Site uses cookies to provide basic functionality.

OK
PROVERBS
Prev Up Next Toggle notes
Chapter 15
Prov DaOT1871 15:1  Et mildt Svar dæmper Vrede; men et bittert Ord vækker Fortørnelse.
Prov DaOT1871 15:2  De vises Tunge giver god Kundskab, men Daarers Mund udgyder Taabelighed.
Prov DaOT1871 15:3  Herrens Øjne ere alle Vegne, og de beskue onde og gode.
Prov DaOT1871 15:4  Tungens Blidhed er et Livsens Træ; men Forvendthed ved den er Sønderknuselse i Aanden.
Prov DaOT1871 15:5  Daaren foragter sin Faders Tugtelse; men den, som agter paa Revselse, handler klogt.
Prov DaOT1871 15:6  I den retfærdiges Hus er meget Gods; men der er Forstyrrelse i den ugudeliges Indtægt.
Prov DaOT1871 15:7  De vises Læber udstrø Kundskab; men Daarernes Hjerte er ikke saa.
Prov DaOT1871 15:8  De ugudeliges Offer er Herren en Vederstyggelighed; men de oprigtiges Bøn er ham en Velbehagelighed.
Prov DaOT1871 15:9  De ugudeliges Vej er Herren en Vederstyggelighed; men den, som stræber efter Retfærdighed, elsker han:
Prov DaOT1871 15:10  Streng Tugt venter den, som forlader Stien; den, som hader Irettesættelse, skal dø.
Prov DaOT1871 15:11  Dødsriget og Afgrunden ligge aabenbare for Herren, meget mere Menneskens Børns Hjerter.
Prov DaOT1871 15:12  En Spotter elsker ikke den, som sætter ham i Rette, han gaar ikke til de vise.
Prov DaOT1871 15:13  Et glad Hjerte gør Ansigtet livligt; men ved Hjertets Bekymring nedslaas Modet.
Prov DaOT1871 15:14  Den forstandiges Hjerte søger Kundskab, men Daarers Mund finder Behag i Taabelighed.
Prov DaOT1871 15:15  Alle den elendiges Dage ere onde; men et glad Hjerte er et bestandigt Gæstebud.
Prov DaOT1871 15:16  Bedre er lidet med Herrens Frygt end stort Liggendefæ med Uro.
Prov DaOT1871 15:17  Bedre er en Ret grønne Urter, naar der er Kærlighed hos, end en fed Okse, naar der er Had hos.
Prov DaOT1871 15:18  En hidsig Mand opvækker Trætte, men en langmodig dæmper Kiv.
Prov DaOT1871 15:19  Den lades Vej er som et Tjørnegærde; men de oprigtiges Sti er banet.
Prov DaOT1871 15:20  En viis Søn glæder sin Fader; men et daarligt Menneske foragter sin Moder.
Prov DaOT1871 15:21  Daarskab er en Glæde for den, som fattes Forstand, men en forstandig Mand vandrer ret frem.
Prov DaOT1871 15:22  Anslag blive til intet, naar der ikke er holdt Raad; men hvor der er mange Raadgivere, der bestaa de.
Prov DaOT1871 15:23  Glæde har en Mand af sin Munds Svar; og et Ord i rette Tid — hvor godt!
Prov DaOT1871 15:24  Livsens Vej opadtil gaar den forstandige for at undgaa Dødsriget nedadtil.
Prov DaOT1871 15:25  Herren nedriver de hovmodiges Hus; men han stadfæster Enkens Landemærke.
Prov DaOT1871 15:26  Den ondes Anslag ere Herren en Vederstyggelighed; men Lifligheds Ord ere rene.
Prov DaOT1871 15:27  Den, som jager efter Vinding, forstyrrer sit Hus; men den, som hader Gaver, skal leve.
Prov DaOT1871 15:28  Den retfærdiges Hjerte betænker sig paa at svare; men de ugudeliges Mund udgyder onde Ting.
Prov DaOT1871 15:29  Herren er langt borte fra de ugudelige, men hører de retfærdiges Bøn.
Prov DaOT1871 15:30  Lys for Øjnene glæder Hjertet; et godt Budskab giver Marv i Benene.
Prov DaOT1871 15:31  Det Øre, som hører efter Irettesættelse til Livet, han tager Bo midt iblandt de vise.
Prov DaOT1871 15:32  Den, som lader Tugt fare, foragter sin Sjæl; men den, som hører efter Irettesættelse, forhverver sig Forstand.
Prov DaOT1871 15:33  Herrens Frygt er Tugt til Visdom, og Ydmyghed gaar foran Ære.