DaNT1819 - Matthew - 9

9:1  Og han traadte ind i Skibet, og foer over, og kom til sin egen Stad.

9:2  Og see, de førte en Værkbruden til ham, som laa paa en Seng; og der Jesus saae deres Tro, sagde han til den Værkbrudne: Søn! vær frimodig, dine Synder ere dig forladne.

9:3  Og see, nogle af de Skriftkloge sagde ved sig selv: denne bespotter Gud.

9:4  Og der Jesus saae deres Tanker, sagde han: hvi tænke I saa ondt i Eders Hjerter?

9:5  Thi hvilket er lettere, at sige: dine Synder ere dig forladne? eller at sige: staa op og vandre?

9:6  Men at I skulle vide, at Menneskens Søn haver Magt paa Jorden at forlader Synder, da siger han til den Værkbrudne: staa op, og tag din Seng op, og gak til dit Huus.

9:7  Og han stod op og gik bort til sit Huus.

9:8  Men der Folket det saae, forundrede de sig, og prisede Gud, som havde givet Menneskene saadan Magt.

9:9  Og der Jesus gik bort derfra, saae han et Menneske sidde i Toldboden, han hed Matthæus; og han siger til ham: følg mig! Og han stod op og fulgte ham.

9:10  Og det skete, der han sad tilbords i Huset, see, da kom og mange Toldere og Syndere og sadde tilbords med Jesus og hans Disciple.

9:11  Og der Pharisæerne saae det, sagde de til hans Disciple: hvi æder Eders Mester med Toldere og Syndere?

9:12  Men der Jesus det hørte, sagde han til dem: de Karske have ikke Lægen behov, men de, som lide ilde.

9:13  Men gaaer hen og lærer, hvad det er: Jeg vil Miskundhed og ikke Offer; thi jeg er ikke kommen at kalde Retfærdige, men Syndere til Omvendelse.

9:14  Da kom Johannes’ Disciple til ham og sagde: hvi faste vi og Pharisæerne meget, men dine Disciple faste ikke?

9:15  Og Jesus sagde til dem: kunne Bryllupsfolkene sørge, saalænge Brudgommen er hos dem? Men de Dage skulle komme, naar Brudgommen skal borttages fra dem, og da skulle de faste.

9:16  Men Ingen sætter en Klud af nyt Klæde paa et gammelt Klædebon; thi Kluden river Noget fra Klædebonnet, og Hullet bliver være.

9:17  Man lader og ikke ny Viin i gamle Læderflasker, ellers briste Læderflaskerne, og Viinen spildes, og Læderflaskerne fordærves; men man lader ny Viin i nye Læderflasker, saa blive de begge bevarede.

9:18  Der han dette talede til dem, see, da kom en Øverste og faldt ned for ham og sagde: min Datter er just nu død; men kom og læg din Haand paa hende, saa bliver hun levende.

9:19  Og Jesus stod op og fulgte ham med sine Disciple.

9:20  Og see, en Kvinde, som havde tolv Aar havt Blodflod, traadte til bag fra og rørte ved Sømmen af hans Klædebon;

9:21  thi hun sagde ved sig selv: dersom jeg ikkun rører ved hans Klædebon, da bliver jeg helbredet.

9:22  Men Jesus vendte sig om, og da han saae hende, sagde hen: Datter! vær frimodig, din tro haver frelst dig. Og Kvinden blev helbredet fra den samme Stund.

9:23  Og der Jesus kom i den Øverstes Huus, og saae Piberne og Folket, som buldrede, sagde han til dem:

9:24  viger bort, thi Pigen er ikke død, men hun sover. Og de beloe ham.

9:25  Men der Folket var uddrevet, gik han ind og tog hende fat ved Haanden, da stod Pigen op.

9:26  Og dette Rygte kom ud i det ganske Land.

9:27  Og der Jesus gik frem derfra, fulgte ham to Blinde, som raabte og sagde: du Davids Søn! forbarme dig over os.

9:28  Men der han kom i Huset, gik de Blinde til ham, og Jesus siger til dem: troe I, at jeg kan gjøre dette? De sige til ham: ja, Herre!

9:29  Da rørte han ved deres Øine og sagde: Eder skee efter Eders Tro!

9:30  Og deres Øine bleve aabnede. Og Jesus bød dem strengeligen og sagde: seer til, at Ingen faar det at vide.

9:31  Men da de gik ud, udspredte de hans Rygte i det ganske Land.

9:32  Men der disse vare udgangne, see, da førte de et stumt Menneske til ham, som var besat.

9:33  Og der Djævelen var uddreven, talede den Stumme. Og Folket forundrede sig og sagde: aldrig er saadant seet i Israel.

9:34  Men Pharisæerne sagde: han uddriver Djævle ved Djævlenes Øverste.

9:35  Og Jesus gik omkring i alle Stæder og Byer, og lærte i deres Synagoger og prædikede Rigets Evangelium, og Helbredte al Sygdom og al Skrøbelighed iblandt Folket.

9:36  Men der han saae Folket, ynkedes han inderligen over dem; thi de vare forsmægtede og adspredte som Faar, der ikke have Hyrde.

9:37  Da sagde han til sine Disciple: Høsten er vel stor, men Arbeiderne faa;

9:38  beder derfor Høstens Herre, at han udsender Arbeidere i sin Høst.