DaOT1871NT1907 - Proverbs - 12

12:1  Hvo, som elsker Tugt, elsker Kundskab; men hvo, som hader Revselse, er ufornuftig.

12:2  Den gode vinder Velbehag af Herren; men den rænkefulde Mand finder Fordømmelse.

12:3  Et Menneske befæstes ikke ved Ugudelighed; men de retfærdiges Rod rokkes ikke.

12:4  En duelig Hustru er sin Mands Krone; men naar hun beskæmmer ham, er hun som Raaddenhed i hans Ben.

12:5  De retfærdiges Tanker ere Ret; de ugudeliges Raadslag er Svig.

12:6  De ugudeliges Tale er om at lure paa Blod; men de oprigtiges Mund bringer Redning.

12:7  De ugudelige skulle omkastes, saa at de ikke ere mere til; men de retfærdiges Hus skal bestaa.

12:8  En Mand roses efter sin Forstands Beskaffenhed; men den, som er forvendt i Hjertet, bliver til Foragt.

12:9  Den, som er ringe agtet og har en Træl, er bedre faren end den, som ærer sig selv og fattes Brød.

12:10  Den retfærdige har Omsorg for sit Kvægs Liv; men de ugudeliges Barmhjertighed er Grusomhed.

12:11  Den, som dyrker sin Jord, mættes med Brød; men den, som løber efter Løsgængere, fattes Forstand.

12:12  Den ugudelige attraar Snaren, der er lagt for de onde; men de retfærdige slaa Rod.

12:13  I Læbers Forsyndelse er der en Snare for den onde; men den retfærdige skal komme ud af Angest.

12:14  En Mand skal mættes med godt af sin Munds Frugt, og hvad et Menneskes Hænder have fortjent, skal gengældes ham.

12:15  Daarens Vej er ret i hans egne Øjne, men den, som hører efter Raad, er viis.

12:16  Daarens Fortørnelse giver sig til Kende samme Dag; men den, som skjuler Forsmædelse er klog.

12:17  Den, som aander Trofasthed, forkynder, hvad Ret er; men et falsk Vidne forkynder Svig.

12:18  Der er den, som taler ubetænksomme Ord, der ere som Kaardestik; men de vises Tunge er Lægedom.

12:19  Sandheds Læbe bestaar altid; men Falskheds Tunge bliver kun et Øjeblik.

12:20  Der er Svig i deres Hjerte; som optænke ondt; men for dem, som raade til Fred, er der Glæde.

12:21  Den retfærdige skal ingen som helst Ulykke vederfares; men de ugudelige have fuldt op af ondt.

12:22  Falske Læber ere Herren en Vederstyggelighed; men de, som handle trolig, ere ham en Velbehagelighed.

12:23  Et klogt Menneske skjuler sin Kundskab; men Daarers Hjerte udraaber deres Daarskab.

12:24  De flittiges Haand skal komme til at herske; men Ladhed skal vorde trælbunden.

12:25  Bekymring i en Mands Hjerte nedbøjer det; men et godt Ord glæder det.

12:26  Den retfærdige vejleder sin Ven; men de ugudeliges Vej vildleder dem selv.

12:27  Den lade skal ikke stege sin Jagt; men den flittige er en dyrebar Skat for et Menneske.

12:28  Paa Retfærdigheds Sti er Liv, og dens banede Vej er ikke til Døden.