DaNT1819 - Matthew - 26

26:1  Og det skete, der Jesus havde endt alle disse Ord, sagde han til sine Disciple:

26:2  I vide, at om to Dage er det Paaske, og Menneskens Søn skal forraades til at korsfæstes.

26:3  Da forsamledes de Ypperstepræster og Skriftkloge og Folkets Ældste i den Ypperstepræstes Pallads; han hedte Caiphas.

26:4  Og de holdt Raad, at de kunde gribe Jesus med List og ihjelslaae ham.

26:5  Men de sagde: ikke paa Høitiden, at der ikke skal blive Larm iblandt Folket.

26:6  Men der Jesus var i Bethania udi Simon den Spedalskes Huus,

26:7  da kom en Kvinde til ham, som havde en Alabasters Krukke med meget kostelig Salve, og udøste den paa hans Hoved, der han sad tilbords.

26:8  Men der hans Disciple det saae, bleve de fortrydelige og sagde: hvortil tjener denne Spilde?

26:9  Thi denne Salve kunde været solgt til en høi Priis og givet til de Fattige.

26:10  Men der Jesus det mærkte, sagde han til dem: hvi gjøre I denne Kvinde Fortred? Hun haver jo gjort en god Gjerning imod mig.

26:11  Thi I have altid Fattige hos Eder; men mig have I ikke altid.

26:12  Thi at hun udgød denne Salve paa mit Legeme, det haver hun gjort for at flye mig tiljorde.

26:13  Sandelig siger jeg Eder, hvorsomhelst dette Evangelium bliver prædiket i den ganske Verden, skal og det, hun haver gjort, omtales til hendes Ihukommelse.

26:14  Da gik een af de Tolv, ved Navn Judas Ischariotes, hen til de Ypperstepræster,

26:15  og sagde: hvad ville I give mig, saa vil jeg forraade Eder ham? Men de udtællede ham tredive Sølvpenninge.

26:16  Og fra den Stund søgte han beleilig Tid til at forraade ham.

26:17  Men paa den første Dag af de usyrede Brøds Høitid gik Disciplene til Jesus, og sagde til ham; hvor vil du, at vi skulle berede for dig at æde Paaskelammet?

26:18  Men han sagde: gaaer ind i Staden til en vis Mand, og siger til ham: Mesteren siger; min Tid er nær; jeg vil holde Paaske hos dig med mine Disciple.

26:19  Og Disciplene gjorde, ligesom Jesus befoel dem, og beredte Paaskelammet.

26:20  Men der det var blevet Aften, satte han sig tilbords med de Tolv.

26:21  Og der de aade, sagde han: sandelig siger jeg Eder, at Een af Eder skal forraade mig.

26:22  Og de bleve saare bedrøvede, og begyndte hver især at sige til ham: Herre, er det mig?

26:23  Men han svarede og sagde: den, som dyppede Haanden tilligemed mig i Fadet, han skal forraade mig.

26:24  Menneskens Søn gaaer vel bort, som der er skrevet om ham; men vee det Menneske, ved hvilket Menneskens Søn bliver forraadt! Det var dette Menneske bedre, om han aldrig var født.

26:25  Men Judas, som ham forraadte, svarede og sagde: er det mig, Mester? Han sagde til ham: du haver sagt det.

26:26  Men der de aade, tog Jesus Brødet og takkede, brød det og gav Disciplene det, og sagde: tager, æder; dette er mit Legeme.

26:27  Og han tog Kalken og takkede, gav dem den og sagde: drikker Alle deraf;

26:28  thi dette er mit Blod, det nye Testamentes, hvilket udgydes for Mange til Syndernes Forladelse.

26:29  Men jeg siger Eder, at jeg skal herefter ikke mere drikke af denne Viintræets Frugt, indtil den Dag, da jeg skal drikke den nye med Eder i min Faders Rige.

26:30  Og der de havde sjunget Lovsangen, gik de ud til Oliebjerget.

26:31  Da siger Jesus til dem: i denne Nat skulle I alle forarges paa mig; thi der er skrevet: jeg skal slaae Hyrden, og Hjordens Faar skulle adspredes.

26:32  Men efterat jeg er opstanden, vil jeg gaae forud for Eder til Galilæa.

26:33  Men Peter svarede og sagde til ham: dersom de og alle skulle forarges paa dig, saa vil jeg dog aldrig forarges.

26:34  Jesus sagde til ham: sandelig siger jeg dig, at i denne Nat, førend Hanen galer, skal du fornegte mig tre Gange.

26:35  Peter sagde til ham; dersom jeg og skulde døe med dig, vil jeg ikke fornegte dig. Ligesaa sagde og alle Disciplene.

26:36  Da kom Jesus med dem til en Gaard, som kaldes Gethsemane, og sagde til Disciplene: sætter Eder her, medens jeg gaaer derhen og beder.

26:37  Og han tog Peter og de to Zebedæus’ Sønner til sig, og begyndte at bedrøves og svarligen at ængstes.

26:38  Da siger han til dem: min Sjæl er ganske bedrøvet indtil Døden; bliver her og vaager med mig.

26:39  Og han gik lidet frem, faldt paa sit Ansigt, og bad og sagde: min Fader er det muligt, da gaae denne Kalk fra mig; dog ikke som jeg vil, men som du vil.

26:40  Og han kom til Disciplene, og fandt dem sovende, og sagde til Peter: saa kunde I da ikke vaage een Time med mig!

26:41  Vaager og beder, at I ikke falde i Fristelse! Aanden er vel redebon, men Kjødet er skrøbeligt.

26:42  Han gik atter anden Gang hen, bad og sagde; min Fader! er det ikke muligt, at denne Kalk kan gaae fra mig, uden jeg skal drikke den, da skee din Villie.

26:43  Og han kom og fandt dem atter sovende; thi deres Øine vare betyngede.

26:44  Og han lod dem blive, og gik atter hen, og bad tredie Gang, og talede de samme Ord.

26:45  Da kom han til sine Disciple og sagde til dem: sove I fremdeles og hvile Eder? See, Timen er nær, og Menneskens Søn skal forraades i Synderes Hænder.

26:46  Staaer op, lader os gaae; see, han er nær, som forraader mig.

26:47  Og der han endnu talede, see, da kom Judas, een af de tolv, og en stor Skare med ham, med Sværd og Stænger, fra de Ypperstepræster og Folkets Ældste.

26:48  Men den, som ham forraadte, havde givet dem et Tegn og sagt: hvilken jeg monne kysse, den er det; griber ham!

26:49  Og han traadte strax til Jesus og sagde: hil være dig, Rabbi! og kyssede ham.

26:50  Men Jesus sagde til ham: Ven, hvorfor er du kommen? Da traadte de frem og lagde Hænder paa Jesus og grebe ham.

26:51  Og see, Een af dem, som vare med Jesus, udrakte Haanden, og uddrog sit Sværd, og slog den Ypperstepræstes Tjener, og huggede hans Øre af.

26:52  Da sagde Jesus til ham: stik dit Sværd paa sit Sted; thi alle de, som tage Sværd, skulle omkomme ved Sværd.

26:53  Eller mener du, at jeg nu ikke kunde bede min Fader, at han skulde tilskikke mig mere end tolv Legioner Engle?

26:54  Hvorledes skulde da Skrifterne fuldkommes, at det bør saaledes gaae til?

26:55  Paa den samme Tid sagde Jesus til Skaren: I ere udgangne ligesom til en Røver, med Sværd og Stænger at tage fat paa mig. Jeg haver siddet daglig hos Eder og lært i Templet, og I grebe mig ikke.

26:56  Men det er altsammen skeet, at Propheternes Skrifter skulle fuldkommes. Da forlode alle Disciplene ham og flyede.

26:57  Men de, som havde grebet Jesus, førte ham hen til den Ypperstepræst Caiphas, der hvor de Skrifkloge og Ældste vare forsamlede.

26:58  Men Peter fulgte langt fra efter ham indtil den Ypperstepræstes Pallads, og gik indenfor og sad hos Svendene, at see Enden.

26:59  Men de Ypperstepræster og de Ældste og det ganske Raad søgte falsk Vidnesbyrd mod Jesus, paa det de kunde aflive ham; og de fandt intet.

26:60  Og alligevel at der traadte mange falske Vidner frem, fandt de dog intet. Men paa det Sidste traadte to falske Vidner frem og sagde:

26:61  denne har sagt: jeg kan nedbryde Guds Tempel og bygge det i tre Dage.

26:62  Og den Ypperstepræst stod op og sagde til ham: svarer du Intet? hvad vidne disse imod dig?

26:63  Men Jesus taug. Og den Ypperstepræst svarede og sagde til ham: jeg besværger dig ved den levende Gud, at du siger os, om du er den Christus, den levende Guds Søn.

26:64  Jesus sagde til ham: du haver sagt det; dog siger jeg Eder: nu herefter skulle I see Menneskens Søn sidde hos Kraftens høire Haand og komme i Himmelens Skyer.

26:65  Da sønderrev den Ypperstepræst sine Klæder og sagde: han haver bespottet Gud; hvad have vi længere Vidner behov? see, nu have I hørt hans Bespottelse.

26:66  Hvad tykkes Eder? Men de svarede og sagde: han er skyldig til Døden.

26:67  Da spyttede de udi hans Ansigt og sloge ham paa Munden; men de Andre sloge ham med Kjeppe.

26:68  Og de sagde: spaa os, Christus, hvo er den, der dig slog?

26:69  Men Peter sad udenfor i Gaarden; og en Pige kom til ham og sagde: du haver og været med Jesus den Galilæer.

26:70  Men han negtede det for dem alle og sagde: jeg veed ikke, hvad du siger.

26:71  Men der han gik hen til Indgangen, saae en anden ham; og hun sagde til dem, som der vare: denne var og med Jesus af Nazareth.

26:72  Og han negtede det atter med en Ed, sigende: jeg kjender ikke det Menneske.

26:73  Men lidet derefter gik de frem, som stode der, og sagde til Peter: sandelig, du er og een af dem, thi og dit Maal røber dig.

26:74  Da begyndte han at forbande sig og sværge: jeg kjender ikke det Menneske. Og strax goel Hanen.

26:75  Og Peter kom Jesu Ord ihu, der han sagde til ham: førend Hanen galer, skal du fornegte mig tre Gange. Og han gik udenfor og græd bitterlig.