Site uses cookies to provide basic functionality.

OK
MATTHEW
Prev Up Next Toggle notes
Chapter 21
Matt DaNT1819 21:1  Og der de kom nær til Jerusalem, og var komne til Bethphage ved Oliebjerget, da sendte Jesus tvende Disciple og sagde til dem:
Matt DaNT1819 21:2  gaaer hen i den By, som ligger for Eder, og strax skulle I finde en Aseninde bunden og et Føl hos hende; løser dem og fører dem til mig.
Matt DaNT1819 21:3  Og dersom Nogen taler Eder Noget til, da siger, at Herren haver dem behov, saa skal han strax fremsende dem.
Matt DaNT1819 21:4  Men dette skete altsammen, at det skulde fuldkommes, som er talet ved Propheten, som siger:
Matt DaNT1819 21:5  forkynder Zions Datter! see, din Konge kommer til dig, sagtmodig og ridende paa et Asen og paa Asenindens Føl.
Matt DaNT1819 21:6  Men Disciplene gik hen og gjorde, som Jesus befoel dem;
Matt DaNT1819 21:7  og de hentede Aseninden og Føllet, og lagde deres Klæder paa dem; og han satte sig derpaa.
Matt DaNT1819 21:8  Men de Fleste af Folket bredte deres Klæder paa Veien, andre huggede Grene af Træerne og strøede dem paa Veien;
Matt DaNT1819 21:9  men Folket, som gik foran og fulgte, raabte og sagde: Hosanna den Davids Søn! velsignet være den, som kommer i Herrens Navn! Hosanna i det Høieste!
Matt DaNT1819 21:10  Og der han drog ind i Jerusalem, oprørtes den ganske Stad og sagde: hvo er denne?
Matt DaNT1819 21:11  Men Folket sagde: det er Jesus, Propheten fra Nazareth i Galilæa.
Matt DaNT1819 21:12  Og Jesus gik ind i Guds Tempel og uddrev alle dem, som solgte og kjøbte i Templet, og omstødte Vexelerernes Borde og Duekræmmernes Stole.
Matt DaNT1819 21:13  Og han sagde til dem: der er skrevet: mit Huus skal kaldes et Bedehuus, men I have gjort det til en Røverkule.
Matt DaNT1819 21:14  Og der gik Blinde og Halte til ham i Templet, og han helbredte dem.
Matt DaNT1819 21:15  Men der de Ypperstepræster og Skriftkloge saae de Undergjerninger, som han gjorde, og at Børnene raabte i Templet og sagde: Hosanna den Davids Søn! bleve de vrede, og sagde til ham:
Matt DaNT1819 21:16  hører du, hvad disse sige? Men Jesus sagde til dem: jo! have I aldrig læst: af de Umyndiges og Diendes Mund skal du berede Lov?
Matt DaNT1819 21:17  Og han forlod dem og gik udenfor Staden til Bethanien, og blev der.
Matt DaNT1819 21:18  Men der han om Morgenen igjen gik til Staden, hungrede ham.
Matt DaNT1819 21:19  Og han saae et Figentræ ved Veien og gik til det, og fandt Intet derpaa, uden Blade alene. Og Han sagde til det: aldrig mere voxe Frugt paa dig! Og Figentræet visnede strax.
Matt DaNT1819 21:20  Og der Disciplene saae det, forundrede de sig og sagde: hvorledes visnede Figentræet saa strax?
Matt DaNT1819 21:21  Men Jesus svarede og sagde til dem: sandelig siger jeg Eder: dersom I have Tro og ikke tvivle, da skulle I ikke alene kunne gjøre det med Figentræet, men dersom I endog sige til dette Bjerg: løft dig og kast dig i Havet, da skal det skee.
Matt DaNT1819 21:22  Og alt det, I begjere i Bønnen troende, det skulle I faae.
Matt DaNT1819 21:23  Og der han kom i Templet, traadte til ham, idet han lærte, de Ypperstepræster og Folkets Ældste, og sagde: af hvad Magt gjør du dette? og hvo haver givet dig denne Magt?
Matt DaNT1819 21:24  Men Jesus svarede og sagde til dem: jeg vil og spørge Eder om een Sag; dersom I sige mig det, vil jeg og sige Eder, af hvad Magt jeg gjør dette.
Matt DaNT1819 21:25  Johannes’ Daab, hveden var den? af Himmelen, eller af Menneskene? Men de betænkte ved sig selv og sagde: sige vi, den var af Himmelen, da vil han spørge os: hvi troede I ham da ikke?
Matt DaNT1819 21:26  Men sige vi: den var af Menneskene, frygte vi os for Folket; thi de holdt alle Johannes for en Prophet.
Matt DaNT1819 21:27  Og de svarede Jesus og sagde: vi vide det ikke. Da sagde han og til dem: saa siger jeg ikke heller, af hvad Magt jeg gjør dette.
Matt DaNT1819 21:28  Men hvad tykkes Eder? Et Menneske havde to Sønner; og han gik til den første og sagde: Søn! gak hen, arbeid i Dag udi min Viingaard.
Matt DaNT1819 21:29  Men han svarede og sagde: jeg vil ikke; men derefter angrede det ham, og han gik hen.
Matt DaNT1819 21:30  Og han gik til den anden og sagde ligesaa. Men han svarede og sagde: Herre, jeg vil; og gik ikke hen.
Matt DaNT1819 21:31  Hvilken af de To gjorde Faderens Villie? De sagde til ham: den Første. Jesus sagde til dem: sandelig siger jeg Eder, at Toldere og Skjøger gaae for Eder i Guds Rige.
Matt DaNT1819 21:32  Thi Johannes kom til Eder paa Retfærdigheds Vei, og I troede ham ikke, men Toldere og Skjøger troede ham; men enddog I det saae, angrede det Eder alligevel ikke derefter, saa I troede ham.
Matt DaNT1819 21:33  Hører en anden Lignelse: der var en Huusbonde, som plantede en Viingaard og satte et Gjerde omkring den og gravede en Perse i den og byggede et Taarn; og han leiede den til Viingaardsmænd, og drog udenlands.
Matt DaNT1819 21:34  Men der Frugtens Tid kom, sendte han sine Tjenere til Viingaardsmændene, at annamme dens Frugter.
Matt DaNT1819 21:35  Og Viingaardsmændene toge hans Tjenere; en sloge de, en anden dræbte de, en anden stenede de.
Matt DaNT1819 21:36  Han sendte atter andre Tjenere, flere end de første; og de gjorde ligesaa med dem.
Matt DaNT1819 21:37  Men derefter sendte han sin Søn til dem og sagde: de ville dog undsee sig for min Søn.
Matt DaNT1819 21:38  Men der Viingaardsmændene saae Sønnen, sagde de til hverandre: denne er Arvingen; kommer, lader os slaae ham ihjel og tilvende os hans Arv.
Matt DaNT1819 21:39  Og de toge ham og stødte ham udenfor Viingaarden og sloge ham ihjel.
Matt DaNT1819 21:40  Naar da Viingaardens Herre kommer, hvad skal han gjøre med disse Viingaardsmænd?
Matt DaNT1819 21:41  De sagde til ham: han skal ilde omkomme de Onde, og leie sin Viingaard til andre Viingaardsmænd, som skulle give ham Frugterne i deres Tid.
Matt DaNT1819 21:42  Jesus sagde til dem: have I aldrig læst i Skrifterne: den Steen, som Bygningsmændene forskøde, den er bleven til en Hovedhjørnesteen; det er skeet af Herren, og er underligt for vore Øine.
Matt DaNT1819 21:43  Derfor siger jeg Eder, at Guds Rige skal tages fra Eder og gives et Folk, som skal bære dets Frugter.
Matt DaNT1819 21:44  Og hvo som falder paa denne Steen, skal sønderstødes; men hvilken den falder paa, ham skal den knuse.
Matt DaNT1819 21:45  Og der de Ypperstepræster og Pharisæerne hørte hans Lignelser, mærkede de, at han talede om dem.
Matt DaNT1819 21:46  Og de søgte at gribe ham, men frygtede for Folket; thi de holdt ham for en Prophet.