DaOT1871NT1907 - Proverbs - 5

5:1  Min Søn! giv Agt paa min Visdom; bøj dit Øre til min Indsigt;

5:2  at du maa gemme kloge Raad, og at dine Læber maa bevare Kundskab.

5:3  Thi med Honning dryppe den fremmede Kvindes Læber, og glattere end Olie er hendes Gane.

5:4  Men paa det sidste er hun besk som Malurt, hvas som et tveægget Sværd.

5:5  Hendes Fødder gaa nedad til Døden, hendes Skridt stunde imod Dødsriget.

5:6  For at hun ikke skal tænke over Livets Sti, ere hendes Veje ustadige, uden at hun ved det.

5:7  Saa hører mig nu, I Børn! og viger ikke fra min Munds Ord.

5:8  Lad din Vej være langt fra hende, og nærm dig ikke Døren til hendes Hus,

5:9  at du ikke skal give andre din Ære og en grusom Herre dine Aar;

5:10  at fremmede ikke skulle mættes af din Formue, og alt, hvad du har arbejdet for, komme i anden Mands Hus;

5:11  saa at du skal hyle; paa det sidste, naar dit Kød og dit Huld tæres hen,

5:12  og sige: Hvorledes har jeg dog kunnet hade Undervisning og mit Hjerte kunnet foragte Revselse?

5:13  saa at jeg ikke hørte paa mine Læbers Røst, ej heller bøjede mit Øre til dem, som underviste mig.

5:14  Nær var jeg kommen i al Ulykke midt i Forsamlingen og Menigheden.

5:15  Drik Vand af din egen Brønd og frisk Vand af din egen Kilde!

5:16  Skulde vel dine Kilder flyde udenfor, dine Vandbække ud paa Gaderne?

5:17  Lad dem høre dig til, dig alene, og ikke de fremmede tillige med dig.

5:18  Din Kilde være velsignet, og glæd dig ved din Ungdoms Hustru,

5:19  en elskelig Hind og en yndig Stenged; hendes Barm beruse dig stedse, i hendes Kærlighed sværme du alle Tider.

5:20  Hvorfor vil du, min Søn! sværme for en fremmed Kvinde og favne en anden Kvindes Barm?

5:21  Thi en Mands Veje ere for Herrens Øjne, og han vejer alle hans Skridt.

5:22  Den ugudeliges Misgerninger skulle gribe ham selv, og han skal holdes fast i sin Synds Snorer.

5:23  Han skal dø, fordi han ikke vilde lade sig undervise, og han skal tumle om for sin Daarligheds Skyld.