for at komme til Jesus.

14:30  Men der han saae det stærke Veir, frygtede han; og da han begyndte at synke, raabte han og sagde: Herre, frels mig!

14:31  Og Jesus udrakte strax Haanden, og tog fat paa ham og sagde til ham: du lidet Troende, hvi tvivlede du?

14:32  Og der de stege ind i Skibet, stilledes Veiret.

14:33  Men de, som vare i Skibet, kom og faldt ned for ham og sagde: du er sandelig Guds Søn.

14:34  Og da de vare farne over, kom de til Genezareths Land.

14:35  Og der Folket paa samme sted kjendte ham, sendte de ud i det ganske Land, trindt omkring, og førte alle de Syge til ham.

14:36  Og de bade ham, at de maatte ikkun røre ved Sømmen paa hans Klædebon; og alle de, som rørte derved, bleve helbredede.