DaOT1871NT1907 - Proverbs - 9

9:1  Visdommen har bygget sit Hus, har udhugget sine syv Piller;

9:2  hun har slagtet sit Slagtekvæg, blandet sin Vin og dækket sit Bord;

9:3  hun har udsendt sine Piger, hun kalder fra Toppene af Stadens Høje:

9:4  Hvo der er uvidende, den vende sig hid; og til den, som fattes Forstand, siger hun:

9:5  Kommer hid, æder af mit Brød, og drikker af Vinen, som jeg har blandet.

9:6  Forlader Uvidenhed, saa skulle I leve, og gaar lige frem paa Forstandens Vej.

9:7  Hvo som revser en Spotter, henter sig Spot, og hvo som irettesætter den ugudelige, faar Skændsel til Løn.

9:8  Sæt ikke en Spotter i Rette, at han ikke skal hade dig; sæt en viis i Rette, og han skal elske dig.

9:9  Giv den vise, og han skal blive visere; undervis den retfærdige, og han skal tage til i Lærdom.

9:10  Herrens Frygt er Visdoms Begyndelse, og Kundskab om den Hellige er Forstand.

9:11  Thi ved mig skulle dine Dage blive mange, og flere Leveaar skulle vorde dig tillagte.

9:12  Dersom du er viis, er du viis til dit eget Gavn; men spotter du, skal du bære det alene.

9:13  Daarskaben er en urolig Kvinde, idel Uvidenhed, og kender ikke noget.

9:14  Og hun sidder ved sit Hus's Dør, paa en Stol paa Stadens Høje,

9:15  for at kalde paa dem, som gaa forbi ad Vejen, dem, som vandre ret frem paa deres Stier;

9:16  hvo der er uvidende, den vende sig hid; og den, som fattes Forstand, ham taler hun til.

9:17  Stjaalet Vand er sødt, og lønligt Brød er lækkert.

9:18  Men han ved ikke, at der er Dødninger der; de, som ere indbudne af hende, ere i Dødsrigets Dyb.